Ny cyberstrategi for energisektoren skal styrke Danmarks forsyningssikkerhed
En øget cybertrussel er en del af et samlet geopolitisk landskab, hvor også den russiske invasion af Ukraine og deraf øgede spændinger udfordrer Danmarks forsyningssikkerhed.
”Vi skal være forberedt på at håndtere en øget cybertrussel – herunder fra Rusland. Energisektoren er en livsnerve i vores samfund, så cybersikkerheden skal være i top. Derfor er jeg glad for, at der nu kommer en ny strategi på området, og jeg vil gerne kvittere for Energistyrelsen og sektorens arbejde”, siger klima- energi og forsyningsminister, Dan Jørgensen.
Den danske energisektor står over for en alvorlig trussel fra både cyberspionage og cyberkriminalitet. Selvom fortsat digitalisering af sektoren har en række fordele, medfører den også sårbarheder, som cyberkriminelle og fjendtligtsindede magter kan udnytte.
Energistyrelsens nye cyber- og informations-sikkerhedsstrategi for el-, gas- og fjernvarmesektoren skal sikre, at energisektoren kan stå imod truslerne. Den består af ti konkrete initiativer, som sætter retningen for sektorens fortsatte styrkelse af cybersikkerheden de næste fire år. Strategien kommer i forlængelse af den seneste cyber- og informationssikkerhedsstrategi, som løb i perioden 2019-2021.
Den digitaliserede energiinfrastruktur er kendetegnet ved, at den ikke blot består af informationsteknologi (IT), men også operationel teknologi (OT) – teknologier, der styrer fysiske processer. Det indebærer en risiko for, at uønskede aktører tager fysisk kontrol over danske energisystemer gennem virtuelle kanaler. Det er en trussel mod vores forsyningssikkerhed. Derfor skal vi hele tiden styrke vores cyberforsvar for at følge med trusselsbilledet.
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter ny særlig rådgiver for Lars Aagaard7.7.2025 16:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Elias Westergaard bliver ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Presseinvitation: Miljø- og klimaministre fra hele Europa samles i Aalborg2.7.2025 09:00:38 CEST | Pressemeddelelse
En ende på plastikforurening, et COP-klart og klimaneutralt EU og et fysisk eksempel på den grønne trepartsaftale. Det er på indholdslisten, når det danske formandskab samler EU's miljø- og klimaministre i Aalborg.
Stærkere elnet fra Aarhus til Aabenraa1.7.2025 12:55:22 CEST | Pressemeddelelse
Elnettet fra Aarhus til Aabenraa er på flere strækninger ved at være for slidt og for småt til den grønne omstilling. Derfor bliver elnettet moderniseret og forstærket for at sikre forsyningssikkerheden og gøre Øst- og Sydjylland klar til mere grøn strøm.
Flere penge til pulje for grønne investeringer26.6.2025 15:41:57 CEST | Pressemeddelelse
CO2-intensive virksomheder og kommercielle indenrigsfærger skal have lettere ved at omstille sig. Regeringen hæver derfor den øvre grænse for støtte i Investeringsstøtteordningen, der hjælper de udledere, som har sværest ved at omstille sig.
Nye anbefalinger til en mere robust vandsektor i fremtiden26.6.2025 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har nu fået de første anbefalinger fra Vandreguleringsudvalget. Målet er en robust sektor, der også i fremtiden har høj forsyningssikkerhed og yder beskyttelse af drikkevand og vandmiljøer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum