Ny DI-måling: Det danske erhvervsklima er bedst i Jylland
30.11.2020 19:30:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

11 år i træk har Dansk Industri taget temperaturen på de danske kommuners lokale erhvervsklima med Danmarks største og mest omfattende virksomhedsundersøgelse. I alt har 7.616 virksomheder på tværs af landet vurderet kommunernes services og ydelser. Årets undersøgelse viser, at den mest erhvervsvenlige by og region ligger i Jylland.
- Vi har ambitioner om, at Danmark skal være verdens bedste land at leve og drive virksomhed i. Og den udvikling starter lokalt. Årets undersøgelse viser, at den svære coronakrise ikke har slået kommunerne ud af kurs – tværtimod. Det fortsatte gode samarbejde mellem kommuner og virksomheder er vigtigt, hvis vi skal sikre et stærkt erhvervsliv også efter krisen, siger Lars Storr-Hansen, erhvervsudviklingsdirektør i Dansk Industri.
I år svarer 61,7 pct. af virksomhederne, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med de lokale erhvervsvilkår. I 2019 var andelen 60,4 pct. Til gengæld svarer 12 pct. af virksomhederne, at de er utilfredse eller meget utilfredse med den kommunale service. I 2019 var andelen 11,6 pct. Generelt efterspørger erhvervslivet blandt andet bedre infrastruktur, øget brug af private leverandører og kortere sagsbehandlingstider i kommunerne.
- Gode lokale erhvervsvilkår er en helt afgørende forudsætning for at kunne udvikle stærke og konkurrencedygtige virksomheder i Danmark. Selv om vi glæder os over den høje tilfredshed, så har kommunerne stadig udfordringer, som coronakrisen har forstærket. Der er behov for at rydde barrierer af vejen, og det, håber vi, bliver et fokusområde forud for næste års kommunalvalg, siger Lars Storr-Hansen.
For 8. år i træk og for 10. gang ud af 11 undersøgelser, topper Ikast-Brande Kommune ranglisten over de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Ifølge virksomhederne er kommunen blandt andet god til at tiltrække og fastholde arbejdskraft og virksomheder. Derudover føler erhvervslivet sig hørt og forstået, når der opstår udfordringer, som kommunen bidrager aktivt til at løse. Den kommunale service er så god, at ca. 85 pct. af de lokale virksomheder vil anbefale andre at etablere sig i kommunen.
- Det er meget imponerende, at Ikast-Brande endnu engang stryger til tops på ranglisten. Kommunen udmærker sig blandt andet ved at inddrage virksomhederne. Den kommunale service er tårnhøj, og kommunen er en fremragende rollemodel for andre kommuner i landet, siger Lars Storr-Hansen.
Vinderkommunen ligger i region Midt-Vest, der tidligere har været udnævnt til Danmarks mest erhvervsvenlige region. Det har i år ændret sig, og for første gang nogensinde indtager Sydjylland førstepladsen med Vejen, Varde, og Billund i top-10.
Nordsjælland, København og Bornholm er at finde i den anden ende af skalaen, hvor de indtager bundplaceringer i årets undersøgelse.
- Der er kun et år til næste kommunalvalg, og vi kan se på udviklingen i Lokalt Erhvervsklima, at virksomhedernes tilfredshed desværre daler, efter at danskerne har været ved stemmeurnerne. Det er vigtigt, at der det kommende års tid - og også efter kommunalvalget - kommer mere fokus på de lokale erhvervsvilkår. Kommunerne er afhængige af et sundt erhvervsliv og omvendt. Virksomheder skaber vækst og beskæftigelse, der direkte kan veksles til mere velfærd. Det bliver der især brug for i skyggen af coronakrisen, siger Lars Storr-Hansen.
Fakta om undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima
Lokalt Erhvervsklima er en landsdækkende undersøgelse, der evaluerer og sammenligner erhvervsvenligheden i landets kommuner. Alle kommuner, med undtagelse af Læse, Fanø, Langeland, Samsø og Ærø, indgår i undersøgelsen.
Vurderingen af kommunernes erhvervsvenlighed er baseret på en tilfredshedsundersøgelse blandt de lokale virksomheder samt en lang række statistiske parametre, der indikerer, hvordan det er at drive virksomhed i kommunen. I årets tilfredshedsundersøgelse har 7.616 virksomheder deltaget fra de 93 kommuner, som undersøgelsen dækker over.
I evalueringen af kommunernes erhvervsvenlighed bedømmes kommunerne på ni overordnede indsatsområder (1. infrastruktur og transport, 2. arbejdskraft, 3. uddannelse, 4. kommunal sagsbehandling, 5. skatter, afgifter og gebyrer, 6. fysiske rammer, 7. brug af private leverandører, 8. kommunens image og 9. information og dialog med kommunen). Kommunerne tildeles en score inden for hver kategori, baseret på virksomhedernes tilfredshed med det pågældende indsatsområde og på kommunens score i den offentlige tilgængelige statistik på området.
Den samlede vinder af Lokalt Erhvervsklima er baseret på kommunernes gennemsnitlige score i de ni kategorier og på et spørgsmål om virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed.
Læs mere om årets Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse: https://www.danskindustri.dk/le/
Følg os på:
Kontakter
For yderligere informationer og kommentarer, kontakt DI’s presserådgiver Ditte Rieland på tlf.: +45 2246 7822 eller e-mail: dirh@di.dk.
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: EU misser chance for at gøre offentlige indkøb til en vækstmotor9.9.2026 15:41:43 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet har haft store forhåbninger til EU’s nye grundlov for offentligt-privat samarbejde. Men EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny udbudsforordning leverer desværre hverken den ønskede fleksibilitet, mindre bureaukrati, mere fokus på grøn omstilling gennem offentlige indkøb eller en samlet europæisk tilgang til Buy European.
Dansk Industri: PISA-resultater bør udløse alarmklokker i hele samfundet8.9.2026 09:31:29 CEST | Pressemeddelelse
PISA-resultaterne er et alvorligt svigt af de unge. Når danske elevers faglige niveau falder så markant, skal alle alarmklokker ringe. Der er brug for et markant kursskifte med fokus på de unges faglighed og fremtid, mener Dansk Industri.
DI Topmødet 2026: 1600 topledere, politikere og eksperter sætter retning for AI som vækstmotor for Danmark og EU7.9.2026 11:08:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Industri samler 1600 erhvervsledere, medlemmer af regeringen, politikere og europæiske beslutningstagere til Danmarks største og vigtigste erhvervsevent. DI Topmødet 2026 finder i år sted den 15. september. Blandt gæsterne er topministre og partiledere, President & CEO i Novonesis Ester Baiget, EU-Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed Ditte Juul Jørgensen og IMD's præsident David Bach.
DI: Pres på vandressourcer kræver politisk handling nu7.9.2026 09:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens hedebølge og tørke flere steder i Europa har sat fokus på en udfordring, som også Danmark må forholde sig til: Hvordan sikrer vi rent vand til både borgere, natur og virksomheder i fremtiden? Dansk Industri opfordrer nu landets politikere til en mere strategisk og langsigtet planlægning af Danmarks vandressourcer.
Sådan indfrier vi det enorme potentiale for dansk havvind frem mod 20507.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv organisationer bag ’Havvind 2050 Partnerskabet’ opfordrer i ny, bred erhvervspolitisk rapport til at skabe de fornødne politiske rammer til at indfri det enorme potentiale for mellem 40-80 GW dansk havvind frem mod 2050. Rapporten indeholder en række konkrete anbefalinger fra Dansk Industri, Forsikring & Pension, Green Power Denmark, Dansk Metal, Dansk Erhverv, Tænketanken Hav og Brintbranchen til at styrke Danmark og Europas brug af havvind og grøn strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

