Ny direktør skal styrke erhvervsindsatsen på Aarhus Universitet
28.6.2019 13:31:02 CEST | Aarhus Universitet | Pressemeddelelse
Ambitionerne for universitetets erhvervssamarbejde og iværksætteri er vokset, og med det følger et større omfang af opgaver. Derfor opruster universitetet nu på området med en ny erhvervsdirektør.
”Vi har en klar ambition om, at Aarhus universitet skal være en meget attraktiv samarbejdspartner for det private erhvervsliv og den offentlige sektor. Derfor styrker vi nu indsatsen på området gennem ansættelse af en erhvervsdirektør”, siger rektor Brian Bech Nielsen.
En spændende ambassadørstilling
Erhvervsdirektøren skal stå i spidsen for at videreudvikle universitetets samarbejde med virksomheder og offentlige organisationer. Direktøren skal samtidig fremme udviklingen af interne aktiviteter og projekter, der kan bidrage til skabe et stærkt innovations- og iværksættermiljø på universitetet.
”Der er tale om en meget spændende ambassadørstilling. Direktøren bliver erhvervssatsningens ansigt både indadtil og udadtil. Derfor søger vi en profil som både har erfaring fra det private erhvervsliv og indsigt i organiseringen og arbejdet i en stor vidensorganisation som Aarhus Universitet”, siger rektor.
Ny central afdeling
Erhvervsdirektøren kommer til at stå i spidsen for en ny central afdeling, Erhverv og Innovation, der har til opgave at varetage de mange opgaver omkring samarbejde med erhvervslivet og offentlige institutioner. En af det helt store opgaver for den nye afdeling er at styrke samarbejdet mellem fakulteter, institutter og de centrale teams, der i dag servicerer erhvervs- og innovationsområdet.
”Den lokale forankring af erhvervssamarbejder, projektsamarbejde mellem studerende og virksomheder, erhvervsspecialer og forskningssamarbejde er stadig fundamentet for alt det, vi gør på området. Og der er rundt på universitetet rigtig mange virkelig gode erhvervs- og innovationsaktiviteter i gang. Dem bygger vi nu videre på og understøtter i endnu større grad, fordi vi ønsker at stå endnu stærkere i vores vidensoverførsel til samfundet,” siger rektor Brian Bech Nielsen.
Stillingen som Erhvervsdirektør på Aarhus Universitet kommer i opslag efter sommerferien.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Anders Correll,
Aarhus Universitet,
Email: ac@au.dk
Telefon: 2899 2235
Information om Aarhus Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
EXPLAINER fra Aarhus Universitet: Hvad betyder en alvorlig sikkerhedsbrist i PHP?22.10.2026 14:13:10 CEST | Pressemeddelelse
Udviklerne af PHP, som er en softwarekomponent i millioner af webbaserede tjenester har fundet en alvorlig sikkerhedsbrist. Professor Anders Møller forklarer, hvad der er sket, og hvordan vi gør software mere sikker.
Digital iværksætter skal lede stort cybercenter på AU20.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medstifter af Partisia og Sepior, Jakob Pagter, sætter sig den 1. december til rette som leder af centeret AU Cyber, der er flagskibet i Aarhus Universitets store investering i cybersikkerhed.
Danmark jagter podieplads til EM i cybersikkerhed12.10.2026 09:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks dygtigste unge hackere rejser til Tyskland for at konkurrere om titlen som europamestre i cybersikkerhed.
Aarhus Universitet modtager milliondonation til at lyse Universitetsparken op i mørket7.10.2026 10:03:33 CEST | Pressemeddelelse
Med en generøs donation på 13 mio. kr. fra Salling Fondene kan Aarhus Universitet nu realisere lysprojektet ’Oplyst’, der skal forskønne Universitetsparken og Vennelystparken og gøre de grønne områder mere indbydende og trygge for aarhusianerne efter mørkets frembrud.
Helle Østergaard Kristiansen er Aarhus Universitets æresalumne 202611.9.2026 13:52:48 CEST | Pressemeddelelse
Direktør i norsk energigigant er flere gange blevet fremhævet som en af verdens mest indflydelsesrige erhvervskvinder. I dag hædres hun for sin internationale karriere, som begyndte på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
