Ny digital finkæmmer fra Danmark skal sikre over 300 mio. europæiske forbrugere
1.12.2021 13:21:31 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Internettet er fyldt med farlige produkter som mobilopladere, der går i brand, eller farligt legetøj til børn, og som forbruger kan det være svært at gennemskue hjemme bag skærmen.
Det vil regeringen gerne lave om på.
Derfor trykker erhvervsminister Simon Kollerup i dag på start-knappen for et nyt digitalt værktøj ved navn SAFE udviklet af Sikkerhedsstyrelsen, der ved hjælp af kunstig intelligens automatisk finkæmmer internettet for farlige produkter.
Dermed vil værktøjet fremover advare 16 lande over hele Europa, hvis den finder et farligt eller mangelfuldt produkt på markedet.
Hidtil har hvert enkelt land søgt manuelt efter, om de farlige produkter var til salg på deres respektive markeder.
Dermed bliver en stor del af det ressourcekrævende arbejde omkring produktsikkerhed automatiseret for myndighederne, og hverdagen bliver i sidste ende tryggere for de mange forbrugere.
”Danske forbrugere skal finde rundt i helt anden virkelighed i dag end for bare 10 år siden. Nethandel er blevet lige så normalt som at handle i gågaden, men for mange er nettet desværre også fyldt med farlige produkter, der aldrig nogensinde skulle have været til salg. Det sætter store krav til os politikere, for vi skal sikre, at fremtidens forbrugere kan handle trygt på nettet. Jeg er derfor stolt over, at vi fra dansk side af er blevet valgt af EU til at lave et digitalt værktøj, der kan fange usikre produkter over hele Europa. Det betyder, at vi hjælper tusindevis af forbrugere, som potentielt kunne købe en ustabil hårtørrer eller farligt legetøj til deres børn,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
I 2020 lancerede Sikkerhedsstyrelsen det nye AI-værktøj, AIME. I Danmark finkæmmer AIME ved hjælp af kunstig intelligens hjemmesider for ulovlige produkter ved at scanne billeder og tekst.
I den forbindelse tiddelte DG Grow under EU-Kommissionen midler til at udvikle et lignende værktøj på tværs af EU. Siden sommeren 2020 har Sikkerhedsstyrelsen arbejdet på projektet, som er udviklet i samarbejde med KMD.
”I sidste uge vandt vi en ’Gartner’s Eye on Innovation Awards for Government’ for AIME. Derfor er det en helt særlig glæde i dag at lancere den europæiske pendant. SAFE skal gøre søgning efter farlige produkter på tværs af Europa enklere og sikrere. Et samarbejde 16 lande imellem med brug af datadeling og kunstig intelligens kan bidrage betragteligt til at myndighederne kan højne produktsikkerheden for forbrugerne. Jeg er rigtig stolt over, at de værktøjer, vi udvikler i Sikkerhedsstyrelsen, kommer så mange mennesker til gavn,” siger Lone Saaby, direktør i Sikkerhedsstyrelsen.
FAKTA: Sådan fungerer SAFE
SAFE er et AI-værktøj baseret på billede- og tekstgenkendelse. Med relevante søgeudtryk og billeder uploadet i EU-databaserne for farlige og mangelfulde produkter, scanner SAFE internettet for enslydende sætninger og ord og billeder af produkter med lignende former og mønstre.
Ved hjælp af brugerfeedback trænes værktøjet konstant til at blive bedre til at konkludere, om produktet findes på salgshjemmesider, og om det er det rigtige produkt, værktøjet har fundet.
På ugebasis crawler SAFE internettet for notifikationer fra både det europæiske system for hurtig varsling, også kaldet Safety Gate og informations- og kommunikationssystemet til markedsovervågning ICSMS. SAFE genererer en liste med relevante resultater, som de deltagende myndigheder kan tilgå via deres brugergrænseflade i SAFE.
For yderligere spørgsmål:
Kontakter
Hvis du er journalist, kan du kontakte Erhvervsministeriets pressetelefon 91 33 70 07
Anja Helene Jensen Pressekonsulent i Sikkerhedsstyrelsen 33 73 20 78
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
