Ny ejerstruktur i JOBLIFE skal sikre et stærkt fremadrettet perspektiv
24.6.2019 16:36:26 CEST | Niras A/S | Pressemeddelelse
Fra den 1. september 2019 vil tidligere adm. direktør i Falck Healthcare, Jan Steenhard, stå i spidsen for JOBLIFE, der tilbyder ydelser inden for arbejdsmiljørådgivning, sundhed, ledelse og organisationsudvikling. NIRAS forbliver en del af JOBLIFEs ejerkreds, der desuden suppleres med stifteren af Medicinsk Testcenter og tidligere udviklingsdirektør i Falck Healthcare, Finn Rosenthal.
Stærkt grundlag for fremtiden
Det nye set-up giver JOBLIFE en erfaren leder, der – med udgangspunkt i JOBLIFEs nuværende stærke kompetencer – er den helt rigtige til at drive udviklingen fremadrettet.
”Der gemmer sig et stort potentiale i JOBLIFE, som vi ikke umiddelbart kan realisere i NIRAS. Vores ønske har derfor været at finde en løsning, der kunne sikre et stærkt fremadrettet perspektiv for JOBLIFE. Det er jeg sikker på, vi har fundet i Jan Steenhard, der har en solid forretningsforståelse og mangeårige erfaringer fra Falck Healthcare i Norden og Holland. Sammen med Finn Rosenthals dybe indsigt i branchen vil de nye parter i ejerkredsen kunne skabe en unik position for JOBLIFE,” fortæller adm. direktør i NIRAS, Carsten Toft Boesen.
JOBLIFEs potentiale skal udnyttes
Der ligger et stort potentiale i medarbejdersundhed, gode arbejdsmiljøer og sikkerhed på arbejdspladser. At gå på arbejde skal give mening både for medarbejdere og virksomheder.
”Min vision er at videreudvikle JOBLIFE til en virksomhed, der i højere grad kan løse mikset af det moderne arbejdsmarkeds udfordringer inden for fx nedslidning, sygefravær, mental robusthed og det gode seniorliv,” fortæller Jan Steenhard og fortsætter:
”De nuværende kompetencer inden for det arbejdsmiljøtekniske område i JOBLIFE er stærke, og dem skal vi bygge videre på. I kombination med yderligere kompetencer inden for sundhedsområdet vil det nye JOBLIFE kunne indtage en mere innovativ rolle i markedet, agere på et højere strategisk niveau hos kunderne og dermed gå efter helt nye typer af opgaver. Det vil ikke kun gavne kunderne, men også skabe en langt mere interessant arbejdsplads, hvor der i endnu højere grad bliver mulighed for at deltage i spændende projekter, plads til faglig udvikling og skabt grundlag for optimale karrieremuligheder.”
Landsdækkende rådgiver med fokus på bæredygtige løsninger
NIRAS forbliver en del af ejerkredsen i JOBLIFE, og det tætte forhold mellem NIRAS og JOBLIFE fastholdes. Det betyder, at igangværende samarbejder på tværs af de to forretninger fortsætter efter den 1. september og nye indsatser bliver prioriteret.
JOBLIFEs medarbejdere vil være tilknyttet NIRAS’ kontorer i Allerød, Kolding, Odense og Aarhus. Herfra vil de fortsætte med at skabe økonomisk såvel som samfundsmæssigt bæredygtige løsninger på de mange arbejdsmiljømæssige og sundhedsrelaterede udfordringer, der i højere og højere grad præger det moderne arbejdsmarked.
Mere Information
Jan Steenhard, +45 2223 6201
Carsten Toft Boesen, +45 2141 8344
Nøgleord
Billeder
Information om Niras A/S
NIRAS er blandt Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder.
Med et bredt felt af ekspertiser inden for procesanlæg, industri og byggeri over energi, miljø, vand & forsyning til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning bidrager NIRAS til løsninger på en lang række af de største samfundsudfordringer.
Følg pressemeddelelser fra Niras A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Niras A/S
Peter Kjær Jensen valgt ind i NIRAS Gruppens bestyrelse24.4.2026 08:46:21 CEST | Pressemeddelelse
Erfaren erhvervsleder fra DLG, PostNord og Mærsk skal bidrage til NIRAS’ fortsatte udvikling med fokus på transformation, skalering og grøn omstilling.
NIRAS øger omsætning og indtjening trods svagere konjunkturer27.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Rådgivningsvirksomheden leverer 6,5 pct. vækst i egenproduktion og øger EBITA til 174 mio. kr., samtidig med at cash flow styrkes markant.
Fra praktikant til direktør: Jesper Christensen stiller sig i spidsen for Forsyning i NIRAS19.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS udpeger en ny sektordirektør for Forsyning fra egne rækker.
NIRAS GRUPPEN udnævner Jens Brandt Bering til ny CEO14.1.2026 08:40:00 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i NIRAS Gruppen A/S har udnævnt den 53-årige Jens Brandt Bering til ny administrerende direktør (CEO) i NIRAS med virkning fra den 1. april 2026. Han afløser Carsten Toft Boesen, som efter 25 år efter eget ønske træder tilbage som CEO og dermed giver plads for et velplanlagt lederskifte i koncernen.
Nyt kapitel og ny regionsdirektør for NIRAS i Aarhus10.11.2025 08:36:49 CET | Pressemeddelelse
NIRAS i Aarhus har fået nyt hjem. Efter at være vokset ud af de tidligere lokaler på Ceres Allé, er medarbejderne nu rykket ind i det nyopførte AKSON Business Tower på Sydhavnen. Et moderne hus skabt til samarbejde og videndeling. Samtidig tiltræder Pernille Blach Hansen som ny regionsdirektør i Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
