ISS Danmark

Ny app sparer tid på dokumentation af rengøring

Del
Der bliver brugt mange timer på at dokumentere den daglige og periodiske rengøring for mange virksomheder i fødevare- og produktionsbranchen for at kvalitetssikre kontrollen med deres rengøring

Servicevirksomheden ISS har derfor set på, om man mere effektivt kan dokumentere eventuelle fund uden at gå på kompromis med de høje krav til dokumentation af rengøring, der er i fødevare- og produktionsbranchen.

Løsningen er en nyudviklet app, Food Rapport @ ISS, der gør det langt nemmere at dokumentere den daglige rengøring. Dokumentationen bliver indtastet direkte i app'en på selve stedet, der bliver kontrolleret, og informationen bliver lagret digitalt. Derved undgår man den manuelle nedskrivning og efterfølgende indtastning, der tager meget tid.

På denne måde bliver sammenligning af data og trends, tilknytning af billeddokumentation, udtrækning af rapporter og kvalitetssikring af rengøringen langt mere effektivt end tidligere.

"Vi arbejder hele tiden på at skabe løsninger for vores kunder, der kan optimere deres ressourceforbrug, så de har mest mulig tid til deres kerneydelser. Derfor er Food Rapport @ISS også et meget brugbart værktøj for virksomheder, der gerne vil effektivisere måden at dokumentere deres rengøring på," siger Jakob Høiien, Business Development Manager i ISS.

Udviklingen af app'en er sket i tæt samarbejde med udviklere fra Bunker43, en it-virksomhed med mange års erfaringer med at udvikle innovative software- og hardwareløsninger til erhvervslivet.

"Vi er meget tilfredse med at kunne være med til at præge fødevare- og produktionsbranchen i en positiv retning ved optimering af workflow. Vores DNA er netop udvikling af it-løsninger, der har relevans og som på sigt skaber resultater med værdi. ISS har i denne proces været en værdifuld samarbejdspartner, der har givet de nødvendige input i udviklingsprocessen, så brugervenligheden og funktionaliteterne er i top," siger Kristian Maul, adm. dir. i Bunker43.

Udover dokumentation af rengøring vil det også være muligt for virksomheder at bruge app'en til interne kontroller af f.eks. hård plast og glas, vedligehold af maskiner eller produktionsbånd, hvor der efterfølgende kan udtrækkes rapporter på baggrund af data, der er blevet lagret i app'en.

Food Rapport @ ISS er allerede i brug hos flere kunder, og understøtter branchestandarderne SSOP og GMP. Det er muligt at tilgå app'en via smartphone, tablet og PC.

Kontakter

Billeder

Information om ISS Danmark

 

Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye