Region Hovedstaden

Ny direktør på Bornholms Hospital

Del
Annemarie Hellebek bliver ny direktør for Bornholms Hospital

I dag tiltræder Annemarie Hellebek som ny direktør for Bornholms Hospital. Hun kommer fra en stilling som vicedirektør samme sted, hvor hun blandt andet har haft ansvar for arbejdet med patientsikkerhed og kvalitet på Bornholms Hospital.

"Jeg er rigtig glad for at kunne byde Annemarie rigtig velkommen som hospitalsdirektør. Annemarie har udført et flot stykke arbejde både som vicedirektør og som konstitueret hospitalsdirektør på Bornholms Hospital, så vi er overbeviste om, at vi har valgt den helt rigtige til føre ambitionerne for Bornholms Hospital videre. Bornholms Hospital står over for nogle konkrete udfordringer, men Annemarie er også god til at se muligheder og sætte retning, så vi ser frem til at samarbejde om at udvikle Bornholms Hospital til gavn for øens borgere,” siger regionsdirektør Svend Særkjær.

Digital ø og rekruttering

Annemarie Hellebek ser frem til at stå i spidsen for udviklingen på Bornholms Hospital: ”Jeg glæder mig meget til at tiltræde som hospitalsdirektør og ser frem til arbejdet med mange engagerede og dygtige medarbejdere fordelt på forskellige faggrupper. Et af fokusområderne, der venter, bliver arbejdet med at udvikle digitale tiltag, hvor patienter kan blive kontrolleret i eget hjem eller via konference med eksperter fra Rigshospitalet, så syge mennesker ikke skal rejse unødigt. Her bliver vi nyskabende som hospital i et yderområde".

”Et andet vigtigt indsatsområde bliver udfordringen med at rekruttere medarbejdere til Bornholms Hospital. Det kommer helt sikkert også til at fylde meget at knække den nød,” siger Annemarie Hellebek.

Baggrund

Annemarie Hellebek er speciallæge i klinisk farmakologi og ph.d. og har før hun kom til Bornholm arbejdet som enhedschef for Kvalitet og Patientsikkerhed i Center for Sundhed i Region Hovedstaden. Og netop kvalitet og styrkelse af patientsikkerhed er blandt den nye hospitalsdirektørs mærkesager.

58-årige Annemarie Hellebek og hendes mand flyttede til Bornholm tidligere i år og nyder i dag at være en del af lokalsamfundet på øen. Parret har to voksne børn.

Yderligere information:

  • Kontakt pressevagten i Region Hovedstaden på tlf.: 70 20 95 88 eller presse@regionh.dk
  • Kontakt kommunikationskonsulent på Bornholms Hospitalk, Pernille Gjede, på tlf.: 20510479

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Region Hovedstaden ophæver kontrakt med totalentreprenør på byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital15.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter gentagne forsinkelser og usikkerhed om økonomien har Region Hovedstaden i dag ophævet kontrakten med den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher. Totalentreprenøren har været tilknyttet byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital. Regionen går nu i gang med at undersøge, hvordan byggeriet kommer hurtigst muligt tilbage på sporet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye