e-conomic A/S

Ny FinTech teknologi fra Visma e-conomic demokratiserer virksomhedernes bankdata og udfordrer pengeinstitutterne

Del
150.000 små og mellemstore virksomheder, ca. halvdelen af alle danske CVR nr., har nu mulighed for at revolutionere den måde, hvorpå de hidtil har tilgået deres egne bankdata. Tidligere har pengeinstitutterne siddet på alle oplysningerne, men introduktionen af EU’s PSD2 direktiv om open banking gør det nu muligt for de 150.000 brugere af Danmarks mest benyttede regnskabssystem, e-conomic, at integrere deres regnskab og bank. Løsningen, som Visma e-conomic kalder Smart Bank, sparer virksomhederne for både tid, ressourcer og penge.

Smart Bank løsningen har kun været på markedet i få måneder, og den nye FinTech løsning fra Visma e-conomic udfordrer allerede de traditionelle, finansielle institutioners løsninger og giver dem kamp til stregen. Mange af virksomhedens kunder har set det smarte i den nye teknologi, der automatisk importerer bankposteringer ind i e-conomic flere gange om dagen. Derved slipper bogholdere og regnskabspersonale for administrative tunge byrder med at logge ind på NemID, netbank, printe kontoudtog, eksport og import af filer og matche posteringer manuelt, som mange bogholdere og virksomhedsejere bruger rigtigt mange timer og ressourcer på hver dag. 

“I 2021 har Smart Bank allerede sparet bogholdere og virksomhedsejere for hele 2,8 millioner tunge, administrative handlinger. Visma e-conomic benytter bankdata til at automatisere processer gennem machine learning, AI og kunstig intelligens, som giver oceaner af tid sparet, som danske virksomheder kan investere i mere værdiskabende processer fremadrettet”,forklarer Nicolai Hofsø, som er ansvarlig for FinTech-løsninger i Visma e-conomic.   

Introduktionen af EU's PSD2 direktiv om Open Banking har åbnet op for en lang række nye finansielle services, som er et område, hvor banker og pengeinstitutter traditionelt har haft kontrollen over alle løsninger. Men virksomheden bag Danmarks førende regnskabsprogram e-conomic har været hurtige til at gribe de muligheder PSD2 bragte med sig og lancerede allerede sidste år Smart Bank teknologien. Visma e-conomic samarbejder med tjenesten Nordic API Gateway, der er en compliant teknisk gateway, altså software som tillader sikker transmission af data fra ét netværk til et andet og som er den teknologi, Visma e-conomic benytter til at få teknisk adgang til virksomhedens kunders egne bankdata.

Man kan sige, at sammenspillet mellem software og bank er blevet markant bedre, og vi ser derfor en FinTech løsning som Smart Bank som en demokratisering af virksomhedernes egne bankdata, som bankerne traditionelt har siddet på. Vores Smart Bank teknologi kommer vores kunder til gode, ikke kun når det gælder om at spare tid og penge, men også som et strategisk forretningsværktøj, fordi vores kunder kan se deres økonomiske situation med her-og-nu-brillerne på”, udtaler Nicolai Hofsø og fortsætter: “Sådan som det er i dag, kan der gå flere uger og måneder mellem afstemninger af langt de fleste virksomheders regnskaber, vi ser  typisk øget aktivitet i værktøjet op imod momsafregning og aflæggelse af årsregnskab og det, kan enhver jo sige sig selv, er et ringe kompas at styre efter. Vi har i  praksis digitaliseret opkoblingen og workflowet op mod vores kunders bankdata, og derved har vi lettet bogholderne og revisorernes arbejde væsentligt.”

Smart Bank er resultatet af et kompliceret og avanceret udviklingsarbejde, som Visma e-conomic har brugt mange ressourcer på at udvikle. Udover realtids integrering af kunderns bankdata i deres regnskab. Det er brugen af Aiia, der muliggør at Visma e-conomic kunderne kan få deres data ned flere gange om dagen. Smart Bank teknologien indeholder også en feature, Autoforslag, som over tid lærer den enkelte kundes regnskab og bogføringsrutiner at kende og derved automatiserer mange manuelle og repetitive processer, som letter bogholdernes arbejde væsentligt.”

Investeringer i udvikling af FinTech løsninger som Smart Bank handler for Visma e-conomic ene og alene om at skabe værdi for kunderne. Visma e-conomic er konstant i tæt dialog med virksomhedens 150.000 kunder, og det er denne viden om kundernes økonomiske situation, pengestrømme, administrative rutiner og den eksisterende lovgivning, der gør Visma e-conomic i stand til at udvikle nye værdiskabende teknologiske løsninger. Som fx Smart Bank, der ved hjælp af integreret opkobling til banken digitaliserer og automatiserer workflowet mellem revisorer, bogholdere og kunder, samtidig med at machine learning sikrer intelligent bogføring direkte i regnskabsprogrammet. Jo større transparens og bedre realtids overblik, Visma e-conomic kan give kunderne, jo mere værdi skaber Smart Bank for dem.

”Coronakrisen har i den grad sat problemet med manglende realtidsindsigt i egen virksomhedsøkonomi under lup og været katalysator for en FinTech løsning som Smart Bank.Vores kunder har aldrig haft så meget fokus på pengestrømme, data og likviditet som nu. Vi ser tydeligt, hvordan Smart Bank har givet vores kunder ejerskabet over deres bankdata tilbage i en tid, hvor mange virksomheder har haft brug for overblik og viden om deres egen økonomiske situation. Machine-learning og automatisering af regnskabs- og bogføringsprocesser har virkelig givet vores kunder værdi, og rigtig mange af vores kunder har da også taget Smart Bank til sig”, siger Nicolai Hofsø.

I dag har ca. 23.000 af Visma e-conomics kunder adgang til Smart Bank og ca.10.000 kunder er aktive brugere af servicen, og flere er godt på vej. Det er mange flere, end softwarevirksomheden havde forventet på nuværende tidspunkt, og ifølge Nicolai Hofsø er det rigtig positivt. Jo flere virksomheder, der benytter sig af løsningen, jo mere værdi skaber det for dansk erhvervsliv.

”Hvis alle vores 150.000 kunder, og det er altså hver andet aktive CVR nr. i Danmark, bruger Smart Bank, så vil vi virkelig kunne rykke på digitaliseringen og dermed spare vores kunder for rigtig meget tid og dermed penge. Det vil i den grad sætte turbo på danske virksomheders vækst og udvikling. Med andre ord, så har Visma e-conomic størrelsen til at gøre bankopkobling via regnskabsprogrammer til ‘the new normal’”, slutter Nicolai Hofsø.

Smart Bank er blot et af en række nye FinTech produkter, som Visma e-conomic har lanceret inden for det sidste år og der er flere i pipelinen. Machine-learning, automatisering og øget digitalisering af regnskabs- og bogføringsprocesser er omdrejningspunkterne for Visma e-conomics udvikling af værditilførsel til deres mange kunder.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om e-conomic A/S

e-conomic A/S
e-conomic A/S
Gærtorvet 1-5
1799 København V

+45 88 20 48 40https://www.e-conomic.dk/

Om Smart Bank:

  • Integreret FinTech løsning i e-conomic platformen
  • Automatisk import af bankposteringer i real tid
  • Strategisk forretningsstyringsværktøj

Om Visma e-conomic:

  • Navn og adresse: Visma e-conomic A/S, Langebrogade 1, 1411 KBH K.
  • Grundlagt i 2001.
  • Ejerforhold: Ejerforhold: Visma e-conomic er ejet af Visma Group, som er ejet af syv fonde: Hg and co-investors ejer 54%, GIC ejer 16%, ICG ejer 7%, CPPIB ejer 6.0%, Warburg Pincus ejer 5%, TPG ejer 3% og General Atlantic ejer 2%. En bred ledelsesgruppe ejer dertil ca. 7% af Visma Groups aktieværdi.  
  • Antal medarbejdere: Visma e-conomic består af mere end 300 medarbejdere hvoraf knap 100 arbejder i kundeservice, over 100 arbejder i produktudvikling og de resterende er fordelt mellem Salg, Marketing, Kommunikation og administration.
  • Antal kunder: 150.000 private små og mellemstore virksomheder.
  • Omsætning i 2019: 367.111.266 kr.  

Følg pressemeddelelser fra e-conomic A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra e-conomic A/S

e-conomic forbereder SMV'erne på den nye bogføringslov8.11.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

e-conomic tager et skridt for at sikre, at danske virksomheder er fuldt forberedte på den kommende bogføringslov, der træder i kraft den 1. juli 2024. Efter måneders ihærdigt udviklingsarbejde og nært samarbejde med nøgleeksperter inden for regnskab og økonomi, præsenterer e-conomic nu en række nye funktioner. Funktionerne er skræddersyet til at opfylde de krav, som den nye bogføringslov stiller og mere til, for at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark.

Merc IT bliver en del af Visma-koncernen17.8.2023 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Den odenseanske softwarevirksomhed, Merc IT, bliver fremover en del af Visma-koncernen efter et opkøb. Merc IT levererer budgeterings- og rapporteringssoftware, heriblandt report123, budget123 og budget123+, der bruges af over 3000 kunder i Danmark. Opkøbet skal bl.a. styrke Merc ITs produkters positionering i markedet overfor nye kunder, samt styrke Vismas største danske virksomhed, regnskabsprogrammet e-conomic, og give programmets kunder flere muligheder indenfor finansrapportering.

e-conomics administrerende direktør indtræder i Erhvervslivets EU- og Regelforum5.7.2023 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Morten Bødskov har anmodet administrerende direktør for e-conomic, Lars Engbork, om at indtræde i Erhvervslivets EU- og Regelforum. Forummet har frem mod 2027 til formål at fungere som et uafhængigt rådgivende organ for regeringens arbejde med at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark. Lars Engbork glæder sig over anmodningen og ser frem til at være med til at gøre livet lettere for danske SMV'er.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye