Ny bølge af telefonsvindel rammer bankkunder i Østjylland
Netsvindlere overtaler bankkunder til selv at overføre store beløb for at redde deres penge fra svindlere. Især Østjylland er ramt af den seneste variant af netbank-svindel.

Sydbank advarer nu bankkunder om, at være på vagt over for netsvindlere, som ringer til bankkunder og udgiver sig for at være rådgivere.
I en række aktuelle opsigtsvækkende sager, hvor bankkunder er blevet franarret beløb på flere hundrede tusinde kroner, overtaler svindlerne deres ofre til selv at overføre store beløb. Det er nyt i forhold til tidligere, hvor svindlerne hovedsageligt fokuserede på at lokke sikker-hedsoplysninger ud af deres ofre for selv at gennemføre overførslerne.
Ifølge Jesper Schmidt-Höck, leder i Sydbanks afdeling for svindel og mistænkelige overførs-ler, præsenterer de kriminelle sig som rådgivere. I mange tilfælde benytter de sig at en særlig software, så det ser ud som om, de ringer fra bankens nummer.
De intimiderer kunden med oplysninger om, at de har observeret mistænkelige overførsler fra kundens konto og opfordrer vedkommende til at redde pengen ved at overføre dem til en såkaldt ”sikker konto”.
Lader den forskrækkede kunde sig overtale, er beløbet så godt som forduftet. De overføres videre til andre konti gang på gang til sporet er tab, fortæller Jesper Schmidt-Höck:
- Det er vigtigt at understrege, at en bank aldrig vil ringe og bede sine kunder om at overføre penge til en sikker konto. Hvis vi observerer noget mistænkeligt, spærrer vi kontoen, vi over-fører ikke penge til andre konti, siger afdelingslederen.
Selv om det ikke er aktuelt i forhold til denne nye variant af svindel, så gælder det stadig, at personlige sikkerhedsoplysninger er helt personlige:
- Reglen er helt enkel. Lad være med at udlevere NemID og personlige koder og oplysninger til nogen som helst, siger han.
Afdelingslederen fortæller, at advarslen ikke kun er møntet på borgere i Østjylland, selv om tilfældene lige nu er koncentreret her.
- Alle bør være på vagt, ingen er sikre mod lyssky henvendelser, siger afdelingslederen i Sydbank.
Hvis man har mistanke om at være blevet svindlet, bør kunden med det samme henvende sig til sin bank, siger han. Jo hurtigere man reagerer, jo større chance er der for at redde pengene, forklarer Jesper Schmidt-Höck.
Billeder

Information om Sydbank A/S
Om Sydbank
Med rødder i det sønderjyske driver vi i dag en stærk og selvstændig landsdækkende bank, der kan og vil selv. For rygraden af dansk erhvervsliv og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning, er vi en bank for de fleste - men ikke den samme bank for alle. Gammeldags nærvær, ny teknologi - vi bruger det der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med rådgivning i øjenhøjde. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.
Sydbank - en stærkere bank
Følg pressemeddelelser fra Sydbank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sydbank A/S
Sydbank og Alm. Brand Bank flytter sammen i Køge12.1.2021 14:15:57 CET | Pressemeddelelse
Da Sydbank har købt Alm. Brand Bank, samles alle medarbejdere fra de to bankers filialer i Køge nu under samme tag. Ejendommen på Torvet, hvor Alm. Brand Bank holder til, skal igennem en større renovering. Når arbejdet er færdigt, skal lokalerne huse den samlede Sydbank-filial.
Sydbank og Alm. Brand Bank flytter sammen12.1.2021 14:04:53 CET | Pressemeddelelse
Da Sydbank har købt Alm. Brand Bank, samles alle medarbejdere fra de to bankers filialer i Viborg nu under samme tag i Jernbanegade 6. Ejendommen på Sankt Mathiasgade, hvor Alm Brand Bank holder til, skal igennem en større renovering. Når arbejdet er færdigt skal lokalerne huse den samlede Sydbank filial.
Pas på sms fra corona svindlere8.1.2021 18:15:44 CET | Pressemeddelelse
Kriminelle, der bruger corona som undskyld for at snyde folk, har sendt falske sms i omløb, der udgiver sig for at være fra sundhedsmyndighederne. Beskederne omhandler angiveligt testsvar på covid-19 prøver eller indkaldelse til vaccination. Men pas på, der er tale om et bedrag, hvor svindlerne forsøger at franarre intetanende borgere personlige oplysninger til brug for økonomisk kriminalitet.
Corona-jul betyder masser af onlinepakker til børnene18.12.2020 14:24:25 CET | Pressemeddelelse
Det ser ud til, at særligt børnene kan se frem til mange pakker under juletræet i år i ly af regeringens corona nedlukning af Danmark. Det viser en ny undersøgelse, som Sydbank har fået foretaget i samarbejde med Wilke. Undersøgelsen viser også, at mange flere end tidligere tyer til internettet, når de skal finde julegaverne.
Sydbank og Alm. Brand Bank flytter sammen i Esbjerg11.12.2020 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 17. december kan Alm. Brand Banks kunder møde deres rådgiver i Sydbanks filial Kongensgade 62. Filialerne flytter nemlig sammen som en naturlig konsekvens af, at Sydbank koncernen har overtaget Alm. Brand Bank.
Sydbank og Alm. Brand Bank flytter sammen i Odense11.12.2020 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 17. december kan Alm. Brand Banks kunder møde deres rådgiver i Sydbanks filial på Sdr. Boulevard i Odense. Filialerne flytter nemlig sammen som en naturlig konsekvens af, at Sydbank koncernen har overtaget Alm. Brand Bank.
Sydbank og Alm. Brand Bank flytter sammen i Aalborg11.12.2020 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 16. december kan Alm. Brand Banks kunder møde deres rådgiver i Sydbanks filial på Østre Havnepromenade 26 i Aalborg. Filialerne flytter nemlig sammen som en naturlig konsekvens af, at Sydbank koncernen har overtaget Alm. Brand Bank.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum