Coronakrisen ramte særligt hårdt for de mange unge, der var ansat i en form for atypisk beskæftigelse med usikre og løse ansættelsesvilkår. De unge, som er primært beskæftiget i en atypisk ansættelse, oplevede i højere grad at blive sat ned i tid eller få færre timer efter nedlukningen end unge i almindelige lønmodtagerjobs og ældre i atypiske ansættelser. Det viser en ny ungeanalyse, som DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd har fået foretaget af CEVEA, og som er baseret på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af i alt 508 interviews med 18-29-årige og 1.011 interviews med 30+-årige.

Mange unge lever med atypiske og usikre ansættelsesforhold

I undersøgelsen angiver omkring hver tredje (34 pct.) af de unge mellem 18 og 29 år, der har arbejde som deres primære beskæftigelse, at de er ansat i en form for atypisk beskæftigelse. Det er markant flere end de øvrige danskere på 30 år eller derover, hvor 23 pct. blandt dem er ansat i atypisk beskæftigelse. Og under coronapandemien har knap hver fjerde (23 pct.) af disse unge oplevet af være sat ned i tid eller få færre timer efter nedlukningen.

”Alt for mange unge skal tage sig til takke med atypiske og usikre ansættelsesforhold. For nogle unge kan det være et positivt tilvalg med en fleksibel ansættelse, men for mange er det et ufrivilligt vilkår for at få en fod ind på arbejdsmarkedet. For vi ved, at arbejdsløshed, utryghed og økonomisk mistrivsel kan sætte langvarige spor på de unges trivsel og livskvalitet.” udtaler Frederik Enevoldsen, næstformand for DUF.

Et prekært arbejdspres skaber stress og mistrivsel

For omkring hver fjerde ung, hvor atypisk ansættelse er deres primære beskæftigelse, er de ikke sikret hverken løn eller dagpenge, hvis de bliver syge. Det er særligt unge på 0-timers-kontrakter, som ikke har ret til løn eller dagpenge under sygdom.

”Som samfund kan vi ikke acceptere, at så mange unge bekymrer sig for om næste lønseddel tikker ind i indbakken. Det er grobunden for mistrivsel i form af stress, angst eller depression. Derfor bliver vi nødt til at tykne sikkerhedsnettet under unge på arbejdsmarkedet. For alle unge har ret til trivsel og et godt arbejdsliv.”, udtaler Frederik Enevoldsen.

Analysen viser også, at det er godt hver tredje ung (36 pct.) i en atypisk ansættelse, som tror, at det er overvejende eller meget sandsynligt, at vedkommende vil blive arbejdsløs inden for de næste 12 måneder. Til sammenligning er det kun 6 pct. af de unge i almindelige lønmodtagerjobs, som finder det sandsynligt.

Hovedkonklusioner

• Atypisk beskæftigelse er særligt udbredt blandt unge: Knap 6 ud af 10 (57 pct.) unge i beskæftigelse er i en eller anden form for atypisk beskæftigelse. Ser man bort fra studerende mv. og fokuserer specifikt på dem, der har arbejde som primær beskæftigelse, gælder det ca. hver tredje (34 pct.). Det er i begge tilfælde et markant større omfang end blandt de øvrige danskere på 30 år eller derover.
• Deltidsansættelser er mest udbredt, men en del unge er også ansat midlertidigt og på 0-timers-kontrakter: Ca. 4 ud af 10 (42 pct.) unge i beskæftigelse er ansat på deltid, og for unge i primær beskæftigelse gælder det knap hver femte (19 pct.). Derudover er omkring 13 pct. af de unge i beskæftigelse midlertidigt ansatte, og for dem i primær beskæftigelse gælder det 10 pct. Endelig er godt hver fjerde (27 pct.) i beskæftigelse ansat på en 0-timers-kontrakt, og for dem i primær beskæftigelse gælder det hver tiende (10 pct.).
• Unge i atypiske ansættelser har dårligere ansættelsesrettigheder end unge i almindelige lønmodtagerjobs: F.eks. er det kun ca. 4 ud af 10 (42 pct.) af de atypisk ansatte under 30 år, som er sikret ret til løn eller dagpenge under sygdom. Frasorterer vi studerende mv. gælder det godt 3 ud af 4 (77pct.). Det er markant færre end blandt unge i almindelig lønmodtagerbeskæftigelse, hvor stort set alle er sikret ret til løn eller dagpenge under sygdom.
• Unge i atypiske ansættelser oplever større jobusikkerhed: F.eks. er det hver tredje ung (36 pct.) i en atypisk ansættelse, som tror, at det er overvejende eller meget sandsynligt, at vedkommende vil blive arbejdsløs inden for de næste 12 måneder. Til sammenligning er det kun 6 pct. af de unge i almindelige lønmodtagerjobs og 21 pct. af de ældre i atypiske ansættelser, som finder det sandsynligt.
• Unge i atypiske ansættelser oplevede i højere grad negative konsekvenser af corona-krisen: F.eks. oplevede godt hver femte ung i en atypisk ansættelse (21 pct.) at blive sat ned i tid eller få færre timer efter nedlukningen, og specifikt for dem i primær beskæftigelse var det knap hver fjerde (23 pct.). Modsat var det kun tilfældet for hhv. 4 og 1 pct. af de unge i almindelige lønmodtagerjobs og hhv. 9 og 11 pct. af de voksne i atypiske ansættelser.

Om analysen

Denne rapport er udarbejdet af Tænketanken Cevea på baggrund af en repræsentativ spørge-skemaundersøgelse blandt danskere på 18 år eller derover. Undersøgelsen består af i alt 508 interviews med 18-29-årige og 1.011 interviews med 30+-årige. Stikprøven er indsamlet og vægtet, så den er repræsentativ for begge aldersgrupper.

Undersøgelsen er gennemført som en kombineret internet- og telefonundersøgelse i perioden 8. juni til 17. juni 2021. Svarmaterialet er rent statistisk vægtet efter respondenternes køn, alder, uddannelse og bopælsområde i forhold til den aktuelle fordeling i befolkningen, jf. Danmarks Statistik. Disse vægte er inddraget for at sikre så høj repræsentativitet som muligt. Der er anvendt særskilte vægte for gruppen af 18-29-årige og 30+-årige.

For spørgsmål til metode i undersøgelse kontakt direktør i CEVEA, Asbjørn Sonne Nørgaard, på 21 72 54 13 eller asn@cevea.dk.