Danske Andelskassers Bank A/S

Ny erhvervskundechef i Andelskassen i Koldby: I Thy findes en helt særlig pionerånd

Del
Torben Jeppesen er ansat som erhvervskundechef i Andelskassen i Koldby/Thisted.
Torben Jeppesen (th) sammen med centerdirektør i Andelskassen Koldby/Thisted, Jesper Elkær
Torben Jeppesen (th) sammen med centerdirektør i Andelskassen Koldby/Thisted, Jesper Elkær

Torben Jeppesen er en erfaren herre og har hele 38 års erfaring fra bankbranchen i Mors og Thy at trække på. I jobbet som erhvervskundechef oplever Torben stor diversitet, og han møder mange forskellige mennesker og virksomhedstyper, som motiverer ham i sit arbejde.

”Jeg synes, det er spændende at komme ud til virksomheder og møde menneskerne bag. Som deres økonomiske sparringspartner byder jeg ind med input, vi har nogle gode dialoger om virksomhedens kortsigtede og langsigtede planer, og vi taler om deres idéer til hvilken retning, de vil gå, og hvordan de kommer derhen,” siger Torben og fortæller yderligere:

”Det er vigtigt for mig at udfordre mine kunder på deres tanker, ideer og visioner og eksempelvis spørge ind til deres arbejde med bæredygtighed - for uanset hvilken branche de er i, så er det et område, de bliver nødt til at forholde sig til,” siger Torben.

Torben har de seneste seks år arbejdet i Jyske Banks Mors-Thy-afdeling, og inden da har han arbejdet otte år i Nykredit i Thisted foruden andre større og mindre pengeinstitutter i området gennem sin karriere. Med sin solide erfaring glæder han sig over at have valgt Andelskassen til i sit arbejdsliv.

”Jeg glæder mig over at være en del af Andelskassen i Koldby/Thisted. Her er nogle spændende projekter og kunder, og så er der korte kommandoveje, så beslutningerne kan tages lidt hurtigere, og det kommer kunderne til gavn,” siger Torben.

Torben har gennem årene fulgt områdets positive udvikling og den særlige pionerånd, der hersker.

”Thy og Mors er pionerområde. Her er mange iværksættere og produktionsvirksomheder, og her er en helt særlig ånd, stor kreativitet og et stærkt fællesskab - folk står sammen heroppe og kæmper for tingene, og det passer godt sammen med Andelskassens værdier. De positive vinde blæser i området, og det er meget spændende at være en del af,” siger Torben.

Torben bor med sin hustru i Thisted, mens de to voksne bonusbørn er fløjet fra reden. Når fritiden ikke går med at følge Thisted FC og Mors-Thy Håndbolds kampe, bruger Torben gerne tiden med familie, venner, hus og have.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk

Billeder

Torben Jeppesen (th) sammen med centerdirektør i Andelskassen Koldby/Thisted, Jesper Elkær
Torben Jeppesen (th) sammen med centerdirektør i Andelskassen Koldby/Thisted, Jesper Elkær
Download

Information om Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank A/S
Baneskellet 1, Hammershøj
8830 Tjele

https://www.andelskassen.dk

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye