Ny direktør for Syd Fund Management A/S
Steffen Ussing bliver ny direktør for Syd Fund Management A/S. Efter 16 år på posten som leder af forvaltningsselskabet bag en af Danmarks største investeringsforeninger, går Eskild Bak Kristensen på pension.
Steffen Ussing kommer fra en stilling som investeringsdirektør i Sydbank, hvor han har arbejdet med investering professionelt i 25 år.
- Det har altid været, og er det måske især i disse tider, et utroligt stort ansvar, at sikre kundernes investeringer. Jeg kender Syd Fund Management A/S og Sydinvest særdeles godt som topprofessionelle partnere, når det kommer til at investere kundernes penge. Jeg ser frem til at kunne fortsætte det gode arbejde, siger Steffen Ussing.
Eskild Bak Kristensen går på pension
Efter først 14 år i Sydbank og senest 16 år som direktør for Syd Fund Management A/S går Eskild Bak Kristensen på pension i begyndelsen af juli. Han hæfter sig især ved det glædelige, at det med etableringen af Syd Fund Management A/S er lykkedes med at få en bred ejerkreds blandt de banker, der distribuerer Sydinvests produkter. Så sent som i denne måned landede han på vegne af Syd Fund Management A/S en ny aftale om 3,9 mia. kr. under forvaltning.
- Efter så mange gode år er det vemodigt at skulle takke af. Men jeg ved, at Syd Fund Management A/S og Sydinvest står stærkt. Den seneste nye aftale om 3,9 mia. kr. under forvaltning for en sparekasse et godt bevis på det. Jeg overlader samtidig direktørstolen til en dygtig og meget værdsat samarbejdspartner, så jeg er helt tryg, siger Eskild Bak Kristensen.
Steffen Ussing er bankuddannet. Han har løbende gennemført interne lederuddannelser i Sydbank og suppleret med Strategi og forretningsudvikling på CBS, ligesom han har en bestyrelsesuddannelse fra Århus Universitet. Han skifter til Syd Fund Management den 1. juni og overtager som direktør den 3. juli. Samtidig udtræder han af Syd Fund Managements A/S bestyrelse.
Der er på grund af forsamlingsforbuddet ikke planlagt reception i forbindelse med direktørskiftet, skulle anbefalingerne blive ændret og give mulighed for en reception, vil dette blive vurderet.
Steffen Ussing er 51 år, bor i Fredericia. Han er gift med Kirsten og far til to piger på 20 og 23 år.
Sydinvest har over 76.000 investorer og 46 mia. kr. under forvaltning.
Nøgleord
Kontakter
Louise Degn-HansenKommunikationschef
Tlf:61204804louise.degn-hansen@sydbank.dkBilleder
Information om Sydbank A/S
Om Sydbank
Med rødder i det sønderjyske driver vi i dag en stærk og selvstændig landsdækkende bank, der kan og vil selv. For rygraden af dansk erhvervsliv og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning, er vi en bank for de fleste - men ikke den samme bank for alle. Gammeldags nærvær, ny teknologi - vi bruger det der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med rådgivning i øjenhøjde. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.
Sydbank - en stærkere bank
Følg pressemeddelelser fra Sydbank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sydbank A/S
Sydbank og Alm. Brand Bank flytter sammen i Køge12.1.2021 14:15:57 CET | Pressemeddelelse
Da Sydbank har købt Alm. Brand Bank, samles alle medarbejdere fra de to bankers filialer i Køge nu under samme tag. Ejendommen på Torvet, hvor Alm. Brand Bank holder til, skal igennem en større renovering. Når arbejdet er færdigt, skal lokalerne huse den samlede Sydbank-filial.
Sydbank og Alm. Brand Bank flytter sammen12.1.2021 14:04:53 CET | Pressemeddelelse
Da Sydbank har købt Alm. Brand Bank, samles alle medarbejdere fra de to bankers filialer i Viborg nu under samme tag i Jernbanegade 6. Ejendommen på Sankt Mathiasgade, hvor Alm Brand Bank holder til, skal igennem en større renovering. Når arbejdet er færdigt skal lokalerne huse den samlede Sydbank filial.
Pas på sms fra corona svindlere8.1.2021 18:15:44 CET | Pressemeddelelse
Kriminelle, der bruger corona som undskyld for at snyde folk, har sendt falske sms i omløb, der udgiver sig for at være fra sundhedsmyndighederne. Beskederne omhandler angiveligt testsvar på covid-19 prøver eller indkaldelse til vaccination. Men pas på, der er tale om et bedrag, hvor svindlerne forsøger at franarre intetanende borgere personlige oplysninger til brug for økonomisk kriminalitet.
Corona-jul betyder masser af onlinepakker til børnene18.12.2020 14:24:25 CET | Pressemeddelelse
Det ser ud til, at særligt børnene kan se frem til mange pakker under juletræet i år i ly af regeringens corona nedlukning af Danmark. Det viser en ny undersøgelse, som Sydbank har fået foretaget i samarbejde med Wilke. Undersøgelsen viser også, at mange flere end tidligere tyer til internettet, når de skal finde julegaverne.
Sydbank og Alm. Brand Bank flytter sammen i Esbjerg11.12.2020 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 17. december kan Alm. Brand Banks kunder møde deres rådgiver i Sydbanks filial Kongensgade 62. Filialerne flytter nemlig sammen som en naturlig konsekvens af, at Sydbank koncernen har overtaget Alm. Brand Bank.
Sydbank og Alm. Brand Bank flytter sammen i Odense11.12.2020 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 17. december kan Alm. Brand Banks kunder møde deres rådgiver i Sydbanks filial på Sdr. Boulevard i Odense. Filialerne flytter nemlig sammen som en naturlig konsekvens af, at Sydbank koncernen har overtaget Alm. Brand Bank.
Sydbank og Alm. Brand Bank flytter sammen i Aalborg11.12.2020 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 16. december kan Alm. Brand Banks kunder møde deres rådgiver i Sydbanks filial på Østre Havnepromenade 26 i Aalborg. Filialerne flytter nemlig sammen som en naturlig konsekvens af, at Sydbank koncernen har overtaget Alm. Brand Bank.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum