Egedal Kommune

Ny cykelsti langs Roskildevej

Del

Cyklister kan glæde sig til en ny cykelsti langs Roskildevej på strækningen mellem Værebro Å og Skrædderbakken. Cykelstien skal give mere sikkerhed og tryghed for de cyklende.

Mere cykelsti på Roskildevej på vej. Foto: Colourbox.
Mere cykelsti på Roskildevej på vej. Foto: Colourbox.

Den nye cykelsti på Roskildevej vil i løbet af 2023-2025 blive anlagt mellem Værebro Å og frem til det sted, hvor Roskildevej forbindes med Skrædderbakken.

Roskildevej er stærkt trafikeret, og det kan føles meget utrygt at cykle på strækningen. I dag er der såkaldte kantbaner på strækningen, dvs. baner for cyklister, som er adskilt fra bilvejen med hvide striber. Med den nye cykelsti vil adskillelsen mellem biler og cykler bliver kraftigt forstærket, og det vil øge sikkerheden og oplevelsen af tryghed for cyklisterne. Midlerne til den kommende cykelsti stammer fra en statslige cykelpulje under Infrastrukturplan 2035.

- Det er rigtig godt, at vi nu får endnu mere cykelsti i Egedal. Vi arbejder hårdt for at få del i de statslige puljer og sikre bedre forhold for cyklisterne, og derfor er jeg meget glad for, at Egedal er blevet tilgodeset i Infrastrukturplanen. Vores borgere er flittige cyklister, og ud over at det er sundt for krop og sind at cykle, skal det også være sikkert og trygt, og det vil den nye strækning bidrage til, siger Bo Brøndum, formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget.

Kontakter

Billeder

Mere cykelsti på Roskildevej på vej. Foto: Colourbox.
Mere cykelsti på Roskildevej på vej. Foto: Colourbox.
Download

Information om Egedal Kommune

Egedal Kommune
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

7259 6000https://www.egedalkommune.dk/

Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk

Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum