Furesø Kommune

Ny erhvervskonsulent i Furesø Kommune

Del
Furesø Kommune har ansat Helle Christoffersen som ny erhvervskonsulent pr. 1. august. Hun kommer med erfaring fra en tilsvarende stilling i Frederiksberg Kommune. Det er samtidig et farvel til Flemming Ipsen, der har valgt at gå på pension efter 11 år på posten.
Helle Christoffersen er Furesø Kommunes nye erhvervskonsulent.
Helle Christoffersen er Furesø Kommunes nye erhvervskonsulent.

Furesø Kommune lægger stor vægt på samarbejdet og serviceringen af kommunens virksomheder, og det har været afgørende at ansætte en erhvervskonsulent med erfaring og kendskab til erhvervsfremmesystemet og virksomhedernes behov, som kunne gå direkte ind i stillingen og videreudvikle det gode samarbejde.

”Jeg har netop ønsket at arbejde i Furesø, fordi der er et rigtig godt og forbilledligt samarbejde med virksomhederne, som er opbygget gennem mange år. Det giver et virkelig godt afsæt for dialogen og de fælles initiativer, vi sætter i søen. Jeg er blevet budt varmt velkommen, og glæder mig til samarbejdet om blandt andet den grønne omstilling, digitalisering og offentligt-privat samarbejde, som står højt på den fælles dagsorden,” fortæller Helle Christoffersen.

Ansættelsen er foretaget i tæt samarbejde med erhvervslivets repræsentanter fra de to erhvervsforeninger Furesø Industri og Furesø Erhvervsforening.

”Vi har lagt vægt på, at erhvervskonsulenten har et godt kendskab til det private erhvervsliv – og gerne selv har erfaringer derfra – og selvfølgelig også, at vedkommende kender vejen rundt i kommunens administration og erhvervsfremmesystemet, så virksomhederne hurtigt kan få den nødvendige hjælp og vejledning,” understreger Mogens Brusgaard, formand for Furesø Industri og adm. direktør i Wexøe A/S.

Birgit Ritter, der er formand i Furesø Erhvervsforening og selvstændig konsulent i Ritterhuset, tilføjer:

”Det er vigtigt, at vi har en erhvervskonsulent, der har blik for hele Furesøs erhvervsliv. Vi spænder bredt fra de små iværksættere til store virksomheder, og behovene vil naturligt nok være forskellige. Derfor lægger vi vægt på et tæt samarbejde, så vi i fællesskab sikrer, at de gode tilbud og servicen når ud til flest mulige.”

Chef for erhvervsområdet i Furesø Kommune, sekretariatschef Terkel Kunding ser også frem til samarbejdet.

”Det er vigtigt, at vi som kommune hele tiden har fokus på det gode samarbejde med erhvervslivet, hvor vi f.eks. lige nu er i gang med en inddragelsesproces omkring erhvervsområderne, og samtidig åbner for nye samarbejdsmodeller blandt andet i forhold til offentligt-privat samarbejde om innovation. Her kommer Helle til at spille en vigtig rolle.”

Helle Christoffersen kan kontaktes på tlf. 7216 4033 eller mail: erhverv@furesoe.dk

Kontakter

Billeder

Helle Christoffersen er Furesø Kommunes nye erhvervskonsulent.
Helle Christoffersen er Furesø Kommunes nye erhvervskonsulent.
Download

Information om Furesø Kommune

Furesø Kommune
Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse

http://www.furesoe.dk/

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Faglighed og omsorg i højsædet: Kvalitet og nærvær i Børnehuset Vingesus19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I Børnehuset Vingesus i Furesø Kommune starter relationen mellem barn og dagtilbud ikke ved lågen – den begynder hjemme i stuen. Her møder pædagoger og forældre hinanden for første gang, og et spirende tillidsbånd bliver skabt. Det er ikke bare en gestus – det er en grundsten i den pædagogiske tilgang, hvor tryghed, respekt og ægte nysgerrighed på barnet er i centrum.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye