Ny dansk plan skal sikre grønne investeringer i Afrika
18.9.2019 16:17:29 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, var vært for lanceringen af ”Et nyt grønt partnerskab med Afrika” onsdag i København, hvor udviklingsminister Rasmus Prehn (S) var en af talerne. Han bød udspillet varmt velkomment:
”Jeg synes, vi skal insistere på, at Afrika er mulighedernes kontinent. Ja, der er sult, overbefolkning og klimaforandringer i Afrika, men hvis vi blandt andet gør det her nye grønne partnerskab med Afrika til virkelighed, så kan vi vende det og indfri det store potentiale, som kontinentet også rummer”, lød det fra Rasmus Prehn (S).
Den grønne omstilling skal have en saltvandsindsprøjtning på det afrikanske kontinent, fordi det er her, klimaforandringerne rammer hårdest, og det er Danmarks opgave, mener generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen:
”Vores udspil indeholder en række initiativer, der skal skabe flere investeringer og mere grøn vækst på det afrikanske kontinent”, siger Birgitte Qvist-Sørensen og understreger, at Afrika huser 17 procent af verdens befolkning, men 70 % af verdens ekstremt fattige mennesker. Med de nuværende demografiske fremskrivninger vil kontinentet repræsentere hele 40 procent af klodens beboere i slutningen af dette århundrede.
”Problemet er, at de afrikanske lande kun modtager 3 procent af de globale udenlandske investeringer. Vi bliver simpelthen nødt til at skabe grobund for flere private og grønne investeringer, hvis ikke flygtningetallene og fattigdommen skal eksplodere, i takt med at tørken breder sig nogen steder, og oversvømmelser fjerner livsgrundlaget andre steder”, siger Birgitte Qvist-Sørensen.
En af dem, som istemte sig koret om vigtigheden af mere investeringsvillighed, er administrerende direktør for Pension Danmark, Torben Möger Pedersen. Han var også en af talerne ved dagens lancering.
”Vores investeringsmidler vokser med ca. en 1 milliard om måneden, og hvis vi køber obligationer lige i tiden, får vi negative renter. Det kan vi ikke lide. Derfor er vi mere end nogensinde på jagt efter gode investeringsmuligheder i Afrika,” sagde Torben Möger Pedersen.
Udviklingsministeren gav klare indikationer på, at regeringen er villig til at investere mere i klimabistand, men understregede at de private investeringer fra blandt andet Pension Danmark er afgørende for at skabe nødvendig forandring:
”Vi har allerede eksempler på noget af det, I efterlyser, men vi kan blive endnu bedre, og det vil jeg som udviklingsminister gerne være med til”, sagde Rasmus Prehn (S).
Birgitte Qvist-Sørensen imødeser tiltrængt handling på det afrikanske kontinent, men understreger, at der skal flere penge på bordet:
”Det vigtigste for os er, at klimafinansieringen gives som nye midler ud over den eksisterende bistandsramme på 0,7 procent af bruttonationalproduktet”, understreger Birgitte Qvist-Sørensen efter have præsenteret Folkekirkens Nødhjælp udspil til et nyt grønt partnerskab med Afrika.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Harder NielsenPressechef/Head of media
Tlf:+45 5060 2080chni@dca.dkBilleder
Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp samlede 12,5 millioner ind8.3.2026 17:56:01 CET | Pressemeddelelse
Dagens resultat overgik forventningerne med 1,5 million kroner, oplyser Folkekirkens Nødhjælp efter dagens store landsindsamling.
Midt i valgkamp - partier fra begge fløje samler ind til nødhjælp7.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nødhjælp har ingen farve. Det viser flere politikere og folketingskandidater fra begge fløje, når de søndag går på gaden for at samle ind i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling. Det sker er midt i en valgkamp, hvor besparelser i udviklingsbistanden fylder i debatten.
Valgstrid skaber rekordstor opbakning til nødhjælpsindsamling5.3.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Mens politikerne diskuterer milliardbesparelser på udviklingshjælpen, sender tusindvis af indsamlere fra Folkekirkens Nødhjælp et klart signal: Vi må ikke vende verden ryggen.
10 år med Wefood – verdens første madspildssupermarked26.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert tredje minut i ti år er en indkøbskurv fyldt med overskudsvarer fra Wefood blevet solgt. Det svarer til 3.036 tons mad- og drikkevarer, der er reddet fra skraldespanden – til gavn for kunderne, klimaet og nogle af verdens mest udsatte mennesker.
Højspændt verden får tusindvis på gaden til indsamling19.2.2026 13:42:15 CET | Pressemeddelelse
Globale trusler og nedskæringer på udviklingsbistanden får flere til at melde sig til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling 8. marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


