Ny central lynladestation på Sjælland
Med flere end 100.000 elbiler på de danske veje er der brug for rigelig, relevant og offentlig opladning i hele landet – også den lynhurtige af slagsen. Derfor har Clever indgået en aftale med ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan om at opføre en af Sjællands største lynladestationer ved shoppingcentret RingStedet.

Snart bliver det nemmere at få lynhurtig opladning til elbilen, hvis du lægger vejen forbi Ringsted. Sammen med Jeudan giver ladeoperatøren Clever nemlig den sjællandske ladeinfrastruktur en opgradering med en af Sjællands største offentlige lynladestationer, og allerede til næste år forventer ladeoperatøren, at der er sat strøm til:
”Salget af elbiler herhjemme er mere end fordoblet det seneste år, og det er et tegn på, at danskerne virkelig bakker op om den grønne omstilling. Men det stiller også krav til ladeinfrastrukturen rundt om i landet. Derfor er det vores ambition at udvide Danmarks største ladenetværk med flere end 700 lynladepunkter fordelt over hele landet inden udgangen af 2023, og 20 af dem kommer til at stå ved RingStedet”, fortæller Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller.
Lynladestationen kan lade op til 20 elbiler på samme tid, og det er muligt at lade elbilen fra 0-80 pct. på under 30 minutter. Dermed bliver det nemmere for borgere i Ringsted og besøgende at lade elbilen hurtigt op:
”Med flere elbiler på vejene følger også en større efterspørgsel efter ladepunkter. Det skal vores parkeringspladser selvfølgelig imødekomme. Elbiler er en del af den grønne omstilling og fremtidens parkeringsbehov, og her vil vi gerne gøre det nemt og enkelt for RingStedets kunder at komme til med elbilen. Med placeringen ved RingStedet giver det samtidig elbilisterne en unik mulighed for at bruge ventetiden på enten shopping af dagligvarer, et besøg i MovieHouse eller et restaurantbesøg, mens bilen lader op,” siger Jens Lyngby Lyngstrand, servicedirektør i Jeudan, der ejer RingStedet.
Kør trygt til hovedstaden
Aftalen mellem Jeudan og Clever er endnu et produkt af samarbejdet mellem ejendoms- og servicevirksomheden og ladeoperatøren. I løbet af 2022 har Clever således etableret knap 200 ladepunkter i tre af Jeudans parkeringshuse i København. Og flere er på vej:
”I Clever arbejder vi hver dag på at binde Danmark og hverdagen sammen til gavn for elbilisterne – uanset hvor du er, så skal det være nemt at få strøm på elbilen. Derfor er vi glade for, at vi i løbet af 2023 har flere end 230 ladepunkter på vej på Jeudans lokationer. I fællesskab gør vi det nemmere at lade, hvor man er, og samtidig gør vi det trygt for besøgende at tage elbilen til hovedstaden”, fortæller Casper Kirketerp-Møller.
Clever har i forvejen ladestandere på foreløbig seks lokationer rundt om i Ringsted, og flere tilføjes i løbet af 2023. Lynladepunkterne ved RingStedet indgår i Clevers samlede ladenetværk, der i dag tæller flere end 100 lynladepunkter i hele landet.
Om Jeudan og Clever
- Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Virksomheden ejer mere end 200 ejendomme, hvoraf størstedelen er placeret i København. Frem mod 2025 er det en del af Jeudans ansvarlighedsstrategi at etablere ladestandere på 25 % af koncernens p-pladser.
- Clever er Danmarks førende ladeoperatør og tilbyder i dag opladning på Danmarks største ladenetværk med knap 5000 offentlige ladepunkter. Inden udgangen af 2025 er det Clevers ambition at sætte strøm til i alt 20.000 offentlige ladepunkter i hele landet, heriblandt også lynladepunkterne ved RingStedet.
Kontakter
Emilie LindersHead of Public RelationsClever
Tlf:+45 30 90 08 99press@clever.dkBilleder
Information om Clever
Clever er Danmarks førende ladeoperatør. Virksomheden kom til verden i 2009 og har siden da arbejdet på at styrke den offentlige ladeinfrastruktur og lademulighederne hos privatpersoner og virksomheder i hele landet.
Clever tilbyder i dag opladning på Danmarks største ladenetværk med snart 5000 offentlige ladepunkter, og inden udgangen af 2025 vil Clever have etableret over 20.000 offentlige ladepunkter i Danmark, herunder en række hurtigladestandere på tværs af landet ved relevante trafikale knudepunkter.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Ny lynladestation på vej til det midtjyske2.2.2023 12:58:41 CET | Pressemeddelelse
Sidste år annoncerede ladeoperatøren Clever, at man vil give de jyske motorveje en solid opgradering i de kommende år, så det i fremtiden bliver endnu nemmere at få lynhurtig opladning til elbilen. Nu er turen kommet til Pårup i det midtjyske, og første spadestik til en ny lynladestation tages om få uger.
Elbiler skal hjælpe med at stabilisere elnettet26.1.2023 14:30:04 CET | Pressemeddelelse
Elbiler, varmepumper og fjernvarme – den stigende elektrificering udfordrer kapaciteten i elnettet og skaber travlhed hos elnetselskaberne. Som den første ladeoperatør melder Clever sig nu ind i arbejdet med at stabilisere elnettet med et kæmpebatteri i Køge, som kan aftage og tilføre strøm til elnettet og bremse opladninger af elbiler, hvis elnettet overbelastes.
Danmarkshistoriens største aftale om ladestandere til elbiler på plads30.12.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den største aftale om at opsætte ladestandere til elbiler er netop indgået mellem ladeoperatøren Clever og pensionsselskabet PFA. 1.400 ladepunkter til elbiler bliver de kommende år opsat i hele Danmark til gavn for det hastigt stigende antal elbillister.
70 år gammel tankstation genopstår som lynladestation20.12.2022 15:24:23 CET | Pressemeddelelse
Som den første tankstation i Danmark har Kvix i Thisted valgt at stoppe salget af benzin og diesel for i stedet at genopstå som en lynladestation til gavn for fremtidens elbilisme. Nu er de seks lynladepunkter indviet sammen med Clever, der har leveret standerne og lynladestationens karakteristiske udseende.
Fremtiden er elektrisk på Falster8.12.2022 09:03:53 CET | Pressemeddelelse
Med ønsket om at gøre fremtiden elektrisk og meningsfuld for elbilisterne på Falster tager ladeoperatøren Clever inden længe første spadestik til det, der i slutningen af 2023 bliver en stor lynladestation i grønne omgivelser. I første omgang bliver der plads til 18 elbiler, og stiger behovet for lynhurtig opladning, kan der opskaleres til 36 ladepladser i alt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum