Ny direktør for Teknik og Klima i Haderslev Kommune
29.9.2021 10:05:00 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse

Fra 1. november hedder Haderslev Kommunes direktør for Teknik og Klima, Karina Kisum Jensen. Hun afløser direktør for Erhverv og Borger, Rune Larsson, der tidligere på året gik på pension.
”Med ansættelsen af Karina styrker vi vores fokus på vækst og velfærd ved at prioritere klimaindsatsen og by- og områdeudviklingen. Karina vil især skulle beskæftige sig med at udvikle byerne og lokalområderne, som vi investerer mange millioner i de kommende år”, siger borgmester i Haderslev Kommune, H. P. Geil og fortsætter:
”I det hele taget tager vi fat på rigtig mange ting på klimaområdet, og jeg er overbevist om, at Karina er den rigtige til opgaven.”
Karina Kisum Jensen er uddannet arkitekt og kommer med en bred erfaring inden for det tekniske område, hvor hun både har været planchef i Ikast-Brande Kommune og senest leder af Plan & Udvikling i Hedensted Kommune.
”Jeg glæder mig utroligt meget til at tage fat på opgaverne som direktør for Teknik og Klima i Haderslev Kommune. Teknik og Klima er omdrejningspunktet for den grønne omstilling, men også omdrejningspunktet for, at samfundet fungerer ved hjælp af god infrastruktur i veje, forsyning og byudvikling, så vi kan leve det gode liv”, siger Karina Kisum Jensen.
Selvom Karina Kisum Jensen kommer fra en stilling i Hedensted, får hun ikke langt på arbejde. Privat er hun nemlig bosat i Christiansfeld, hvor hun bor med sin mand Allan, der er brigadechef ved Beredskabsstyrelsen. Sammen har parret har to børn, der er flyttet hjemmefra.
Kommunaldirektør i Haderslev Kommune, Peter Karm, ser frem til samarbejdet med Karina:
”Nu har vi det helt rigtige hold sat til at løfte de opgaver med at skabe vækst og velfærd i Haderslev Kommune, vi står over for”, siger Peter Karm.
Kontakter
H.P. GeilBorgmester
Tlf:21 69 64 71hapg@haderslev.dkPeter KarmKommunaldirektør
Tlf:21 24 17 44karm@haderslev.dkKarina Kisum Jensen
Tlf:20 90 58 91Billeder

Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Bevaringsværdige sejlskibe vender tilbage til Haderslev24.4.2026 08:32:10 CEST | Pressemeddelelse
Det var et smukt syn, da 52 bevaringsværdige sejlskibe besøgte Haderslev Havn i juli 2024. Nu byder Haderslev Kommune begivenheden velkommen igen i 2026.
Haderslev Lysfest 2026 markerer befrielsen i en urolig tid20.4.2026 10:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Når Haderslev Lysfest i 2026 tænder lys, sker det i en tid præget af krig, konflikter og global usikkerhed. Netop derfor får markeringen af Danmarks befrielse i 1945 en særlig aktualitet.
Klimahandledag: Haderslev Kommune klar med pulje til aktiviteter26.3.2026 10:42:19 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at sætte fokus på klimaet? Så kan du nu søge Haderslev Kommunes pulje til aktiviteter og arrangementer, der markerer klimahandledagen.
Fire millioner kroner på vej til Vojens Station20.2.2026 16:01:25 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har søgt Erhvervsstyrelsen om midler til udvikling omkring Vojens Station. Nu er der 4,2 millioner kroner på vej til forskønnelse og forbedring omkring stationen.
Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
