Ny donation støtter madglæde og gode vaner hos børn på Julemærkehjemmene
Med en flot donation på 7,1 mio. kr. støtter Augustinus Fonden Julemærkehjemmenes Madværksteder de næste fire år. Det kommer både børnene og deres familier til gode.

Sund mad i fællesskab er en vigtig del af opholdet på et Julemærkehjem. Det har nemlig stor betydning for børnenes trivsel og udvikling, at de har et godt forhold til mad, madlavning og fællesskabet rundt om bordet.
I Julemærkehjemmenes Madværksteder lærer børnene i fællesskab at tilberede retter og skabe en god måltidskultur. Undervisningen er bygget op, så alle børn får succesoplevelser i et køkken og oplever glæden ved at eksperimentere med råvarer og smag. Desuden er fællesskabet i fokus - både under tilberedningen og selve måltidet, hvor børn og voksne har god tid til at spise og tale sammen.
Vigtigt for børnenes trivsel
Derfor er det meget glædeligt, at Augustinus Fonden har valgt fortsat at støtte driften af Madværkstederne på alle fem Julemærkehjem i en fireårig periode fra 2022 til 2025. Fonden støtter med et beløb på 7,1 mio. kr., som går til at dække udgifter til materialer og undervisning.
”Vi er utrolig glade for, at Augustinus Fonden fortsat vil støtte projektet. Madværkstederne er en fast del at opholdet på et Julemærkehjem, hvor vi arbejder med børnenes forhold til mad i en pædagogisk ramme. Det er vigtigt for børnenes trivsel, at de får et sundt og afslappet forhold til mad, og de lærer om det gode fællesskab, som et måltid skaber. Derfor kommer Augustinus Fondens donation alle børn på Julemærkehjemmene og deres familie til gode”, fortæller direktør i Julemærkefonden Søren Ravn Jensen."
Gode vaner, som varer ved
Augustinus Fonden har tidligere doneret støtte til at etablere køkkenfaciliteter på tre Julemærkehjem samt til implementering og drift af madværksteder på alle fem Julemærkehjem i en treårig periode. Og de ser stor værdi i at støtte Julemærkehjemmene.
”Madværkstederne er et godt eksempel på, hvordan Julemærkehjemmene arbejder for at skabe rammer og strukturer for en sundere hverdag. Erfaringer og gode vaner, som børnene kan tage med, når de vender hjem efter et ophold. Den helhedstænkning er en vigtig kvalitet ved Julemærkefondens indsats, som vi er glade for at bidrage til,” siger Augustinus Fondens direktør, Frank Rechendorff Møller.
Forældre deltager også
Madværkstederne bidrager også til, at børnene og deres familier bliver endnu bedre til at fastholde den nye, sunde livsstil efter opholdet på Julemærkehjem. Forældrene deltager to gange sammen med deres barn i Madværkstederne.
”Når børnene laver mad i fællesskab med deres forældre, får de mulighed for at udvikle deres relation. Børnene kan bringe den læring, de får på Julemærkehjemmet direkte ind i familien. Madværkstedet er en succes, fordi det er et så konkret værktøj til at sætte fokus på maden og de sunde vaner. Støtten fra Augustinus Fonden er derfor en stor hjælp til at give børnene en god trivsel, også når opholdet er slut,” siger Søren Ravn Jensen.
Fakta om Julemærkehjemmenes Madværksteder
• Madværkstederne er en kombination af praktisk og teoretisk undervisning om sund mad, gode vaner og god måltidskultur.
• Der er madværksteder på alle fem Julemærkehjem.
• Fokus er sund mad, madglæde og samvær både under tilberedningen af maden og selve måltidet.
Kontakter
Thomas ElmegårdPresse- og kommunikationsmedarbejder
Tlf:40 41 36 61thomas.elmegard@julemaerket.dkBilleder
Links
Information om Julemærkefonden
JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven.
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk
Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Norlys i nyt strategisk partnerskab med Julemærkehjemmene19.4.2022 10:41:44 CEST | Pressemeddelelse
Norlys og Julemærkehjemmene indgår et nyt strategisk partnerskab. Målet er at hjælpe børn i Danmark ud af mistrivsel gennem en række støtte- og indsamlingsinitiativer.
Bevilling fra Ole Kirk’s Fond gør det muligt for Julemærkehjemmene at hjælpe børn godt videre efter deres ophold.22.3.2022 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en bevilling på 18,1 mio. kr. over en fireårig periode er Ole Kirk’s Fond med til at sikre, at børn på Julemærkehjem kan få den bedst mulige hjælp, når deres ophold er slut. Midlerne gør det muligt at skabe en velfungerende overgang, så den positive udvikling for børnene kan fortsætte, når de kommer hjem.
Godt år for Julemærket trods fald i salget16.2.2022 08:47:49 CET | Pressemeddelelse
Julemærket 2021 blev flittigt solgt rundt om i landet. Det gav en flot indtægt til gavn for børn på Julemærkehjem. Den samlede indtægt var dog lavere end året før.
Årets Julemærke er udkommet1.11.2021 15:13:30 CET | Pressemeddelelse
I dag præsenterede H.K.H. Kronprinsessen årets Julemærke 2021. Overskuddet fra salget af velgørenhedsmærket går som altid til Julemærkehjemmene, hvor børn, der kæmper med mobning, ensomhed og lavt selvværd får hjælp.
INVITATION: Offentliggørelse af årets Julemærke14.10.2021 13:44:53 CEST | Presseinvitation
Mandag d. 1. november 2021 afslører H.K.H. Kronprinsessen årets Julemærke på Københavns Rådhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum