Ny analyse: Vejvreden vokser på de danske veje

Ukvemsord, hasarderede overhalinger og strakte langefingre er blevet hverdag på de danske landeveje. Flere trafikanter oplever både vrede og egoistisk adfærd – såkaldt road rage - når de færdes i trafikken i enten bil, på cykel eller til fods.

Det viser en ny analyse fra GF Fonden foretaget af YouGov. Fonden har i samarbejde med konsulentvirksomheden Erfarne Bilister taget temperaturen på egoisme i trafikken blandt 1000 trafikanter i henholdsvis 2017 og 2019.

Undersøgelserne viser blandt andet, at andelen af trafikanter, der inden for det seneste år har oplevet vejvrede, er steget fra 55 procent til 63 procent. Samtidig har godt hver tiende af de adspurgte trafikanter i 2019 været udsat for vejvrede én eller flere gange om måneden.

Det kræver, at vi alle tager et større personligt ansvar, lyder det fra Gunnar Hansen, medlem af GF Fondens trafikpriskomite og formand for GF Forsikring.

- Vi har brug for at vise mere overskud til hinanden i trafikken. Undersøgelsen viser i hvert fald, at der er et udtalt behov for, at vi alle tager et større ansvar. Det er ikke blot et ansvar for lovgivere og myndigheder. Civilsamfundet skal tage større ansvar, og det starter med hver enkelt af os. Vi skal alle kunne se os selv i spejlet – også når det gælder opførslen bag rattet, siger Gunnar Hansen.

Det er de andres skyld
Analysen viser nemlig også, at det af og til er så som så med selvindsigten hos trafikanterne. På trods af at vejvreden stiger på vejene, vurderer næsten en tredjedel af de adspurgte trafikanter, at de i 2019 kører ”markant mere hensynsfuldt” eller ”lidt mere hensynsfuldt” end for tre år siden. Det er med andre ord primært de andre trafikanters skyld.

- Nogle gange er den største egoist den, der sidder bag rattet i vores egen bil. Det er meget let at pege fingre ad alle de andre i trafikken, men vi skal også se på, hvad vi selv kan gøre. Forudseenhed, omtanke og besindighed er der i højeste grad brug for i 2019, hvor trafikken er stadigt tættere, og hvor vi oplever en øget egoisme blandt vores medtrafikanter, fortsætter Gunnar Hansen.

Jyderne er vredere end københavnerne
Undersøgelsen viser samtidig, at der er regionale og kønsforskelle i vreden og egoismen. Blandt andet er vejvrede tilsyneladende mere udtalt i provinsen end i hovedstadsområdet. Andelen af vrede københavnske trafikanter ligger på omkring 60 procent, mens den samme andel ligger mellem 69 og 81 procent i resten af landet.

Derudover er mændene (45 procent) generelt vredere end kvinderne (34 procent), ligesom især de yngre trafikanter lettere mister besindelsen i trafikken end de ældre. Næsten hver anden trafikant mellem 30 og 39 år har inden for det seneste år givet udtryk for vejvrede, viser undersøgelsen.

Holdninger og adfærd skal ændres
- Det lyder jo umiddelbart som dystre udsigter for fremtiden, men jeg tror på, at vi kan vende udviklingen. Vi har i den grad brug for en større offentlig debat om, hvordan vi egentlig synes, vi skal opføre os over for hinanden i trafikken. Der skal rykkes på både holdninger og adfærd, hvis vi vil have en sundere trafikkultur i Danmark. Vi skal bane vejen i fællesskab, ellers havner trafikkulturen i en blindgyde, slutter Gunnar Hansen.

For at sætte fokus på emnet støtter GF Fonden en kommende debatbog om vejvrede. Forfatterne bag bogen, der vil gøre op med den egoistiske danske trafikkultur, er Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, og kørelærer Carina Bach Lauritzen, og bogen ventes færdig i marts 2020. Den vil blive ledsaget af en kampagne med titlen: Stop trafikal egoisme – giv en trafikal krammer.

***

Undersøgelsens hovedpointer:

• Flere trafikanter oplever vejvrede: I 2017 havde 55 % af de adspurgte trafikanter oplevet vejvrede inden for det seneste år. I 2019 var tallet steget til 63 %.
• Vejvrede forekommer hyppigere: Antallet af trafikanter, der har oplevet vejvrede over 20 gange inden for det seneste år, er steget fra 7 % i 2017 til 11 % i 2019. Det svarer til, at mere end hver tiende trafikant har været udsat for vejvrede én eller flere gange om måneden.
• Vejvrede forekommer hos ”de andre”: 28 % af de adspurgte trafikanter vurderer, at de kører ”markant mere hensynsfuldt” eller ”lidt mere hensynsfuldt ”end for tre år siden.
• Mændene er vredere end kvinderne: Mens 45 % af mændene i 2019-undersøgelsen har tilkendegivet deres vrede i trafikken, er det kun 34 % af kvinderne. Samtidig har dobbelt så mange mænd (16 %) chikaneret andre trafikanter med det lange lys end kvinder (8 %).
• Gestikulerende fagter topper: De trafikanter, der selv har udøvet vejvrede, har hyppigst brugt fingeren eller andre fagter til at udtrykke deres aggressioner (15 %). På de følgende pladser kommer brug af det lange lys (11 %), aggressiv brug af hornet (10 %) og råb (8 %). 1 % af respondenterne tilkendegiver, at de har truet andre.

Om analysen
Analysen er udført af Erfarne Billister for GF Fonden. Analysen er baseret på to repræsentative spørgeskemaundersøgelser udført af YouGov i henholdsvis juni 2017 og oktober 2019 med deltagelse af 1.000 respondenter. Bag Erfarne Bilister står trafiksikkerhedsspecialisterne Marlene Rishøj Cordes og Jette Ravn, der begge har beskæftiget sig med trafiksikkerhed og -adfærd i næsten tyve år.

Analysen er tilgængelig for journalister og kan fremsendes efter ønske.

Om vejvrede
Vejvrede er et relativt nyt begreb inden for trafiksikkerhedsområdet. Det dækker over aggressiv køreadfærd og aggression i trafikken. Udtrykket stammer fra det engelske begreb ’road rage’ og kan forekomme blandt alle typer trafikanter. Det ses hos begge køn og i et utal af situationer hos lastbilchauffører, bilister, cyklister og fodgængere.