Ny digitaliseringsstrategi - Alle skal med på digitaliseringsvognen
Regeringen lancerede i dag en ny national digitaliseringsstrategi, der skal sætte skub i myndigheders og virksomheders brug af digitale løsninger. Det er gode nyheder for transportbranchen. Men strategien bør følges op af en digital handleplan for transportsektoren, mener ITD, der netop har afholdt en digitaliserings-konference for at sætte fokus på de gevinster, der kan hentes ved øget digitalisering af branchen.

Regeringen præsenterede i dag en ny digitaliseringsstrategi, der skal sætte retningen for Danmarks digitale fremtid.
Strategien indeholder 61 initiativer, der skal cementere Danmark som et digitalt foregangsland i EU.
Kørekort-appen nævnes som en vigtig digital milepæl for Danmark, men der er et bredt fokus på at styrke digitaliseringen af de såkaldte SMV’er, som er de små og mellemstore virksomheder. Og det er positivt, mener ITD.
- Transportbranchen er netop kendetegnet ved at bestå af mange små- og mellemstore virksomheder. De har slet ikke de samme muligheder for at digitalisere deres forretning som de store spillere i branchen. Regeringen bør derfor satse på løsninger, hvor SMV’erne kan komme med på digitaliseringsvognen, uden at skulle ud i uoverskuelige investeringer, siger Caroline Brüel, politisk chefkonsulent i ITD.
Hun fremhæver også, at strategien i langt højere grad sammentænker digitaliseringen og samarbejdet imellem den offentlige og private sektor.
- Digitaliseringen af det offentlige og det private går hånd i hånd, for den ene er jo en løftestang for den anden. Transportområdet er om nogen en sektor, der er præget af administrative byrder og bøvl, især i den grænseoverskridende transport i EU, hvor chaufføren i dag skal have op til 15 forskellige papirdokumenter klar for kunne krydse grænserne. Det kan gøres meget mere smidigt med digitale løsninger, siger Caroline Brüel med henvisning bl.a. til kørekort-appen, som blev lanceret i Danmark 2020, men stadig ikke kan bruges i udlandet.
Men hvis strategien for alvor skal slå igennem i de enkelte sektorer, så bør den følges op sektorspecifikke digitaliseringsplaner, herunder for transportsektoren.
- Vi opfordrer til, at digitaliseringsstrategien følges op med en konkret handlingsplan for transporterhvervet. For vi er reelt bekymret for, at de helt store aktører som f.eks. Amazon kommer med deres egne digitale løsninger, som er langt foran vores. Det kan true de danske virksomheder. Derfor haster det med at få de transportvirksomhederne løftet ind i den digitale tidsalder, afslutter Caroline Brüel.
ITD peger også på, at det er positivt, at strategien indeholder konkrete initiativer som oprettelse af en ny styrelse for Dataforsyning og Infrastruktur. Styrelsen skal sikre en effektiv 5G digital infrastruktur, der bl.a. skal anvendes til førerløse lastbiler, men også bruges til at realisere det store potentiale i anvendelsen af data til optimering af trafikafvikling.
Af øvrige initiativer i strategien kan nævnes:
- Bedre omstilling til elbiler og alternative drivmidler via åbne og standardiserede data. For at fremme danskernes brug af alternative drivmidler og bidrage til at gøre det nemt at køre grønt i hele Danmark, etableres en it-løsning, der muliggør modtagelse, udstilling og distribution af standardiserede data fra offentligt tilgængelig infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmidler.
- Forsøg med intelligente transportsystemer. For at skabe bedre flow i trafikken, mindske trængsel og optimere trafikafviklingen ved brug af realtidsdata og machine learning igangsættes et forsøg med intelligente transportsystemer for at styrke sammenhængende, koordineret og digitaliseret trafikafvikling.
- Incitamentsdreven benyttelse af vejnettet. For at bidrage til mindre trængsel og bedre mobilitet på vejene, udvikles de tekniske og administrative løsninger, der skal til for at gennemføre en incitamentsdrevet benyttelse af vejnettet. Konkret skal det ske ved et udviklingsforsøg med roadpricing for personbiler.
Billeder
Information om ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Sværm af varevogne på villavejene giver nye udfordringer for klima og trafiksikkerhed17.5.2022 14:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Varebiler myldrer i større og større antal ud på de mindre veje i byerne med varer. Men det store antal varebiler, der kører godstransport, skaber usikkerhed, trængsel og skader klimaet. Derfor opfordrer ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, til at reglerne for kørsel med varebiler strammes, så sikkerhed og uddannelse i branchen højnes.
Vicedirektør i Færdselsstyrelsen bliver ny adm. direktør i ITD-koncernen28.4.2022 10:03:52 CEST | Pressemeddelelse
Jesper Høgh Bach tiltræder den 1. juni 2022 som adm. direktør i ITD-koncernen, hvor han afløser Carina Christensen på posten.
På tide at EU foreslår stop for russiske lastbiler i EU7.4.2022 11:26:12 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen foreslår i sin seneste sanktionspakke et forbud mod russiske og hviderussiske lastbiler i EU. Det oplyser kommissionsformand Ursula von der Leyen i en pressemeddelelse. ITD har presset på for et stop for russiske og hviderussiske lastbiler og opfordrer den danske regering til at bakke op om forslaget fra EU.
Energikrisen får regelændringer for større lastbiler til at haste31.3.2022 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vognmændene står klar til at investere i mere effektive lastbiler med længere trailere og større lasteevne, der kan spare brændstof og CO2. Men det kræver regelændringer, hvis lastbilerne skal ud at køre. Derfor opfordrer ITD nu transportministeren til at følge op på ministeriets egne analyser og sætte en forsøgsordning i gang på det danske vejnet.
3F Transport og ITD opfordrer til stop for russiske lastbiler i Danmark17.3.2022 09:50:36 CET | Pressemeddelelse
3F Transport og ITD opfordrer nu til, at Danmark suspenderer en række bilaterale aftaler på vejtransportområdet med Rusland og Hviderusland. Aftalerne giver nemlig mulighed for, at lastbiler fra de to lande kører i Danmark. Regeringen bør sætte en stopper for Russiske og Hviderussiske lastbiler i Danmark ved øjeblikkeligt at annullere aftalerne, lyder opfordringen fra de to organisationer i et debatindlæg i Altinget i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum