Erhvervsministeriet

Ny arbejdsgruppe skal kortlægge oplevelsesøkonomiske centres vækstvilkår i Danmark

3.4.2017 09:18 | Erhvervsministeriet

Del

Erhvervsminister Brian Mikkelsen nedsætter en arbejdsgruppe, som skal afdække muligheder og barrierer for udviklingen af oplevelsesøkonomi-ske centre i Danmark

Kæmpe konferencer i Herning, sportsoplevelser i Brøndby og koncerter ved havnefronten i Aalborg. Flere danske kommuner har de senere år satset kraftigt på oplevelsesøkonomiske centre, som samler forskelligartede aktiviteter og produkter inden for bl.a. sport, koncerter, events, forlystelser, ferie- og fritidsaktiviteter mv. i samme område.

Nu skal en ny arbejdsgruppe se nærmere på mulighederne for udviklingen af sådanne oplevelsesøkonomiske centre, og hvilke barrierer, der står i vejen for indfrielsen af det oplevelsesøkonomiske vækstpotentiale.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

”Oplevelsesøkonomien er et væksterhverv, der potentielt kan tiltrække rigtigt mange turister og skabe beskæftigelse og udvikling mange steder i Danmark. Men hvis de oplevelsesøkonomiske centre skal kunne realisere deres fulde potentiale, er der behov for, at vi ser nærmere på rammevilkårene og fjerner de barrierer, som står i vejen for fremtidig udvikling på det her område.”

Erhvervsministeren har nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra henholdsvis Aalborg, Billund, Brøndby, Helsingør, Herning, Horsens, Odense og Silkeborg kommune samt Erhvervsministeriet og Transport- Bygnings- og Boligministeriet.

Arbejdsgruppen får til opgave at afdække muligheder og barrierer for de oplevelsesøkonomiske centres fremadrettede udvikling ud fra fire temaer:

  • behovet for bedre adgangsforhold
  • byplanlægningens understøttelse af centrenes udviklingsbehov
  • reguleringsmæssige rammer for større events
  • erfaringsopsamling fra offentligt-private samarbejdsformer.

Arbejdsgruppens sammensætning:

  • Jens Lundsgaard, formand, erhvervsdirektør, Erhvervsministeriet
  • Christian Roslev, kommunaldirektør, Aalborg Kommune
  • Ole Bladt Hansen, kommunaldirektør, Billund Kommune
  • Ellen Hvidt Thelle, konst. direktør, Brøndby Kommune
  • Jørgen Krogh, by, erhverv- og kulturdirektør, Herning Kommune
  • Jens Heslop, teknik- og miljødirektør, Horsens Kommune
  • Anne Velling, adm. direktør, Odense Kommune
  • Lars Rich, direktør, Helsingør Kommune
  • Lone Lyrskov, kommunaldirektør, Silkeborg Kommune
  • Mikkel Sune Smith, kontorchef, Transport- Bygnings- og Boligministeriet

Arbejdsgruppen er nedsat i forlængelse af den brede politiske aftale om Danmark i bedre balance fra juni 2016, og arbejdsgruppens resultater skal afleveres til erhvervsministeren ved udgangen af 2017.

Pressekontakt: Sara Ringgaard Price, srp@em.dk, 91 39 94 07

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum