Ny bog leverer beviser for åndens eksistens

Del

”Den åndelige virkelighed – En lærebog fra ånder til mennesker” er baseret på virkelige begivenheder og udtalelser fra personer, der efter deres død har fået mulighed for at komme i fysisk kontakt med mennesker.

Bogen indeholder billeder af ægte, åndelige fænomener, der via kunstig intelligens er blevet kvalitetsforbedret på en måde, der aldrig før er set. Brugen af kunstig intelligens er en genistreg, fordi det vækker det evige til live, og gør bogen til den første af sin slags i verden, hvor bl.a. den afdøde dronning Astrid af Belgien viser sig i levende live under en spiritistisk seance, hvor hun taler med folk og fremstår knivskarp af udseende og som person.

De åndelige informanter

Bogen giver et dybdegående indblik i, hvordan ånder ved hjælp af videnskab og kemi formår at skabe en kontaktform med mennesker, der er fysisk, håndgribelig, målbar og særdeles effektiv. Metoderne har over for mennesker givet afdøde familier, venner og vejledere fra forskellige faglige baggrunde, habitus og udviklingsstadier ekstraordinære muligheder for at føre bevis for livets eksistens før og efter det jordiske liv.

Bogens informanter har det til fælles, at de alle har haft deres gang på Jorden og levet almindelige menneskeliv og gennemgået alt lige fra rige, vidunderlige og succesfulde liv til hårde, sygdomsramte og modstandsfulde liv. De er kommet til os for bl.a. at give indsigt i meningen med livet; hvorfor det former sig, som det gør; hvorfor vi kan – og ikke kan – opnå det liv, alle drømmer om; hvornår ånder må hjælpe mennesker, og hvad der sker, når vi dør.

Forfatterpræsentation

Jens Johansen (f. 1975) har en professionsbachelor i pædagogik og er medstifter og formand for Spiritismens Trossamfund, der i 2019 skrev sig ind i Danmarkshistorien som det første, statsanerkendte trossamfund funderet i spiritismen. I DR’s dokumentar Spiritisterne, produceret af Nordisk Film TV, følges han og medstifter, Christina, i trossamfundets første år.

Kontakter

www.spiritismenstrossamfund.dk Tlf. 71907086
Email dialog@spiritismenstrossamfund.dk
Jens Johansen direkte nr.: 28119194

Billeder

Information om Spiritismens Trossamfund

Spiritismens Trossamfund
Møgeltøndergade 8, 3.
1755 København V

http://www.spiritismenstrossamfund.dk

Spiritismens Trossamfund er det første statsanerkendte trossamfund i Danmark, der arbejder på at udbrede viden, tro og kendskab til de åndelige aspekter i livet: at kontakt mellem mennesker og ånder er naturligt og påviseligt, at vi lever både før og efter dette jordiske liv, og at kærlighed og intelligens binder os sammen på tværs af den åndelige og jordiske verden.

Følg pressemeddelelser fra Spiritismens Trossamfund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.