Vækstfonden

Ny direktør i Vækstfonden

Del
Rolf Kjærgaard tiltræder som ny direktør i Vækstfonden
Rolf Kjærgaard, ny direktør i Vækstfonden
Rolf Kjærgaard, ny direktør i Vækstfonden

Vækstfondens bestyrelse har udnævnt fondens nuværende investeringsdirektør, Rolf Kjærgaard, til ny adm. direktør. Rolf Kjærgaard tiltræder den 2. juli 2019, hvor han afløser Christian Motzfeldt, der efter godt 18 års virke har ønsket at stoppe.

”Det glæder mig, at vi i bestyrelsen med udnævnelsen af Rolf Kjærgaard har fundet den helt rigtige kommende øverste ledelse for Vækstfonden. Vækstfonden er central i bestræbelserne på at skabe arbejdspladser og sikre innovationen i vores fælles samfund. Rolf har gennem sit hidtidige virke i Vækstfonden i den grad bevist, at han kan skabe samfundsmæssige resultater og skabe aktivitet. Rolf har en stærk og troværdig lederprofil, både inden for og uden for Vækstfonden. I bestyrelsen har vi lagt vægt på, at Rolf har en bevist visionær evne og dermed kapaciteten til at videreudvikle Vækstfonden,” siger Claus Gregersen, formand i Vækstfonden.

Christian Motzfeldt annoncerede i februar 2019 sit ønske om at fratræde som direktør, og bestyrelsen har lagt vægt på efterfølgende at gennemføre en grundig og åben rekrutteringsproces, hvor et større antal kandidater er blevet vurderet.

”I bestyrelsen er vi enige om, at Rolf Kjærgaard er det helt rette valg, og vi er meget tilfredse med, at han vil påtage sig det store arbejde at lede Vækstfonden. I rollen som investeringsansvarlig har Rolf ligeledes bevist, at han mestrer den vanskelige kunst, det er at investere i Danmarks mest lovende iværksættere såvel som i nye danskudviklede forretningsmodeller,” siger Claus Gregersen.

Rolf Kjærgaard ser frem til at fortsætte sit virke i Vækstfonden i den nye rolle.

”Jeg glæder mig til i rollen som direktør at bygge videre på den platform, som vi har fået skabt i Vækstfonden over årene. Sammen med fondens øvrige ledelse og dygtige medarbejdere vil ambitionen også fremover være at etablere stærke partnerskaber med andre, der kan være med til at skabe et sammenhængende økosystem for risikovillig kapital i Danmark, som gør det muligt for både nye og mere modne virksomheder at udløse deres fulde vækstpotentiale,” siger Rolf Kjærgaard.

Om Rolf Kjærgaard
Rolf Kjærgaard er økonom fra Københavns Universitet, 1996 og University of California, Berkeley, 1994.
Rolf har været ansat i Vækstfonden i næsten 18 år, de seneste fire år som investeringsdirektør med ansvar for Vækstfondens tre forretningsområder: VF Udlån, VF Fonde og VF Venture. Før da var Rolf Kjærgaard national ekspert i EU-kommissionen og specialkonsulent i Erhvervsministeriet.

Om Vækstfonden
Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Og fonden kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 7.900 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 24,9 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. De virksomheder, Vækstfonden har medfinansieret siden 1992, havde i 2018 tilsammen mere end 65.500 ansatte.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Rolf Kjærgaard, ny direktør i Vækstfonden
Rolf Kjærgaard, ny direktør i Vækstfonden
Download

Information om Vækstfonden

Vækstfonden
Vækstfonden
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

35 29 86 00http://www.vf.dk/

Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Og fonden kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 10.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 38 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra Vækstfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vækstfonden

Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:22:54 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye