Ny bog sætter fokus på olympiske dilemmaer, værdikampe og konflikter
20.6.2021 06:30:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Historien om de moderne olympiske lege er på mange måder vild og dramatisk.
Legenes stifter, franskmanden Pierre de Coubertin, formulerede et omfattende
filosofisk grundlag for legene. Og fra en svær start omkring forrige århundredskifte har legene gennemgået en udvikling fyldt med storpolitiske internationale konflikter, forsøg på politisk manipulation, interne politiske intriger, korruption, doping, kommercialisering, kønspolitik, menneskerettigheder og mange andre dybe og vidtrækkende konflikter.
Men de olympiske lege er også en fejring af idrætten, en fantastisk kappestrid og et fascinerende skue.
Dét er omdrejningspunktet i den nye bog, ’Olympiske værdier og konflikter – Ivar Vind en dansk frontkæmper’ skrevet af tre af dansk idræts helt tunge navne: Else Trangbæk, Søren Riiskjær og Morten Mølholm Hansen.
De har fået et unik indblik i tidligere IOC-medlem Ivar Vinds private arkiv, som har bidraget til af kortlægge nogle særdeles interessante årtier i den olympiske historie.
Adgang til unikt privat arkiv
I perioden fra 1960’erne og frem til 1980’erne var den olympiske idé og den Internationale Olympiske Komité (IOC) under pres fra mange sider.
De politiske konflikter på den globale scene satte markante spor, kommercialiseringen udhulede forældede amatørregler, doping blev et åbenlyst problem, og nogle af de grundlæggende olympiske værdier blev sat til debat i forlængelse af ungdomsoprør og kvindefrigørelse.
I netop denne periode havde danskeren Ivar Vind sæde i IOC – fra 1959 til sin død i
1977 - og han fik en central placering. Ivar Vind har formodentlig været den mest magtfulde dansker i international idræt.
”Det har været vældig interessant at få lov til at dykke ned i Ivar Vinds private arkivet. Selvom jeg i mange år har forsket i idrætshistorien, så har arkivet givet helt ny indsigter i den olympiske historie og spillet i kulisserne, som både kan fascinere og forarge” konstaterer Else Trangbæk.
Om forfatterne
Else Trangbæk, professor emerita, Københavns Universitet, ph.d. i historie. Har især forsket i idræts- og kvindehistorie. Else Trangbæk er tidligere eliteidrætsudøver og OL deltager i 1968 i gymnastik, og mangeårige frivillig leder i idrætten.
I 1984 var hun initiativtager til oprettelse af Dansk Idrætshistorisk Forening. Hun fik i 2020 IOC’s Women and Sports Award for Europa for sit mangeårige arbejde inden for idrættens verden og forfatterskab om især kvinder og idræt.
Søren Riiskjær, cand. phil, tidligere kontorchef i Kulturministeriet, forhenværende direktør i Team Danmark og tidligere idrætspolitisk chef i DGI. Har deltaget i et omfattende idrætspolitisk nationalt og internationalt arbejde. Er forfatter til en række bøger og artikler med fokus på idrætspolitik. I dag redigerer han en blog om dansk idrætspolitik og producerer jævnligt podcasts om idrætspolitiske temaer.
Morten Mølholm Hansen, cand.scient.pol, direktør i Danmarks Idrætsforbund/ generalsekretær i Danmarks Olympiske Komité. Tidligere ansat i Kulturministeriet. Han har bl.a. siden 2015 været medlem af IOC’s Communication Commision.
Om bogen
’Olympiske værdier og konflikter – Ivar Vind en dansk frontkæmper’
ISBN: 978 87 91705 007
170 sider
Pris: 249,00
Reduceret pris til og med OL i Tokyo: 199,00
Bogen kan købes via saxo.com og på DIF’s hjemmeside her.
Kontaktpersoner:
Britt Spangsberg, kommunikationschef, DIF, bsb@dif.dk tlf. 21 53 61 44
Morten Mølholm Hansen, adm. direktør, DIF, mmh@dif.dk, tlf. 21 66 37 74
Søren Riiskjær, soren@riiskjaer.dk, tlf. 20 23 66 61
Else Trangbæk, etrangbaek@nexs.ku.dk, tlf. 40 44 27 46
Kontakter
Britt SpangsbergKommunikations- og HR-chef
Tlf:21536144bsb@dif.dkBilleder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Sporten samles i særlig hyldest: Her hyldes danske veteraner den kommende måned18.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den næste måned hyldes Danmarks tidligere udsendte og deres pårørende på sportens største scener, når der afvikles Veteran Match. En hyldest, der til 57 ligakampe vil frembringe stærke følelser hos både veteraner, pårørende og publikum.
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

