Advodan

Ny dom: Fri mobil er ikke lig med frit forbrug

Del

Arbejdsgiverbetalt mobil er ikke ensbetydende med, at en medarbejder må foretage private køb via mobilen, hvis det ikke er aftalt på forhånd mellem parterne. Højesteret blåstempler bortvisning af medarbejdere, hvis reglerne bliver overtrådt.

En ny højesteretsdom har netop slået fast, at en arbejdsgiver var i sin gode ret til at bortvise en medarbejder, der uden tilladelse havde købt togbilletter til privat brug via sin arbejdsmobil. Det fortæller advokatfuldmægtig hos ADVODAN Mads Cramer T. Kam.

I den konkrete sag havde medarbejderen i forbindelse med sin ansættelse fået stillet en mobiltelefon til rådighed og blev beskattet af det på helt normal vis.


”Når man bliver beskattet af arbejdsmobilen, forudsætter det almindeligvis, at medarbejderen også må anvende mobilen til private formål. Men nu har Højesteret altså slået fast, at deciderede private køb, der er foretaget – og betalt af arbejdsgiveren – via en arbejdsmobil, kræver arbejdsgiverens udtrykkelige accept – og den havde medarbejderen ikke i denne sag, ” forklarer Mads Cramer T. Kam.

Højesteret pointerede ligesom landsretten, at selv om arbejdsgiveren ikke havde opstillet regler eller en politik for medarbejderens anvendelse af mobiltelefonen, burde det alligevel have stået medarbejderen klart, at hans arbejdsmobil var et arbejdsredskab, som ikke kunne benyttes til betaling af rent private udgifter uden, at arbejdsgiveren havde givet lov til det.

Beløbets størrelse ikke afgørende
I dommen har Højesteret ikke lagt afgørende vægt på selve beløbsstørrelsen af medarbejderens private køb, og det åbner ifølge Mads Cramer T. Kam op for, at en medarbejder principielt også kan bortvises på grund af helt små beløb – fx gebyrer i forbindelse med en sms-afstemning. En almindelig proportionalitetsbetragtning vil dog formentlig tale imod en bortvisning, hvis en sag handler om få kroner, påpeger han.


Hav tjek på aftalerne
Uanset om du er arbejdsgiver eller medarbejder, er det altid en god idé at tjekke, om arbejdspladsen har en politik omkring brugen af arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner.

”Trods højesteretsdommen er omfanget af en medarbejders private forbrug i forbindelse med ”fri mobil” stadig et delvist  uafklaret retsområde, og derfor bør alle arbejdspladser, der stiller mobiltelefoner til rådighed for medarbejdere, udarbejde en egentlig mobiltelefon-politik” lyder anbefalingen fra Mads Cramer T. Kam.



Kontaktoplysninger:
Advokatfuldmægtig Mads Cramer T. Kam
ADVODAN Helsingør
Mobil: 31 21 01 31
E-mail: maka@advodan.dk

Information om Advodan

Advodan
Advodan
Viborgvej 159A
8210 Aarhus V

4614 6000https://www.advodan.dk/

ADVODAN er Danmarks største kæde af advokatvirksomheder med i alt 23 kontorer fordelt over hele landet. Vi er eksperter i rådgivning af især små og mellemstore virksomheder og rådgiver også private. - See more 

Følg pressemeddelelser fra Advodan

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Advodan