Ny årsrapport: Flere kræftpatienter venter for længe
Sidste år ventede flere kræftpatienter end i 2020 for længe på at få behandling for sygdommen.
Det viser en ny årsrapport fra Sundhedsdatastyrelsen. Rapporten dokumenterer, at kræftpatientens postnummer kan have stor betydning for hastigheden i behandlingen. Det spiller også ind, hvilken type kræft, man får.
Samlet set lykkedes det sidste år for regionerne at gennemføre 79 pct. af alle kræftpakkeforløb inden for den lægeligt begrundede maksimale forløbstid. Året før var tallet 81 pct. Der blev sidste år sendt flere borgere i udredning for kræft end i 2020, og flere kom i kræftbehandling. Men ikke alle blev opereret, fik stråler, eller kom i gang med anden behandling til tiden.
’Trist udvikling’
- Vi må desværre konstatere, at udviklingen er gået den forkerte vej. En større andel patienter end i 2020 ventede sidste år i længere tid, end godt er. Det er trist og bekymrende. Kræft er en akut sygdom, som skal behandles hurtigt. Det er derfor, man har indført de lægefagligt begrundede forløbstider, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
Regionerne har givet hinanden håndslag på, at 90 pct. af kræftpakkeforløbene skal gennemføres til tiden. Men sådan er virkeligheden ikke altid, viser Sundhedsdatastyrelsens rapport. På landsplan var det kun inden for fem typer af kræftforløb, at målet på 90 pct. af de gennemførte forløb blev opnået.
Rebild vs. Ringsted
Udsvingene fra region til region er store. For eksempel blev 79 pct. af alle kræftpakkeforløb i Region Nordjylland gennemført til tiden. I Region Sjælland gjorde det samme sig kun gældende for 63 pct. af forløbene. Med andre ord: Bor du i Rebild og får kræft, er dine chancer for at komme i gang med behandling til tiden større, end hvis du bor i Ringsted.
Eksempelvis spiller geografien ind, hvis du får den mest udbredte kræftform blandt kvinder, brystkræft.
På landsplan blev 65 pct. af operationerne for brystkræft gennemført til tiden. Regionerne på Sjælland trækker landsgennemsnittet ned. Her har der længe været problemer med at få kvinder med brystkræft opereret inden for den lægeligt begrundede maksimale forløbstid.
Sidste år lykkedes det kun Region Sjæland at gennemføre 36 pct. af operationerne for brystkræft til tiden. I Nordjylland var situationen en anden. Her blev 92 pct. af forløbene gennemført til tiden.
I Region Hovedstaden var der sidste år færre operationer for brystkræft end året før. Alligevel blev færre af forløbene gennemført til tiden sammenlignet med 2020 (54 pct. sidste år mod 85 pct. året før)
Hvad angår lungekræft, er der også langt op til regionernes mål. På landsplan blev kun 60 pct. af alle forløb med operationer for lungekræft gennemført til tiden. Især Region Nordjylland og Region Sjælland trækker gennemsnittet ned med hhv. 49 pct. og 38 pct.
- Lungekræft og brystkræft er alvorlige kræftformer, hvor tid spiller en afgørende rolle for chancen for at blive kræftfri. Lungekræft er desværre også svær at opdage i et tidligt stadie. Så når den konstateres, er det er altafgørende, at patienten kommer hurtigt i gang med behandlingen, siger Jesper Fisker.
Ny sundhedsreform
I disse dage er regeringen ved at nå til enighed med de øvrige partier om en sundhedsreform. Som led i reformen har regeringen forslået, at en kommission skal komme med forslag til løsninger på, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kan gøres robust. Det handler bl.a. om at sikre, at der er nok sundhedspersonale.
- Vores hjemlige kræftbehandling er bedre end nogensinde. Langt flere overlever kræft. Men endnu flere ville overleve, hvis alle med kræft blev behandlet til tiden. Det sker kun, hvis der er tilstrækkeligt med læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale på sygehusene. Så en kommission er en god idé, hvis den skrues fornuftigt sammen, og patienterne får en stemme, så der ikke går fagforeningskamp i den, siger Jesper Fisker.
Nøgleord
Kontakter
Lise BondesenPressechefKræftens Bekæmpelse
Tlf:+45 31 32 63 53Liseb@cancer.dkBilleder
Links
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny behandling godkendt til brystkræftpatienter24.4.2024 21:24:44 CEST | Pressemeddelelse
Glæde hos patientforeninger og fagfolk: Medicinrådet godkender Enhertu til patienter med HER2-low brystkræft
Kun hver tiende dansker ved, at alkohol øger risikoen for brystkræft22.4.2024 07:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol er en væsentlig risikofaktor for kræft, men det ved de fleste danskere ikke.
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft18.4.2024 10:15:47 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse efterlyser en styrket og koordineret indsats.
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen17.4.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
37,7 mio. kroner blev der indsamlet ved årets Landsindsamling takket være flere indsamlere og stor folkelig opbakning.
Kræftens Bekæmpelse reagerer på kritisk kræftrapport fra Rigsrevisionen: Svigt af kræftpatienter skal stoppes nu15.4.2024 13:53:12 CEST | Pressemeddelelse
Foreningens adm. direktør Jesper Fisker beder de ansvarlige sundhedsmyndigheder om at sikre, at patientrettighederne overholdes, så kræftpatienter får behandling til tiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum