Ny analysechef i Det Sociale Netværk/headspace Danmark
Sofie Valentin Weiskopf tiltræder 1. februar 2023 som analysechef i Det Sociale Netværk/headspace Danmark med ansvar for analyser, evalueringer og effektmålinger af foreningens arbejde – særligt arbejdet i headspace Danmark.

Sofie kommer til os med en solid erfaring fra bl.a. Social- og Indenrigsministeriet, flere chefstillinger hos Danmarks Statistik og har senest været projektleder for et projekt vedrørende ukrainske flygtninges vilkår i Danmark på Institut for Psykologi under Københavns Universitet.
Hos Det Sociale Netværk bliver Sofie en vigtig ressource i forhold til at videreudvikle dokumentationen af vores arbejde og sikre vores datadrevne tilgang til vores arbejde med at fremme børn, unge og voksnes mentale sundhed.
”Med Sofie får vi en medarbejder med solid dataforståelse og enestående analyseevner. Det sikrer, at vi også fremover er i sync med børn og unges udfordringer, og at vores rådgivningstilbud hele tiden udvikler sig i forhold til deres behov og det, der giver mening for dem. Jeg glæder mig meget til at byde Sofie velkommen,” siger Trine Hammershøy, direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.
Desuden bliver Sofie headspaces forskningskoordinator på et stort nyt banebrydende forskningsprojekt, som headspace gennemfører i samarbejde med Copenhagen Research Center for Mental Health – CORE. Det overordnede formål med forskningsprojektet er at undersøge effekterne hos de unge, der får hjælp og rådgivning i headspace, samt den økonomiske og samfundsmæssige betydning af indsatsen.
En række af landets fremmeste forskere er tilknyttet forskningsprojektet, blandt andre Lene Eplov, forskningsoverlæge og ph.d., Region Hovedstadens Psykiatri, og Merete Nordentoft, ph.d., professor i psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center København.
”Jeg glæder mig til at bringe mine kompetencer i spil i forhold til at styrke det vigtige arbejde med at forbedre forholdene for børn og unge i Danmark. Samtidig ser jeg meget frem til arbejdet med at yderligere udvikle og løfte dokumentationen og formidlingen af de positive resultater og effekter af headspace, så vi kan skabe endnu bedre løsninger,” siger Sofie Valentin Weiskopf.
Nøgleord
Kontakter
Jakob RisomPressechef
Tlf:61 65 65 40jr@detsocialenetvaerk.dkBilleder

Information om Det Sociale Netværk
Foreningen Det Sociale Netværk arbejder for at forbedre forholdene for landets psykisk sårbare og deres pårørende samt forebygge, at børn og unge bliver ramt af mentale problemer. Det Sociale Netværk blev etableret i 2009 af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der nu er protektor for foreningen. Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør, er formand for bestyrelsen.
Det Sociale Netværk står for en lang række projekter, der primært hjælper børn og unge, men fokus er også på pårørende og psykisk sårbare i alle aldre. Det Sociale Netværk står bag initiativet headspace Danmark, der yder uvildig rådgivning til børn og unge mellem 12-25, der savner nogen at tale med. headspace er båret af frivillige. Her er ingen journaler, du kan være anonym og ingen problemer er for store eller små.
Følg pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk
PsykiatriTopmøde 2022 – Hvordan får vi flere ind i fællesskabet?4.10.2022 14:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Mennesket er et socialt dyr og har brug for samhørighed og fællesskaber for at trives. Det har vi hørt mange gange, men hvad er prisen for, at så mange mennesker står uden for fællesskabet, og hvad har det af konsekvenser for det enkelte menneske, der står udenfor?
mindU bliver landsdækkende med midler fra Ole Kirk’s Fond27.10.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Initiativet mindU under foreningen Det Sociale Netværk bliver nu landsdækkende takket være midler fra Ole Kirk’s Fond. mindU er et undervisnings-koncept for konfirmander, der hjælper konfirmander og præster med at sætte ord på de ting i livet, der er udfordrende, og hvordan man kan opnå bedre mental trivsel.
Nyt rådgivningspartnerskab skal undersøge, om hjælp til psykisk sårbare kan blive en social investering14.10.2021 12:40:13 CEST | Pressemeddelelse
Det Sociale Netværk, SIND og Den Sociale Investeringsfond har indgået en aftale, hvor det undersøges, om indsatsen ”Vejen til Hverdagslivet”, der faciliterer sparring mellem psykisk sårbare, kan skaleres via en social effektinvestering.
Stort potentiale for at give psykiatriens brugere større indflydelse29.9.2021 09:58:35 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport viser store muligheder i både regioner og kommuner for at give psykiatriens brugere større indflydelse på eget forløb. Det er gode nyheder, da målet i den offentlige sektor er at give borgernes stemme en større rolle. Rapporten viser også at peer-medarbejdere har en vigtig rolle som brobyggere mellem bruger og indsats. Rapporten er udarbejdet med støtte fra TrygFonden og Sundhedsstyrelsen
Forskning i det gode liv for psykisk sårbare6.9.2021 10:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Kan frivillighed og fællesskab sikre psykisk sårbare et godt liv? Det Sociale Netværk og SIND gennemfører sammen med fem kommuner et forskningsprojekt, der belyser effekten af en forebyggende indsats for psykisk sårbare. Målet er fællesskaber, der giver mod på forandring, og indsatsen, den såkaldte peer-støtte, ledes af frivillige, som selv har erfaring med psykisk sårbarhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum