Ny bog tilbyder nødvendig viden om læreruddannelsen forud for kommende ændringer

I 2022 søgte færre end nogensinde ind på læreruddannelsen i Danmark. Samtidig falder alt for mange af dem, der bliver optaget, fra undervejs, ligesom alt for mange uddannede lærere forlader skolen.

Jens Rasmussen, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet, har skrevet ’Viden om læreruddannelsen’, der netop er udkommet som e-bog på Aarhus Universitetsforlag. Han siger:

”Læreruddannelsen er rygraden i det danske uddannelsessystem. Når en samfundsmæssigt så vital uddannelse er i alvorlig krise, er der også mange bud på, hvad man skal gøre ved det. Der vil altid være uenighed om læreruddannelsen, men den lider under, at de mange ændringer oftere udspringer af ideologi end indsigt: skal der være mere eller mindre praktik, skal der mere fokus på dannelse eller på didaktik og undervisningskompetence, osv. Det ville være frugtbart, hvis diskussionerne i højere grad inddrog indsigter fra forskningen og fra de grundige evalueringer, der er foretaget af læreruddannelsen efter hver af reformerne i 1997, 2006 og 2012.”

Bogen kommer ikke med bud på ”den eneste rigtige løsning” på læreruddannelsens udfordringer, men præsenterer indsigter, der bør tages i betragtning, når der foreslås ændringer af læreruddannelsen. Den henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere om læreruddannelsen.

Om bogen siger Claus Holm, leder af DPU, Aarhus Universitet:

”’Viden om læreruddannelse’ påpeger en grundlæggende ubalance mellem ideologi og forskning i tilrettelæggelsen af den danske læreruddannelse. De politiske beslutninger er præget af værdipolitik og holdninger, og det efterlader Danmark med en af de – i international sammenhæng – mindst forskningsfunderede læreruddannelser. Bogen burde være på alle skole- og uddannelsespolitikeres pensumliste.”

Se på helheden

En af bogens centrale pointer er, at det er nødvendigt at se på læreruddannelsen som en helhed og ikke blot fokusere på enkeltelementer. I bogen præsenterer Jens Rasmussen derfor en model for læreruddannelsens elementer og sammenhængen mellem dem.

”Det er vigtigt at skabe forståelse hos beslutningstagerne for, at når man ændrer ét element i uddannelsen, får det betydning for andre elementer,” siger han.

Som et eksempel peger han på, at læreruddannelsen blandt potentielle studerende har ry for ikke at være udfordrende nok. Det er et problem, der senest blev bekræftet af evalueringen fra 2018 af læreruddannelsesreformen fra 2012. Selvom der i 2013 blev indført en adgangskvotient på 7 for optagelse på læreruddannelsen, har man alligevel de facto optaget så godt som alle ansøgere, fordi der er langt færre ansøgere end pladser på læreruddannelsen.

”Når man vælger at optage studerende med lavt karaktergennemsnit for at fylde uddannelsen op, får det betydning for indholdet på uddannelsen, fordi niveau og omfang må tilpasses de studerende. Lidt hårdt trukket op kan man sige, at læreruddannelsen har tilpasset sig de studerende, den kan få, fremfor at tiltrække de studerende, den gerne skulle have.” siger han.

Universitetsuddannelse eller tilbage til seminariet?

I 2019 nedsatte Lars Løkke Rasmussens VLAK- regering en kommission om fremtidens læreruddannelse, der med afsæt i forskningsviden blandt andet skulle opstille modeller for, hvordan en læreruddannelse på højt internationalt niveau kunne realiseres i Danmark og fx undersøge mulighederne for at udbyde læreruddannelse ved universiteterne eller i et samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler.

Men anbefalingerne fra den udviklingsgruppe, Mette Frederiksens S-regering nedsatte i 2020 til at nytænke læreruddannelsen, tager ikke højde for foreliggende forskningsviden. I bogen retter Jens Rasmussen et kritisk blik mod disse anbefalinger, der ligger til grund for de aktuelle politiske forhandlinger om en ny læreruddannelse.

”Udviklingsgruppen foreslår reelt en tilbagevenden til læreruddannelsen, som den så ud før 1970, hvor der var seminarier, og de lærerstuderende boede i mindre byer og kom på seminarierne uden for undervisningstiden, fordi der foregik et kulturelt liv på disse. Men efterhånden som de studerende foretrak at bo i større byer, begyndte de at pendle til seminarierne, hvor al aktivitet uden for undervisningen døde ud, og de kollegier, man havde bygget til de lærerstuderende, måtte lukke, fordi ingen ville bo der. I det lys ligner det ikke løsningen på læreruddannelsens problemer, når udviklingsgruppen nu anbefaler at lægge læreruddannelsen tilbage til mindre provinsbyer,” siger Jens Rasmussen.

• Hent e-bog:Viden om læreruddannelsen