Ny analyse: Største pres på velfærden siden 2. verdenskrig

Fra 1. januar 2023 til 1. januar 2027 forventes det samlede antal af børn under syv år og ældre på 80+ at stige med ca. 93.000 personer fra 748.000 til 841.000.

Der har været store udsving i demografien før. Både i 1960’erne og i 1980’erne var der store, relativt pludselige stigninger i antallet af små børn og ældre. Men ikke på niveau med de næste fire år.

Det viser en ny analyse, Fagbevægelsens Hovedorganisation har lavet på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsdata og fremskrivninger.

”Det bliver en udfordring for velfærdssamfundet, som vi ikke har set magen til før. Det vil sætte velfærdssamfundet under hårdt pres. Derfor har vi også efterlyst løsninger i rigtig lang tid” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

De store efterkrigsgenerationer er blevet gamle

Vi skal helt tilbage til 2. verdenskrig for at finde en større stigning i antallet af børn og ældre. Dengang var det især børnetallet, der eksploderede, og det hænger tæt sammen med vores nuværende udfordring med ældre medborgere – for det er babyboom-generationerne, der nu er i gang med at runde de 80.

Den demografiske bombe rammer os i en tid, hvor vi i forvejen har store udfordringer med at rekruttere til en række fag.

Derfor hilser Lizette Risgaard det velkomment, at statsminister Mette Frederiksen har åbnet for, at der indledes forhandlinger om en stor aftale mellem Christiansborg, kommunerne og regionerne.

En aftale, der ifølge statsministeren skal tage livtag med udfordringerne på langt sigt, og hvor alle muligheder er på bordet, inklusive løn- og arbejdsvilkår.

Lizette Risgaard opfordrer til at indkalde alle parter, inklusive fagbevægelsen, til drøftelser.

”Man skal ikke bilde sig ind, at det her problem ligger og ulmer ude i fremtiden. Vi er nødt til at mødes om et nationalt kompromis, der både skal sikre en basal økonomi i velfærden og den fremtidige rekruttering, for det haster” siger Lizette Risgaard.

Partier må bekende kulør

FH har i længere tid gjort opmærksom på de store udfordringer, der er med at sikre fremtidens velfærd. Så sent som i denne måned opfordrede FH direkte regeringen til at indkalde til trepartsforhandlinger om rekruttering til uddannelserne.

”Vi må erkende, at mange partier ikke tager udfordringerne alvorligt, når de foreslår ingen eller meget begrænset vækst i den offentlige sektor. Det er jo ren ønsketænkning, at man skal kunne passe langt flere mennesker for de samme penge,” siger Lizette Risgaard.

Hun opfordrer desuden alle politiske partier til at melde klart ud, hvordan de vil løse udfordringerne med rekruttering.

Ikke mindst, fordi de konservative har præsenteret en plan, der ifølge Arbejderbevægelsens ERhvervsråd vil betyde, at der bliver 39.000 færre offentligt ansatte i 2030.

Velfærdssamfund risikerer at kollapse

”Det er godt, at statsministeren melder ud nu. Det bør være en af de absolut højeste prioriteter for en kommende regering, for hvis vi ikke løser det her, vil vores velfærdssamfund kollapse. Derfor har vælgerne krav på at kende partiernes plan, inden de skal stemme,” siger Lizette Risgaard.

Den gode nyhed er, at regeringen har afsat penge til at dække det demografiske træk næste år.

Den dårlige nyhed er, at en mere langsigtet velfærdslov, der ville garantere, at pengene følger de ældre og børnene, ikke blev til noget, da regeringen måtte konstatere, at der ikke var flertal for den.

”Vi skal kigge fordomsfrit på alle de mulige løsninger. Min telefon er åben. Lad os nu finde løsningerne sammen,” siger Lizette Risgaard.