Ny europæisk topbevilling til planteprofessor
Bare det at få én ERC grant i sin forskningskarriere er stort, men at få hele to er exceptionelt og vidner om en stor anerkendelse af Jens Stougaards internationale niveau, og det var da også en stolt og glad forsker, der modtog nyheden om bevillingen:
”Jeg modtog en ERC Advanced Grant i 2012 og tænkte, at dette var et unikt højdepunkt i min karriere. I 2018 besluttede jeg at prøve igen, selvom jeg vidste, hvor svært det er at få sådan en bevilling. Jeg var da også stærkt i tvivl, om det ville lykkedes mig igen, så derfor var jeg ovenud lykkelig, da jeg fik nyheden,” udtaler Jens Stougaard.
”Med denne bevilling bliver jeg i stand til at ansætte de bedste forskere, der arbejder med plantemolekylærbiologi eller genetik, og det sætter os i stand til at sætte alle sejl til for at opnå de mål, vi har sat os,” slutter Jens Stougaard.
Og målene er store, da projektet sigter mod at identificere og karakterisere generne bag ved interaktionen mellem planterødder og jordbakterier – et område sektionen for plantemolekylærbiologi har en del erfaring med. Som en af de første forskere begyndte Jens Stougaard nemlig at forske i bælgplanten japansk kællingetand (Lotus japonicus), hvor han sammen med sin gruppe fandt og karakteriserede de gener, der gør det muligt for bælgplanter at etablere symbiose med jordbakterien rhizobium. Rhizobia-bakterier kan udnytte luftens kvælstof, og pga. symbiosen med bakterierne kan bælgplanten skabe sin egen gødning.
Hypotesen i det nye ERC projekt er, at den intercellulære infektionsmekanisme, der anvendes af visse rhizobia-bakterier, er en evolutionær videreudvikling af allerede eksisterende mekanismer, der regulerer planterødders interaktion med såkaldte endofytiske bakterier, der lever inde i roden af planter – i både bælgplanter og ikke-bælgplanter. Håbet er at afdække både plante- og bakterie-genetikken og de biokemiske processor, der styrer disse fælles mekanismer ved at karakterisere den uudforskede intercellulære infektionsmåde i japansk kællingetand.
Forskerne vil udnytte den unikke viden, de genetiske ressourcer og biologiske funktioner, der findes i japansk kællingetand, til at afdække de processer der understøtter enten intercellulær infektion eller den konventionelle bælgplante-specifikke infektion gennem infektionstråde. Dette muliggør sammenlignende undersøgelser af disse to infektionsformer i enkle binære interaktioner med den samme vært inokuleret med specifikke bakterier.
Hvis det lykkes forskerne at identificere og karakterisere mekanismerne bag infektionsmekanismerne vil det bidrage til den fundamentale forståelse af planters samspil med de myriader af jordbundsbakterier, der har påvirket landplanternes udvikling og formodes at bidrage til at stabilisere en robust plantevækst under variable miljøbetingelser.
Kort om Jens Stougaards forskning
Jens Stougaard er leder af forskningssektionen i plantemolekylærbiologi med omkring 35 forskere, hvoraf cirka halvdelen kommer fra udlandet fra det meste af verden. Oversigt over forskere i sektionen.
Som den første forsker begyndte Jens Stougaard at forske i bælgplanten japansk kællingetand (Lotus japonicus), hvor han sammen med sin gruppe opdagede det genetiske program, der gør det muligt for bælgplanter at udnytte luftens kvælstof i symbiose med bakterierne. Denne opdagelse kan betyde, at man vil være i stand til at udvikle bæredygtigt landbrug med reduceret brug af kunstgødning.
Som et resultat af dette arbejde fik Jens Stougaard en 10-årig bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond til etablering af et Center of Excellence, en ERC Advanced Grant i 2012 og nu også endnu en ERC Advanced Grant, til at videreudvikle denne forskning.
Kontakter
Professor Jens Stougaard
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
stougaard@mbg.au.dk – 6020 2649
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
Forskere afdækker et vigtigt led i symbiosen mellem bælgplanter og bakterier13.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har gjort en banebrydende opdagelse, der kaster lys over det komplekse samspil mellem bælgplanter og kvælstoffikserende bakterier. Deres undersøgelse beskriver den afgørende rolle, som fosforylering spiller for dannelsen af symbiotiske knolde på planterødder. Det langsigtede mål er at muliggøre symbiose i rodknolde i vigtige afgrøder som byg, majs og ris, så man undgår at bruge kunstgødning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum