If Forsikring

Ny chance! Forlænget frist for at undgå dagbøder

Del
Snart koster det dagsgebyrer at mangle ansvarsforsikringen.

50.000 biler, motorcykler, knallerter og varebiler kører rundt uden den lovpligtige ansvars­forsikring. Ved årsskiftet trådte en ny lov i kraft, der indebærer at ejere og brugere af køretøjer uden ansvarsforsikring fra 24. januar vil blive opkrævet dagbøder á 250 kr. for hver dag, de mangler forsikringen. Uanset om køretøjet er i brug eller ikke kan køre.

Forlænget frist
Opkrævningen skulle være trådt i kraft 1. januar 2019, men DFIM, der står for opkrævningen, har forlænget fristen tre uger på grund af ekstraordinært mange henvendelser fra folk, som har fået varsel om dagbøderne.

- De op mod 50.000 ejere af køretøj uden ansvarsforsikring har derfor stadig mulighed for at få bragt orden i sagerne ved at kontakte et forsikringsselskab og derved slippe for de omsig­gribende bødeudgifter, oplyser Birgitte Ringbæk, informationschef hos If Skadeforsikring.

Dobbelt udgifter
Dagbøderne bliver uddelt indtil der er købt ansvarsforsikring på køretøjet eller indtil det er anmeldt og nummer­pladerne afleveret til SKAT. Men gælden forsvinder ikke af den grund.

- Når først dagbøderne begynder at tikke ind efter den 24. januar, så skal denne gæld ud af verden, før du kan købe en ansvarsforsikring hos et forsikringsselskab. Man pålægger derfor sig selv en væsentlig ekstraudgift, hvis man ikke får styr på forsikringen med det samme, forklarer Birgitte Ringbæk.

Hurtigt tjent ind
Hos If koster en ansvarsforsikring i gennemsnit 1.900 kr. årligt. Der skal derfor blot gå 8 dage med dagbøder, før udgiften overstiger prisen på en ansvarsforsikring, der samtidig sikrer ejeren mod betragtelige erstatningsudgifter ved en eventuel ulykke.

Loven er indført for at reducere antallet af uforsikrede køretøjer i Danmark og for at rette op på den åbenlyse skævhed, at lovlydige forsikringstagere i dag betaler for de skader, som dem uden den lovpligtige ansvarsforsikring er skyld i. Alle forsikringskunder betaler en mindre del af deres præmie til DFIM, som i første omgang udbetaler erstatning til de tilskadekomne, derefter opkræves udgifterne hos skadevolderen. Er der tale om personskade, der medfører invaliditet og tab af erhvervsevne, kan erstatningsudgift løbe op i flere millioner kroner.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om If Forsikring

If Forsikring
If Forsikring
Stamholmen 159
2650 Hvidovre

+45 70 12 12 12http://www.if.dk/

If er Nordens største forsikringsselskab, og hver fjerde husstand i Norden er forsikret i If. Mere end 7.000 medarbejdere tager sig af vores 3,8 millioner kunder, der spænder fra privatpersoner til globale virksomheder. Vores ambition er at være det mest omsorgsfulde forsikringsselskab. If har været klimaneutral siden 2011 og valgte i 2021 at tilslutte sig organisationen Science Based Targets (SBTi). Vi vil være i front, når det gælder om at opfylde ambitiøse klimamål på vegne af os selv og vores kunder. Vi er et full-service forsikringsselskab med en stærk og omsorgsfuld medarbejderkultur og høj kundetilfredshed. If er ejet af den nordiske forsikringskoncern Sampo.

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra If Forsikring

If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner25.3.2024 07:25:00 CET | Pressemeddelelse

Mens de fleste arbejdspladser i finanssektoren har lukket ned i påsken, er der folk på arbejde hos Nordens største forsikringsselskab. Med et nyt initiativ og en ekstraordinær godkendelse fra lokale fagforeninger tilbyder If, at medarbejderne kan erstatte udvalgte helligdage med en dato, der er mere i overensstemmelse med medarbejderens individuelle kulturelle eller religiøse overbevisning. Langfredag og 2. påskedag er to af de mulige helligdage.

If får godkendt klimamål af SBTi og inkluderer frivilligt skadesreparationer for over 3 mia. svenske kroner om året29.1.2024 07:50:20 CET | Pressemeddelelse

If har som første forsikringsselskab på det danske marked fået godkendt sine kortsigtede klimamål af det anerkendte klimatiltag, Science Based Targets initiative. Samtidig tager Nordens største forsikringsselskab det usædvanlige skridt at gå udover SBTi’s krav, og udvider frivilligt sine klimaforpligtelser ved at ville reducere 30% af udledningerne fra skadesreparationer på motor- og bygningsområdet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye