Haderslev Kommune

Ny cykelsti fejres på midten

Del

Fredag den 1. juli indvies den nye cykelsti mellem Starup og Øsby. Det sker, når borgmester H.P. Geil og udvalgsformand Benny Bonde klipper snoren i hver sin ende, inden cyklerne startes, og man kører hinanden i møde. Øsby og Omegns Beboerforening har sammen med Haderslev Kommune sørget for øl, sodavand, pølser og kage til deltagerne, når de når frem til Landlyst Maskinservice.

Alle er velkomne til at cykle med, når den nye cykelsti mellem Starup og Øsby indvies den 1. juli klokken 16.

H. P. Geil og Bonny Bonde klipper snoren i hver deres ende. H. P. Geil i Øsby i byens vestlige ende og Benny Bonde i Starup ved Fjordglimt, inden de begiver sig ud på cyklerne mod hinanden.

Klokken ca. 16.30 mødes deltagerne fra henholdsvis Øsby og Starup ved Landlyst Maskinservice på Hellehøj 19, hvor den nye cykelsti fejres med taler og musik, øl, sodavand, pølser og kage.

Det er Øsby og Omegns Beboerforening, der sammen med Haderslev Kommune står for arrangementet, og de opfordrer også alle børn til at pynte deres cykler festligt til lejligheden.

"Det er en rigtig fin måde at markere indvielsen af cykelstien på, nemlig ved at de to lokalsamfund cykler hinanden i møde. Men det er ikke kun beboerne i de to byer, der får glæde af cykelstien, men også alle andre borgere, der har lyst til for eksempel at tage cyklen til Aarø", siger Benny Bonde, formand for udvalget for Plan og Miljø.



Kontaktinformation:

Formand for Udvalget for Plan og Miljø, Benny Bonde, 40 17 52 66

Trafiksikkerhedsmedarbejder ved Haderslev Kommune, Sonja Svendsen, 74 34 23 32

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum