Ny dansk innovationshub inden for bygge- og konstruktionsindustrien

Dato: 05. november 2021
Siden foråret 2021 har innovationshubben Construction Center Denmark arbejdet for at udbrede den horsensianske styrkeposition inden for bygge- og konstruktionsindustrien til resten af Danmark gennem ny viden, stærke partnerskaber og forretningsskabende initiativer. Nu indvies innovationshubben officielt og sætter dermed endnu mere tryk på aktiviteterne.
”Byggeindustrien står for 30 procent af den samlede CO2 udledning i Danmark og står derfor over for en uundgåelig omstilling i forhold til bæredygtighed. Opgaven er at sikre, at omstillingen sker i takt med, at markedet og kunderne fastholdes. Det kalder på nye teknologier - og adgang til nyeste viden og forskning,” siger Jakob Søndergaard, der er leder i Construction Center Denmark og fortsætter:
”Netop af den årsag skal Construction Center Denmark være et mødested for iværksættere og etablerede virksomheder, der ønsker tværfaglig samarbejde med fokus på praksisnær vidensopbygning til gavn for bundlinjen, professioner, nye erfaringer og ikke mindst en bæredygtig samfundsudvikling”.
Den officielle indvielse af Construction Center Denmark finder sted den 8. november kl. 11:00-13:30 i centrets egne lokaler på VIA Campus Horsens.
Partnerskaber giver adgang til nyeste viden
Partnerskaber med stærke virksomheder inden for bygge- og konstruktionsindustrien er en hjørnesten i den nye innovationshub, hvor ambitionen er at kombinere faglig viden og talent fra VIA University College med praktisk erfaring for at skabe nye løsninger og forløse forretningspotentialer.
Fem lokale virksomheder har allerede indgået et partnerskab med Construction Center Denmark – herunder VELUX i Østbirk, som er en af verdens førende producenter af ovenlysvinduer.
”Vi prioriterer at være på forkant med udviklingen inden for bæredygtighed – både i forhold til klima- og naturansvar og i forhold til udvikling og fremstilling af mere bæredygtige løsninger i vores produktion. Her ser vi et spændende match med Construction Center Denmark, og vi ser meget frem til samarbejdet og det nye partnerskab generelt,” siger Kristian Justesen, som er direktør for 430 VELUX-ansatte i produktionsselskaberne Østbirk Bygningsindustri i Østbirk og Velterm i Brædstrup.
Med et partnerskab får virksomhederne adgang til faglige events, bliver en del af et faciliteret og fagligt netværk med fokus på praksisnær forskning og viden i relation til bæredygtighed og cirkulær økonomi samt får adgang til nyeste efter- og videreuddannelsesforløb og fremtidens medarbejdere.
”Med partnerskaberne giver vi både store og små virksomheder mulighed for at blive en del af et miljø og et fællesskab. Her får de direkte adgang til den nyeste faglige viden, og de kommer på forkant med regler og rammer for blandt andet fremtidens bæredygtige byggeri,” siger Jakob Søndergaard.
Stor interesse og fyldte kontorlokaler
Ud over partnerskaber tilbyder Construction Center Denmark også virksomheder, at de fysisk kan blive en del af centret og leje sig ind på de 2.600 kvadratmeter, som centret råder over. En af dem er virksomheden Dynamic Inspire, der blandt flere produkter tilbyder et sags- og økonomisystem målrettet byggeledere og entreprenørbranchen.
”Med en placering i Construction Center Denmark er vi ikke alene tæt på den nyeste viden og en interessant talentmasse fra campus i et inspirerende udviklingsmiljø med andre vækstorienterede virksomheder. Vi har også let adgang til at servicere vores mange kunder i bygge- og entreprenørbranchen – i et geografisk område hvor den branche er stærkt repræsenteret,” siger Anders Steinmetz Thomsen, der er direktør og founder af Dynamic Inspire.
I dag har 19 virksomheder lejet sig ind, og den store interesse for innovationshubben betyder, at Construction Center Denmark allerede nu kan melde tæt på udsolgt for kontorlokaler. Der er samtidig mulighed for at blive en del af miljøet gennem såkaldte flyvepladser, hvor virksomheder og iværksættere deles om skrivebordene med andre ligesindede.
Fakta
- Construction Center Denmark holder til på 9.-12. etage af højhuset ved VIA Campus Horsens og er på 2.600 kvadratmeter
- 19 virksomheder har kontor i Construction Center Denmark
- Fem partnerskaber er indgået
- Der er 55 fleksible skriveborde ledige
- 10 events er afholdt indtil nu, og 20 events er planlagt resten af året
- Bag Construction Center Denmark er VIA University College og foreningen Insero Horsens.
Yderligere oplysninger
- Jakob Søndergaard
Business Transformation Lead i Construction Center Denmark
T: 60 60 52 80
E: jakob@constructioncenter.dk - Bjarne Grøn
Bestyrelsesformand, Construction Center Denmark
T: 87 55 05 19
E: bjgr@via.dk - Martin Bak
Kommunikationschef i Insero Horsens
T: 41 77 24 57
E: maba@insero.com
Om Construction Center Denmark
Construction Center Denmark er et innovationsmiljø, som gennem viden, teknologisk indsigt, faglige netværk og adgang til talent- og kapitalmiljøet forener start-ups og den etablerede bygge- og konstruktionsindustri, der ønsker at styrke deres konkurrenceevne.
Læs mere om Construction Center Denmark på www.constructioncenter.dk.
Billeder
Information om VIA University College
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
7.134 har uddannelse i VIA som førsteprioritet5.7.2025 13:36:09 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelserne hos VIA University College har i år samlet set modtaget to procent flere førsteprioritetsansøgninger end i fjor. Uddannelserne til pædagog, lærer, socialrådgiver og fysioterapeut er blandt dem, der går frem.
Konference for professionsuddannelser bliver national19.6.2025 13:49:52 CEST | Pressemeddelelse
VIAs Konference for professionsuddannelser bliver nu et nationalt samlingspunkt for undervisere, forskere og ledere fra hele professionshøjskolesektoren.
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum