Ny dekan på samfundsvidenskab
23.4.2019 10:00:00 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet får ny dekan den 1. juni 2019. Det bliver Jens Ringsmose, som kommer fra en stilling som institutchef og prodekan på Forsvarsakademiet.
For Jens Ringsmose bliver den nye stilling et gensyn med SDU, da han tidligere i sin karriere har haft forskellige stillinger på universitetet.
Senest som institutleder på statskundskab i årene 2014-2016 inden han tiltrådte sin nuværende stilling på Forsvarsakademiet.
Værdi for samfundet
Ifølge SDU’s rektor, Henrik Dam, er det med stor glæde, at Jens Ringsmose er ansat som ny dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
-Med Jens Ringsmose får vi en inspirerende og visionær dekan, der vil være garant for, at der skabes forskning af høj kvalitet, hvilket er en forudsætningen for at universitetet kan skabe værdi for samfundet. Jeg er ikke i tvivl om, at han har evnerne, viljen og ambitionerne til at demonstrere samfundsvidenskabernes relevans og værdi for det omgivende samfund gennem uddannelse, forskning og videndeling, siger Henrik Dam.
Brænder for ledelse
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, som Jens Ringsmose kommer til at stå i spidsen for, har forsknings- og undervisningsaktiviteter spredt over Syddansk Universitets campusser i Odense, Sønderborg, Esbjerg, Kolding og Slagelse – dog er langt størstedelen placeret i Odense.
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet beskæftiger cirka 525 ansatte og har omkring 11.500 studerende.
-Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU har en nogle meget stærke forskningsmiljøer med høje akademiske standarder. Min ambition er at vi skal skabe ’viden, der bevæger’ – det handler grundlæggende om, at skal tydeliggøre og styrke fakultetets værdi for det danske samfund, siger Jens Ringsmose.
Den ny dekan fremhæver desuden at han ’brænder for ledelse’:
-Jeg har i min karriere aldrig været i tvivl om, at forsknings- og uddannelsesledelse er mit professionelle kald. Det er udbytterigt, meningsfuld og fagligt stimulerende.
Jens Ringsmose er gift og har tre børn. Som ny dekan afløser han Nikolaj Malchow-Møller, som 1. marts tiltrådte som rektor på CBS.
Billeder
Information om Syddansk Universitet
SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København. Flere internationale undersøgelser dokumenterer, at vi laver forskning i verdensklasse, og SDU er samtidig det første universitet i Danmark med omfattende testbaseret optag, der giver ansøgerne mulighed for at blive optaget på andet end kun deres eksamenskarakterer.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
De første trædesten til den kommende epx-uddannelse lægges24.9.2026 08:52:27 CEST | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet, VIA University College og Københavns Professionshøjskole har i partnerskab fået opgaven med at udvikle det taksonomiske og didaktiske grundlag for den nye ungdomsuddannelse epx. Partnerne skal udvikle en ny taksonomisk model for faglig progression og faglig mestring samt konkrete didaktiske principper, der kan understøtte læreplansudvikling og undervisning i den nye ungdomsuddannelse.
Nyt center vil sikre, at milliardinvesteringer i naturen virker22.9.2026 11:46:08 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er i fuld gang med en ambitiøs indsats for naturgenopretning. Nyt center får nu 50 mio. kr. fra Carlsbergfondet til at undersøge, hvad der virker, og hvordan naturen bedst kommer tilbage.
SFO’en er en vigtig arena for børns bevægelse22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
77 pct. af de børn, der går i SFO, bevæger sig mindst tre dage om ugen i SFO-tiden. Men både andelen af børn, der går i SFO, og hvor ofte de bevæger sig der, varierer markant fra kommune til kommune. Samtidig oplever knap halvdelen af forældrene udfordringer med at støtte deres børn i at være fysisk aktive efter skoletid.
Klimatilpasning kræver mere end diger21.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Stormfloden i 2023 viste, hvor sårbare kystsamfundene omkring Østersøen er. Halvandet år inde i det dansk-tyske ClimateBlue-projekt står det klart, at klimatilpasning ikke kun handler om at holde vandet ude. Det handler også om ansvar, økonomi, borgerinddragelse – og om nogle områder på længere sigt skal give mere plads til havet.
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

