Ny Borgerbutik åbner med råd og vejledning til unge
3.2.2020 08:50:46 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Det er ikke altid lige let at være ung. Kærestesorger, problemer med forældrene eller knas i vennegruppen kan fylde meget, men nu er der råd at hente i den nye Borgerbutik i Jernbanegade 10.
I Borgerbutikken kan man møde medarbejdere, der har stor erfaring med at møde mennesker som er i krise, som har psykiske problemer eller som har trivselsproblemer. Intet er for småt til Borgerbutikken, rådgivningen er helt anonym og uforpligtende, og man kan komme direkte ind fra gaden uden at bestille tid i forvejen.
Det er Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget, der har igangsat Borgerbutikken, så især unge lettere kan få hjælp til at tackle de udfordringer, de møder i hverdagen. De unges forældre er også velkomne i Borgerbutikken, for de kan nemlig også have brug for gode råd og vejledning.
- I første omgang fokuserer vi på de unge, fordi Borgerbutikken har et forebyggende sigte.
Det her er altså sådan en butik, hvor gode råd er gratis – ja, hvor vi faktisk håber, at vi på sigt vinder på det her. Vores folk vil kunne bygge bro til de mange fantastiske frivillige foreninger og initiativer, som vi har i kommunen og som hjælper mennesker, der har det svært. I Borgerbutikken er vi brobyggere, som hjælper med at få de unge de rigtige steder hen, hvis det ikke er nok at komme ind og få en god snak, lyder det fra Michael Perch, formand for Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget i Næstved Kommune.
Ungdomsskolen har indrettet
Borgerbutikken åbner den 4. februar i Jernbanegade og vil have åbent for alle tirsdage og torsdage fra kl. 14.00 – 17.00. I første omgang indtil sommerferien, hvorefter udvalget vil samle erfaringer og se på, hvad der er behov for, og hvad der kan bygges videre på.
Det er Ungdomsskolen, der har indrettet Borgerbutikken, sådan at det er et rart sted at komme, og man føler sig godt tilpas i omgivelserne.
Der vil blive holdt åbent hus i Borgerbutikken i løbet af foråret.
Kontakter
Michael Perch, formand for Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget, tlf. 2545 0524
Ann Tenis, projektleder, tlf. 2545 1436
Billeder

Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Frivillige i headspace Næstved modtager Trelleborg Fondens Frivilligpris28.9.2026 09:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Den allerførste modtager af Trelleborg Fondens Frivilligpris er fundet. Ved Frivillig Fredag blev de frivillige i headspace Næstved hædret med 25.000 kroner som anerkendelse af deres indsats for unge i Næstved Kommune.
Næstved styrker kernevelfærden24.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommunes budgetaftale for 2027 tilfører markante midler til handicap, psykiatri, ældre og dagtilbud.
Markant øget behov for studie- og ungdomsboliger i Næstved21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye engelsksprogede uddannelser i Næstved medfører, at op mod 250 nye studie- og ungdomsboliger skal etableres i Næstved de kommende år.
Fra sidelinjen til banen: Knap hver tredje ung i Startblokken i Næstved Kommune er kommet videre i job eller uddannelse8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter opstarten viser erfaringerne, at fællesskab og idræt kan være en alternativ vej til både job, uddannelse og øget trivsel for unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Ny teknologi skal støvsuge Snesere Sø7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt skal med ny robotteknologi forbedre vandkvaliteten i Snesere Sø. Det vil skabe et mere varieret dyre- og planteliv og give både borgere og besøgende en bedre oplevelse i landskabet. Næstved Kommune inviterer 16. september interesserede borgere på guidet infotur omkring søen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
