Varde Kommune

Ny direktør for Social og Sundhed i Varde Kommune

Del

Varde Kommune har ansat Claus Fjeldgaard som ny direktør for Social og Sundhed.

NAVNE

Claus Fjeldgaard tiltræder pr. 1. april 2017 stillingen som ny direktør for Social og Sundhed i Varde Kommune.

Han har været ansat som leder i Viborg Kommune siden 2007. De sidste tre år som chef for socialområdet.

Som direktør for Social og Sundhed i Varde Kommune får Claus Fjeldgaard ansvaret for at løse en lang række opgaver på velfærdsområdet. Et særligt fokuspunkt i Varde Kommune er indsatsen mod demens. Tilbage i februar 2016 blev Varde Kommune udråbt som en af de første demensvenlige kommuner i landet.

 

Citat fra Varde Kommunes kommunaldirektør, Mogens Pedersen:

”Det er et enigt ansættelsesudvalg, der har peget på Claus Fjeldgaard til jobbet som ny direktør for Social og Sundhed i Varde Kommune.”

”Han har en stærk profil, og gennem sine 17 års ledelseserfaring kommer han med en masse viden på området. Derudover harmonerer hans idéer for fremtiden med de ønsker, som Varde Kommune har for social- og sundhedsområdet.”

Blå bog

Navn: Claus Fjeldgaard

Alder: 48 år

Bopæl: Holstebro

CV:

  • Socialchef, Viborg Kommune (2014-17)
  • Chef for HR, Viborg Kommune (2007-14)
  • Chef for HR, Ringkjøbing Amt (2005–07)
  • Projektchef, Kommunernes Revision (2000–05)

Uddannelse:

  • MPM i implementeringsprocesser, Syddansk Universitet (2009-11)
  • Cand. Merc. i kvalitetsledelse, Aarhus Universitet (1988-94)

Billeder

Ny direktør for Social og Sundhed i Varde Kommune, Claus Fjeldgaard.
Ny direktør for Social og Sundhed i Varde Kommune, Claus Fjeldgaard.
Download

Information om Varde Kommune

Varde Kommune
Varde Kommune
Bytoften 2
6800 Varde

7994 6800http://www.vardekommune.dk/

Om Varde Kommune:
- Det sydvestlige Jylland.
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- Visionen ”Vi i Naturen”.

Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum