Cepos

Ny CEPOS-analyse: Råderum på 12,5 mia. kr. frem til 2030 giver plads til skattelettelser

Del

Råderummet udgør 12,5 milliarder kroner frem til 2030 efter demografisk træk og forsvarsudgifter. Det viser en ny analyse fra CEPOS på baggrund af Finansministeriets tekniske 2030-fremskrivning.

Foto: Jakob Melgaard
Foto: Jakob Melgaard

“Råderummet på de offentlige finanser er et udtryk for, hvor mange milliarder politikerne kan anvende til enten højere offentlige udgifter eller lavere skat. Råderummet er kongetallet i den kommende valgkamp, fordi den sætter de økonomiske rammer for partiernes valgoplæg og prioriteringer frem til 2030,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Frem til 2030 er der et råderum på 48 milliarder kroner, som politikerne kan disponere over. Heraf er 2,5 milliarder kroner reserveret til et grønt råderum og 12 milliarder kroner reserveret til højere forsvarsudgifter som følge af det nationale kompromis. Efter korrektion herfor er der et råderum på 34 milliarder kroner. 

“For 34 milliarder kroner kan man gennemføre betydelige skattelettelser. Eksempelvis kan man på én og samme tid afskaffe topskat, arveafgift, registreringsafgift samt elafgift. Det vil sige, at politikerne har store muligheder for at sænke skatterne frem til 2030,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Frem til 2030 opgør Finansministeriet desuden det demografiske træk på det offentlige forbrug på godt 21 milliarder kroner. Det demografiske træk på det offentlige forbrug er et udtryk for, hvordan befolkningsændringer umiddelbart påvirker det offentlige forbrug, hvis der skal bruges samme udgift pr. bruger af det offentlige forbrug. Det vil sige samme udgift pr. barn i daginstitution og pr. skoleelev med videre. 

”Rød blok, Venstre, Dansk Folkeparti, Moderaterne og Danmarksdemokraterne ønsker alle, at det offentlige forbrug skal følge det demografisk træk. Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige ønsker en lavere udgiftsvækst for at anvende råderummet på lavere skat. De vil forbedre den offentlige velfærd via produktivitetsfremskridt,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS og fortsætter: 

”Når man korrigerer råderummet for forsvarsudgifter og demografisk træk, som blandt andet Venstre og Socialdemokratiet ønsker, har man stadig et frit råderum på 12,5 milliarder kroner frem til 2030. Det er fortsat et betydeligt frit råderum. For de penge kan man sænke bundskatten med 1,3 procentpoint. Det vil i praksis betyde, at en arbejderfamilie vil få et øget rådighedsbeløb på omkring 8.000 kroner årligt. Alternativt kan man bruge de 12,5 milliarder kroner på at hæve topskattegrænsen med 100.000 kroner samtidig med, at man afskaffer arveafgift og elafgift,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen kan kontaktes på 21 23 79 52 for uddybende kommentarer.

Kontakter

Billeder

Foto: Jakob Melgaard
Foto: Jakob Melgaard
Download
Tabel: Råderum på offentlige finanser frem til 2030
Tabel: Råderum på offentlige finanser frem til 2030
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Cepos

Cepos
Cepos
Landgreven 3
1301 København K

+45 33 45 60 30http://www.cepos.dk

Følg pressemeddelelser fra Cepos

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cepos

CEPOS: Klimarådets analyse er ubrugelig som beslutningsgrundlag7.12.2022 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

CEPOS' analysechef Otto Brøns-Petersen har følgende generelle kommentarer til Klimarådets analyse 'Danmark Klimamål', der udkommer onsdag d. 7/12 kl. 12. Kommentarerne er klausuleret frem til onsdag kl. 12. ”Klimarådets analyse af danske klimamål er decideret uegnet som beslutningsgrundlag for dansk klimapolitik. Det helt grundlæggende kriterium for politiske tiltag er at vurdere, om prisen står mål med gevinsterne. Klimarådets analyse har ingen tal for det overhovedet. Den indeholder således ingen analyser af, hvad klimamålene indebærer af samfundsøkonomiske omkostninger eller hvad drivhusgasudledninger medfører af skader,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS. ”Rådet er ikke afvisende over for at skærpe 2030-målet til 80 pct. Jeg har på grundlag af regeringens virkemiddelkatalog anslået, at det vil koste 22,4 mia. kr. om året – eller over 2.900 kr./ton. Det er langt over de fleste vurderinger af drivhusgassers skadevirkning. Når der tages hensyn til, at ensidige danske redu

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum