CoolCopenhagen ApS

Ny dansk bookingplatform vil vippe de store af pinden.

Del
Inge Sommer, CEO, CoolCopenhagen
Inge Sommer, CEO, CoolCopenhagen

København er en af verdens bedste byer og optræder ofte på lister over de bedste byer i verden. Mange udenlandske turister har fået øjnene op for København. Men endnu flere danske turister skal opleve den.

Det er målet bag et nyt one-stop-shop-initiativ, der skal gøre det lettere for de rejsende at planlægge og booke rejser til København. Platformen tilbyder alle steps af den indledende gæsterejse frem til bookingøjeblikket. Det vil sige inspiration, research og booking som lige nu tæller 10.000 hotelværelser, oplevelser, restauranter og ambassadører i København og mange flere på vej.

Hvad gør København cool?
Det korte svar er, at byen tør være sig selv. København er inspireret af andre steder, men først og fremmest, er byen inspireret af alle de kendte, progressive og farverige mennesker som udgør vores by. CoolCopenhagen kender byen og hotellerne, restauranterne og attraktionerne og alle ”hidden gems”, som gør København til den by vi elsker og gerne viser frem.

I et stærkt fællesskab mellem hoteller, restauranter og attraktioner skaber vi sammen større værdi Tivoli og d’Angleterre i spidsen
CoolCopenhagen er et eksempel på en branche, der står sammen. Platformen er stiftet af hotellerne Guldsmeden Hotels, Absalon Hotels, Arthur Hotels og Hotel SKT. Annæ. Indtil videre dækker CoolCopenhagen over 10.000 værelser i København deriblandt de 5-stjernede hoteller; d’Angleterre, Sanders, Nimb og Manon Les Suites. Derudover findes der masser af både restauranter og oplevelser med Tivoli i spidsen – og mange flere på vej.

Chief 1, Tommy Kenter, Jacob Riising og Elisa Lykke blandt ambassadørerne
Flere kendte og elskede ansigter har anerkendt behovet for at vi alle i fællesskab står sammen og bakker op og viser turisterne alle Københavns mange muligheder med tips til gode, spændende steder i byen. Blandt ambassadørerne for CoolCopenhagen er blandt andre:

Skuespiller Tommy Kenter, kulturjournalist Jacob Steen Olsen, læge Charlotte Bøving, forfatter Elisa Lykke, iværksætter og lakridskonge Johan Bülow, tv-vært Jacob Riising, serie-iværksætter Anthon Louis, caster Karin Jagd, direktør Klaus Bondam, filmanmelder Ann Lind Andersen og musiker Chief 1 – også her er der mange flere på vej.


CEO for CoolCopenhagen, Inge Sommer forklarer:
”CoolCopenhagen er et bookingsite, der samler hoteller, restauranter og oplevelser i København, og adskiller sig overordnet fra de andre kendte online booking-sites ved at ALLE vinder.

For de rejsende bliver platformen en transparent ’one stop shop’ for planlægning og booking af rejser til København, uden nogle skjulte udgifter. Platformen tilbyder alle steps af den indledende gæsterejse frem til bookingøjeblikket. Det vil sige inspiration, research og booking.”

Danske penge bliver i Danmark
Den store motivation bag projektet stammer fra en generel utilfredshed med de høje kommissionssatser, som store internationale OTA’er (Online Travel Agencies), som Booking.com & Hotels.com tager. Dette betyder både, at mange penge ryger ubeskattet ud af det danske samfund uden at gavne den danske økonomi eller den danske hotel- og oplevelsesindustri. Samtidig levner disse mastodonter ikke meget plads til at de enkelte aktører kan manøvrere, sætte deres egne priser eller for den sags skyld stå for deres egen markedsføring, når de tager kommissioner på op til 15-25%. Det betyder tab for de danske turister, branchen og den danske stat.

CoolCopenhagen. Vi kender stedet.

Tekst og billeder er til fri redaktionel brug.

Kontakter

Billeder

Inge Sommer, CEO, CoolCopenhagen
Inge Sommer, CEO, CoolCopenhagen
Download

Information om CoolCopenhagen ApS

CoolCopenhagen ApS
Gullfossgade 4
2300 København S

https://coolcopenhagen.com/da

CoolCopenhagen har til formål at:

  • Øge indtjeningsmulighederne for alle danske oplevelser, til gavn for vores fælles samfund
  • Operere ud fra fair trade principper, hvor det bliver en retfærdig handel for alle; både turister, rejse- og oplevelsesindustrien. Uden skjulte udgifter.
  • Tage 0% i kommission for restauranter og oplevelser og 10% for hoteller
  • Geninvestere et eventuelt overskud i kendskab og markedsføring af København
  • Benytte ambassadører, der deler ud af deres bedste oplevelser i byen, til gavn og glæde for alle danskere, der har lyst til at besøge vores fælles hovedstad.
  • Tilbyde alle trin frem til booking-øjeblikket inklusiv restauranter og oplevelser.

Men epidemien har været hård ved turist- og oplevelsesbranchen og tanken bag CoolCopenhagen er, at hjælpe danske virksomheder. Fordelen er, at bookingerne kommer hotellerne direkte til gode fremfor et udenlandsk bookingsystem som for eksempel hotels.com og booking.com. Ikke blot for erhvervets, kunsten, kulturen, hotellerne og restauranternes skyld, men for hele landet, så vi sammen skaber og bibeholder kultur- og turist-arbejdspladser, som skaber vækst og betaler både skat og moms herhjemme.

Følg pressemeddelelser fra CoolCopenhagen ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.