Ny direktør til Region Hovedstadens Akutberedskab
9.2.2022 12:00:00 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Koncerndirektionen i Region Hovedstaden har konstitueret Jonas Egebart som direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab. Han kommer fra en stilling som lægefaglig vicedirektør på Nordsjællands Hospital. Han tager over efter Freddy Lippert, der i sin aftrædelsesperiode vil stå til rådighed for Akutberedskabet.
Regionsdirektør Jens Gordon Clausen forklarer, at den fremtidig organisering skal ses i lyset af, at Region Hovedstadens Akutberedskab går ind i en ny vigtig fase.
”Akutberedskabet står i øjeblikket i en periode med store omstillinger. Vi skal etablere en helt ny ambulancetjeneste, og der er stort fokus på videreudvikling af opgaver omkring Akuttelefonen 1813 og sundhedsfaglige 1-1-2-opkald. Det arbejde omfatter alle dele af Akutberedskabet og er anledning til at kigge opgaveløsning og organisering igennem, som rækker mange år frem i tiden. Derfor er det et helt naturligt tidspunkt at udpege nye kræfter til direktørposten, som kan arbejde med det korte såvel som det lange perspektiv,” siger Jens Gordon Clausen.
”Jeg vil gerne takke Freddy Lippert for hans store indsats med at opbygge og udvikle Akutberedskabet til glæde for vores borgere i hele regionen. Det har til tider været en turbulent tid, men tilbage står, at han som direktør har haft fokus på at udvikle akuthjælp til borgerne med brug af fx ny teknologi som kunstig intelligens, forskning og internationalt udsyn. Han har med sine visioner og indsigt i dette komplicerede område været spydspids for forandringer, der er kommet borgere og patienterne til gode gennem mange år. Det vil jeg gerne udtrykke stor anerkendelse og respekt for.”
Freddy Lippert har stået i spidsen for Akutberedskabet siden begyndelsen i 2011, og han ser nu frem til at bruge sin erfaring og viden indenfor andre sundhedsfaglige områder:
”Det har været en vanvittig spændende udvikling indenfor det akutte område, og jeg er stolt af, hvor langt vi er kommet; også set i et internationalt perspektiv, hvor vi i Danmark og i Akutberedskabet i Hovedstaden i særdeleshed er kendt for at være blandt de bedste. Det har kun kunnet lade sig gøre på grund af alle de dygtige og dedikerede medarbejdere og ledere, der hver dag døgnet rundt yder en stor indsats for at hjælpe borgerne.”
Regionen overtager ambulancekørsel
Akutberedskabet står bl.a. for besvarelse af sundhedsfaglige opkald fra borgere til 1-1-2 og Akuttelefonen 1813 samt disponering af ambulancer og andre køretøjer i hovedstadsregionen.
Desuden vil Akutberedskabet fra 2023 stå for ambulancekørsel efter, at regionens kontrolbud er blevet tildelt en kontrakt. Det skete ved et ambulanceudbud, hvor Falck vandt 75 procent af ambulancekørslen og regionen resten.
Freddy Lippert vil i den kommende periode afslutte projekter indenfor forskning og internationalt samarbejde.
Stillingen som direktør i Akutberedskabet bliver slået op hurtigst muligt.
For yderligere kontakt regionens pressevagt på presse@regionh.dk og 70 20 95 88
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
