Ny corona-automatik for lokal nedlukning af erhvervslivet
13.4.2021 07:30:39 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Hurtige og effektive nedlukninger er nemlig et afgørende redskab for at bevare epidemikontrollen. Det betyder at hvis smitten overskrider grænsen i en kommune, så lukker blandt andet skoler samt kultur- og fritidsaktiviteter.
For det lokale erhvervsliv vil et incidenstal over grænsen få følgende konsekvenser:
- Lukning af liberale serviceerhverv i kommunen
- Lukning af serveringssteder i kommunen
- Lukning af indkøbscentre, arkader, basarer og stormagasiner i kommunen
- Lukning af udvalgsvarebutikker i kommunen
- Lukning af forlystelsesparker mv. i kommunen
- Private arbejdsgivere opfordres til at lade medarbejdere arbejde hjemmefra så vidt muligt
Nedlukningen vil blive effektueret ved bekendtgørelse efter forelæggelse for Epidemikommissionen og efterfølgende Folketingets epidemiudvalg.
Først når kommunen i syv dage i træk er under en incidens på 200 (testkorrigeret) smittede, ophæves nedlukningen. Kriterierne for nedlukning er anbefalet af Statens Serum Institut. Kriterierne er vurderet ud fra den aktuelle smittesituation og vil løbende blive vurderet og justeret efter behov på baggrund af erfaringer og epidemiens udvikling.
Ud over nedlukning i kommunerne vil der med den nye model blive indført lokale nedlukninger af skoler etc. hvis enkelte sogne har et incidenstal på over 400. Det har dog ikke konsekvenser for erhvervslivet.
Ishøj er eneste berørte kommune
Med de nye regler er Ishøj i øjeblikket den eneste kommune i landet, der ligger over den tilladte grænse. Incidenstallet fra den 12. april ligger på 260 per 100.000 indbyggere. Det betyder, at nedlukningen for det lokale erhvervsliv vil fortsætte indtil incidenstallet for Ishøj Kommune igen er under 200 i syv dage i træk.
Rødovre Kommune og Albertslund Kommune er de kommuner, der er tættest på grænsen med incidenstal på henholdvis 178 og 161 i sidste uge. Begge kommuner holder sig dog under grænsen på 200.
For at skabe gennemsigtighed og forudsigelighed for blandt andet erhvervslivet bliver data for incidensniveauet i kommunerne offentliggjort på Statens Serum Instituts hjemmeside på hverdage omkring kl. 14. Dermed kan lokale erhvervsdrivende løbende holde øje med, om der er risiko for lokal nedlukning i deres kommune, eller hvor langt man er fra at kunne genåbne det lokale erhvervsliv efter en nedlukning.
Læs mere her
Her kan du læse et faktaark om modellen for automatisk nedlukning
Du kan her se de ugentlige tal fra SSI
På coronasmitte.dk kan du også se, hvad der gælder for nedlukning af henholdsvis sogne og kommuner, samt hvad de lokale handlemuligheder er.
Kontakter
Er du virksomhed eller organisation, kan du få mere information på Virksomhedsguiden.dk eller Erhvervsstyrelsens hotline på tlf. 72 20 00 34
Er du journalist med spørgsmål, kan du kontakte Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07 eller Beskæftigelsesministeriets pressetelefon på 51 23 28 30
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
