EU-landenes budgetregler er reelt brudt sammen. Dette på trods af, at reglerne er traktatfæstet - altså en del af EU’s 'grundlov'. Et flertal af EU-landene har større gæld end de 60 procent af BNP, reglerne tillader. Analysen viser, at det skyldes gentagne overskridelser af grænsen for, hvor stort underskud landene må have, og at de ikke har medført sanktioner. EU-kommissionens forslag til nye finanspolitiske regler vurderes ikke at løse problemerne.

Samtidig bevæger EU sig i retning af fælles hæftelse for gæld. Det kan udvande den betydelige konsolidering, der er fundet sted i Danmark, og som har resulteret i mere end holdbare offentlige finanser. 

”Jeg vil klart anbefale, at Danmark arbejder for en stramning af reglerne og ikke mindst sanktionerne for at overskride dem. Eurogruppen kan dog være ’past the point of no return’ i retning af gælds- og transferunion,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Danmark står uden for euroen, men er omfattet af de fælles finanspolitiske regler. Dannelsen af en mere central politisk magt til at håndtere gældskrisen vil også med stor sandsynlighed berøre Danmark, hvis ikke der tages skridt til at afgrænse det til eurogruppen.

”Danmark bør sige nej yderligere fælles gæld i EU. En eventuel centralisering af den økonomiske politik i form af yderligere gælds- og transferunion og fælles konjunktur- og investeringspolitik bør holdes strikt inden for euro-landenes regi, så Danmark ikke kommer til at bære byrden for gæld stiftet af euro-lande,” siger Otto Brøns-Petersen og fortsætter:

”De finanspolitiske regler og deres overholdelse er en forudsætning for en decentral union, hvor medlemslandene har finanspolitisk suverænitet. Kan reglerne ikke håndhæves i en decentral struktur, trues unionen af sammenbrud, opløsning eller af en politisk centralisering, som går i retning af en føderal statsmagt,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.

Læs analysen her.