Vejdirektoratet

Ny cykelsti skal forbedre sikkerheden ved Gudum

Del
En ny dobbeltsporet cykelsti skal forbinde landsbyen Gudum med eksisterende cykelstier fra Fabjerg til Lemvig og Nørre Nissum i Vestjylland. Cykelstien er planlagt til at stå færdig i maj 2023.
Den nye cykelsti kommer til at løbe fra Gudum langs Fabjergvej til Borumvej. Foto: Vejdirektoratet.
Den nye cykelsti kommer til at løbe fra Gudum langs Fabjergvej til Borumvej. Foto: Vejdirektoratet.

Til næste sommer bliver turen fra Gudum til Lemvig og Nørre Nissum i Vestjylland mere sikker for de pendlere, studerende og skoleelever, der tager cyklen til og fra arbejde og skole.

I uge 41 sætter Vejdirektoratet nemlig gang i arbejdet med at anlægge en ny cykelsti, der skal forbinde Gudum med de allerede eksisterende cykelstier, der løber fra Nørre Nissum langs Borumvej og videre langs Fabjergvej til Lemvig.

Projektleder Peter Lund Hansen, Vejdirektoratet, siger:
”De elever og studerende, der tager cyklen til en af de mange uddannelsesinstitutioner i Lemvig og Nørre Nissum, skal i dag dele en stor del af ruten med trafikanter, der kører tæt forbi i høj fart. Med den nye cykelsti øger vi trafiksikkerheden for unge cyklister og andre pendlere, der kan se frem til en mere tryg cykeltur, når de fra sommeren næste år kan tage hele turen på cykelsti.”

Anlægsarbejdet går i gang i uge 41, og Vejdirektoratet forventer, at cykelstien står klar til brug i maj 2023.

Placering af cykelstien

Den nye cykelsti bliver en dobbeltrettet cykelsti. Den får en bredde på 2,5 meter og bliver placeret på sydsiden af Fabjergvej. Ved Borumvej i vest tilsluttes stien den allerede eksisterende dobbeltrettede cykelsti.

I forbindelse med anlægsperioden vil trafikken på strækningen blive påvirket i forskellig grad, og det vil Vejdirektoratet informere om undervejs.

Fakta om cykelstien ved Gudum

Projektet er en del af ”Aftale om grøn omstilling af vejtransporten” fra den 4. december 2020, som blev indgået mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

I aftalen blev der afsat i alt 370 millioner kroner til cykelstier langs statsvejene og 150 millioner kroner til medfinansiering af cykelprojekter ved kommunale veje.

Læs mere om den nye cykelsti ved Gudum

Læs mere i "Aftale om grøn omstilling af vejtransporten” fra den 4. december 2020

Kontakter

Billeder

Den nye cykelsti kommer til at løbe fra Gudum langs Fabjergvej til Borumvej. Foto: Vejdirektoratet.
Den nye cykelsti kommer til at løbe fra Gudum langs Fabjergvej til Borumvej. Foto: Vejdirektoratet.
Download
Kort over den nye cykelstis forløb. Grafik: Vejdirektoratet.
Kort over den nye cykelstis forløb. Grafik: Vejdirektoratet.
Download

Information om Vejdirektoratet

Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye