Cepos

Ny CEPOS-analyse: Gældskrisen i EU er en trussel mod dansk finanspolitisk holdbarhed og selvstændighed

Del

Gældskrisen i EU kan true både stabiliteten i unionen og resultere i en stærkere central styring af den økonomiske politik i EU. Det vil mindske de enkelte landes selvstændighed. Det kan indebære, at danske skatteydere de facto kommer til at bøde for budgetproblemer i andre EU-lande, viser ny analyse fra CEPOS

EU-landenes budgetregler er reelt brudt sammen. Dette på trods af, at reglerne er traktatfæstet - altså en del af EU’s 'grundlov'. Et flertal af EU-landene har større gæld end de 60 procent af BNP, reglerne tillader. Analysen viser, at det skyldes gentagne overskridelser af grænsen for, hvor stort underskud landene må have, og at de ikke har medført sanktioner. EU-kommissionens forslag til nye finanspolitiske regler vurderes ikke at løse problemerne.

Samtidig bevæger EU sig i retning af fælles hæftelse for gæld. Det kan udvande den betydelige konsolidering, der er fundet sted i Danmark, og som har resulteret i mere end holdbare offentlige finanser. 

”Jeg vil klart anbefale, at Danmark arbejder for en stramning af reglerne og ikke mindst sanktionerne for at overskride dem. Eurogruppen kan dog være ’past the point of no return’ i retning af gælds- og transferunion,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Danmark står uden for euroen, men er omfattet af de fælles finanspolitiske regler. Dannelsen af en mere central politisk magt til at håndtere gældskrisen vil også med stor sandsynlighed berøre Danmark, hvis ikke der tages skridt til at afgrænse det til eurogruppen.

”Danmark bør sige nej yderligere fælles gæld i EU. En eventuel centralisering af den økonomiske politik i form af yderligere gælds- og transferunion og fælles konjunktur- og investeringspolitik bør holdes strikt inden for euro-landenes regi, så Danmark ikke kommer til at bære byrden for gæld stiftet af euro-lande,” siger Otto Brøns-Petersen og fortsætter:

”De finanspolitiske regler og deres overholdelse er en forudsætning for en decentral union, hvor medlemslandene har finanspolitisk suverænitet. Kan reglerne ikke håndhæves i en decentral struktur, trues unionen af sammenbrud, opløsning eller af en politisk centralisering, som går i retning af en føderal statsmagt,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.

Læs analysen her.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Jakob Melgaard
Foto: Jakob Melgaard
Download

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Cepos

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cepos

CEPOS: Kommentarer til Klimarådets statusrapport28.2.2023 11:03:00 CET | Pressemeddelelse

CEPOS' analysechef Otto Brøns-Petersen har følgende kommentarer til Klimarådets statusrapport. ”Klimarådet deler CEPOS’ vurdering (fra november 2022) af, at opfyldelse af 70 pct.-målet sandsynligvis ikke er nok til at opfylde EU's krav til ikke-kvotesektoren. Det skyldes, at klimapolitikken i for høj grad har satset på at nedbringe udledninger omfattet af kvotesektoren, som EU ikke stiller krav til Danmark om. Der er brug for en alvorlig opstramning af valget af både mål og midler i dansk klimapolitik, som er for tilfældigt valgt og ikke er strengt omkostningseffektive,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS. ”Selvom Klimarådet fastholder klimaafgiften som det centrale redskab, er det stærkt betænkeligt, at Rådet også anbefaler mere kontrol og regulering samt mere direkte statslig involvering i kulstofbinding (CCS) for at forcere de danske udledninger. Jeg undrer mig også over, at Rådet vil fastholde mængdemæssige reduktionskrav til landbruget, når der indføres en klimaafgift

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum