Ny app hjælper dig med hjemme-træning
20.3.2020 10:57:33 CET | sundhed.dk | Pressemeddelelse

Den nye app Træn Smerten væk er ekstra populær i denne tid, hvor fysioterapeuter og træningscentre er lukkede. På få uger er den downloadet 22.000 gange, hvilket vidner om et stort ønske om selv at kunne gøre noget, når der opstår smerter i muskler eller led.
Hver femte henvendelse til egen læge handler om netop smerter i muskler eller led, og i langt de fleste tilfælde kan man selv træne dem væk.
Målgruppen for appen er personer, der har ondt i nakke, skulder, ryg, hofte eller knæ.
”En stor del af de patienter, som under normale omstændigheder ville søge læge på grund af smerter i muskler og led, og som nu på grund af corona-nedlukningen er tvunget til at blive hjemme, kan hjælpe sig selv med træning via appen. I mange tilfælde kan man faktisk selv træne smerterne helt eller delvist væk,” siger David Høyrup Christiansen, der er fysioterapeut og seniorforsker ved Arbejdsmedicin i Herning og idemanden bag appen.
Hvordan bruger man den?
Når du har hentet appen og svaret på spørgsmål om dine smerter, får du et træningsprogram tilpasset netop dine udfordringer. På den måde får du let adgang til relevant information og øvelser, som er tilpasset dig. Samtidig kan du i appen løbende følge din udvikling - hvordan det går med smerterne, og hvor aktiv du er, og herved blive klogere på hvordan træning og bevægelse kan afhjælpe dine smerter.
Sundhed.dk udvikler løbende nye sundheds-apps, som i nogle situationer kan erstatte mødet med den sundhedsfaglige.
”Særligt i en tid som denne, hvor vores sundhedsvæsen står over for et stort pres, er det afgørende, at vi stiller fleksible og digitale løsninger til rådighed – løsninger som skaber overblik og sammenhæng, og som gør hverdagen som borger, patient og pårørende lettere. Derfor er vi meget glade for, at den nye app allerede er blevet taget så godt imod,” siger Lone Langballe, formand for bestyrelsen, sundhed.dk
TrænSmertenVæk er gratis og udviklet af sundhed.dk i samarbejde med Region Midtjylland, Region Nordjylland og Læge- og Patienthåndbogen.
Hent appen her:
https://apps.apple.com/dk/app/tr%C3%A6nsmertenv%C3%A6k/id1446563188?l=da
https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.sundhed.musk&hl=da
Kontakter
Christina Ove HolmPresseansvarlig
Tlf:40961418coh@sundhed.dkBilleder
Information om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Sundhed.dk har været udsat for DDoS-angreb26.1.2026 12:56:59 CET | Pressemeddelelse
Søndag blev sundhed.dk udsat for et DDoS-angreb. Borgernes sundhedsdata har dog ikke på noget tidspunkt har været kompromitteret eller udsat.
Digital Sundhed Danmark er i gang9.1.2026 12:18:08 CET | Pressemeddelelse
Det forberedende Digital Sundhed Danmark er fra årsskiftet gået i luften som en del af sundhedsreformen. Det betyder, at vi allerede nu vil arbejde som én organisation, når vi arbejder med nye digitale løsninger og data til understøttelse af omstillingen af sundhedsvæsenet.
Millioner har deres sundhedsdata i lommen: Danskerne har taget MinSundhed-appen til sig8.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er blevet endnu lettere at finde sine sundhedsdata med seneste opdatering af ”Min Side” i MinSundhed-appen. Sammen med et bedre medicinoverblik og adgang til flere sundhedsoplysninger har det været med til at gøre appen til en fast del af hverdagen for millioner af danskere. Den præsenterer borgernes sundhedsdata på tværs af alle regioner og alle dele af sundhedssektoren og har 36 millioner besøg om året.
Gode råd: Undgå at blive snydt af falske mails og SMS’er8.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Slet beskederne og del aldrig dine personlige oplysninger via mail eller sms. Sådan lyder rådet til de mange borgere, der hver dag kontakter sundhed.dk, fordi de har modtaget falske beskeder, der udgiver sig for at komme fra sundhed.dk.
Ny funktion i MinSundhed giver borgere bedre overblik over deres medicin26.11.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er det også muligt at se oplysninger om den medicin, lægen har ordineret – blandt andet bivirkninger, priser og brugsvejledninger - i MinSundhed-appen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

