SCA Hygiene Products Danmark

Ny app til tablet lærer skolebørn om håndhygiejne

Del

Syge børn kan ofte være en kilde til stress i familiens hektiske hverdag. En ny international undersøgelse viser, at det er tilfældet for 81 % af alle familier. Noget så enkelt som at vaske hænder forebygger smitte, især blandt aktive børn i skolealderen, der konstant bruger hænderne til at udforske deres omgivelser, når de leger og spiser. Derfor lancerer Tork, på den Globale Håndvaskedag, 15. oktober, en ny app til tablet, som skal opmuntre børn til at vaske hænder

8 ud af 10 forældre mener, at det er meget vigtigt, at børn lærer god håndhygiejne i børnehaven
8 ud af 10 forældre mener, at det er meget vigtigt, at børn lærer god håndhygiejne i børnehaven

En ny undersøgelse blandt forældre til skolebørn viser, at 81 % oplever det som en hyppig kilde til stress at skulle tage tid ud af arbejdskalenderen for at passe syge børn. Undersøgelsen viser også, at tre ud af fire forældre mener, at familiens sygefravær ville mindskes, hvis håndhygiejnen blev bedre i børnehaver og vuggestuer. Halvdelen af disse forældre vidste ikke, hvilke procedurer deres børneinstitution har for håndhygiejne.

Den 15. oktober lancerer Tork en ny app til tablet, som hedder ”Ellas Håndvaskeeventyr”. Den skal hjælpe forældre og personale i børneinstitutioner med at lære børnene, hvordan, hvornår og hvorfor de skal vaske hænder.

- Tidlig indlæring er nøglen til gode vaner. Vi har samarbejdet med børneinstitutioner og skoler gennem mange år og dette arbejde er en del af vores mission om at skabe mere bevidsthed om hygiejne. Ved at introducere dette inspirerende værktøj for børn, håber vi at nedbringe antallet af infektioner og sygedage og gøre livet lettere for både forældre og pædagoger, siger Maria Frommelt, Product- and Marketing Manager. 

Forældre mener, at børnehaver og håndhygiejne bør gå hånd i hånd

Forældre har høje forventninger til børneinstitutionen som arena for undervisning i hygiejne. 86% mener, at det er meget vigtigt, at deres børn lærer om god hygiejne her. Og mere end halvdelen synes, at en legende tilgang til indlæringen ville hjælpe pædagogerne i undervisningen.

- Uanset om du skal være læge, kok eller noget helt andet, så vil dine håndhygiejnerutiner have indflydelse på dit helbred hele livet igennem. Børneinstitutionerne er et godt sted at introducere hygiejne og vi ser, at undervisning af de små børn værdsættes og accelereres, når man underviser gennem spil og leg, siger Maria Frommelt, Product- and Marketing Manager.

Om app’en – “Ellas Håndvaskeeventyr”

App’en til tablet fås både i App Store og Google Play. Det er en interaktiv oplevelse, der blander leg og pædagogik for at lære børn mellem to og seks år om, hvorfor, hvornår og hvordan man vasker hænder. Spillet er intuitivt og uden skreven tekst, og er derfor universelt og nemt at bruge for små børn. Feedback fra skolebørn har været en vigtig del af udviklingen af spillet og app’en er faktuelt gennemgået af de svenske Sundhedsmyndigheder.

Highlights fra undersøgelsen

  • Pleje af syge børn er en kilde til stress hos 8 ud af 10 (81,2 %) forældre
  • 1 ud af 2 (47,6 %) kender ikke håndhygiejnerutinerne i deres børneinstitution
  • 3 ud af 4 (74,3 %) mener, at familiens sygefravær ville reduceres, hvis der var bedre håndhygiejne i børneinstitutionen og lige så mange (64,4 %) mener, at deres sygefravær ville reduceres med bedre håndhygiejne i hjemmet
  • 85 % af forældrene er nødt til at minde deres børn om, at de skal vaske hænder
  • 86% mener, at det er meget vigtigt, at børn lærer god håndhygiejne i børnehaven
  • Mere end halvdelen af de adspurgte forældre (57,7 %) mener, at en legende tilgang til undervisningen af deres børn vil forbedre deres hygiejne og at pædagogerne vil kunne få nytte af undervisningsredskaber, der hjælper børnene med at lære på en sjov måde (52,7 %).

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af Questback på foranledning af SCA i løbet af august og september 2013. I undersøgelsen har man spurgt 3121 tilfældigt udvalgte forældre med børn i børneinstitution i landene Storbritannien, Sverige, Finland, Holland, Tyskland og Frankrig. Data er indsamlet via online paneler med invitationer distribueret gennem e-mails.

Links til mere information

For yderligere information eller interviewforespørgsler kontakt venligst:

Maria Frommelt, Product- and Marketing Manager 48168111 

Billeder

8 ud af 10 forældre mener, at det er meget vigtigt, at børn lærer god håndhygiejne i børnehaven
8 ud af 10 forældre mener, at det er meget vigtigt, at børn lærer god håndhygiejne i børnehaven
Download
App’en – “Ellas Håndvaskeeventyr”
App’en – “Ellas Håndvaskeeventyr”
Download
1 ud af 2 (47,6%) kender ikke håndhygiejnerutinerne i deres børneinstitution
1 ud af 2 (47,6%) kender ikke håndhygiejnerutinerne i deres børneinstitution
Download

Vedhæftede filer

Information om SCA Hygiene Products Danmark

SCA Hygiene Products Danmark
SCA Hygiene Products Danmark
Gydevang 33
3450 Allerød

http://www.sca.dk/
Om Tork® Tork tilbyder professionelle hygiejneprodukter og services til kunder i flere kategorier fra restaurationsbranchen og sundhedssektoren til industrien, kontorer og skoler. Produkterne omfatter dispensere, papirhåndklæder, toiletpapir, sæbe, servietter og aftørringspapir til køkkener og industrielle virksomheder. Gennem særlig ekspertise inden for hygiejne, funktionelt design og bæredygtighed er Tork blevet markedsledende på hygiejneområdet. Tork er et globalt brand i SCA porteføljen og er en engageret partner for kunder i mere end 80 lande. Hvis du ønsker at holde dig opdateret om seneste nyt fra Tork, kan du besøge os på: www.tork.dk Om SCA SCA er en førende, global hygiejne- og papirvirksomhed, som udvikler og fremstiller bæredygtige produkter til personlig pleje, husholdnings- og aftørringspapir samt trævarer. Produkterne sælges i omkring 100 lande under flere kendte, globale brands som TENA og Tork, samt lokale brands som Lotus, Libresse, Tempo og Libero. SCA lægger, som Europas største private skovejer, stor vægt på bæredygtig skovdrift. Gruppen har omkring 36.000 ansatte og salget beløb sig i 2012 til DKK 73,1 mia. (EUR 9,8 mia.). SCA blev etableret i 1929, har hovedkvarter i Stockholm og er noteret på NASDAQ OMX Stockholm. Få mere information om SCA på: www.sca.com

Følg pressemeddelelser fra SCA Hygiene Products Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.