Erhvervsministeriet

Ny analyse stiller skarpt på grøn vækst i dansk erhvervsliv

Del
I dag lancerer Erhvervsministeriet en ny analyse, som skitserer udfordringer og forudsætninger for grøn omstilling af dansk erhvervsliv.

Verden står over for en ny geopolitisk situation med pres på forsyningskæder og danske virksomheders vækstmuligheder. Samtidig skal danske virksomheder frem mod 2030 indfri nogle af verdens mest ambitiøse klimamål.

Det er på den baggrund, at Erhvervsministeriet i dag lancerer en analyse, der kigger ind i nutidens udfordringer og forudsætninger for grøn omstilling. Analysen har fokus på, hvordan danske virksomheder kan udnytte nye grønne forretningsmuligheder, samtidig med at de omfavner den grønne omstilling.

Analysen stiller derfor skarpt på fire essentielle forudsætninger for virksomhedernes muligheder for en succesfuld grøn omstilling; regulering, kompetencer, kritisk import og råstoffer samt finansiering. Analysens hovedpointer skal drøftes på næste møde i Grønt Erhvervsforum d. 30. maj.

”Vi står over for en stor udfordring med klimaforandringerne, samtidig med at energipolitik også er blevet sikkerhedspolitik. Derfor er det afgørende, at vi skruer op for tempoet i implementeringen af alle de beslutninger, der allerede er truffet. Det kræver, at de rette forudsætninger er tilstede. Denne analyse er et godt afsæt for at dykke ned og blive konkrete, udveksle erfaringer og tale om, hvordan udfordringerne viser sig i praksis blandt virksomhederne. Det ser jeg frem til at drøfte med Grønt Erhvervsforum," siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt:
Erhvervsministeriets pressetelefon: 91 33 70 07

Links

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.em.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Regeringen inviterer til præsentation af ny life science-strategi30.10.2024 13:31:30 CET | Pressemeddelelse

Life science-sektoren har udviklet sig til en dansk styrkeposition, som har stor betydning for vækst og velfærd herhjemme. Men verden forandrer sig hastigt, og den geopolitiske situation stiller større krav til de danske life science-virksomheder. Det betyder, at der er behov for at skabe stærkere rammer for industrien herhjemme, hvis den skal indfri sit store potentiale. Pressen inviteres til præsentation af regeringens strategi for life science med erhvervsminister Morten Bødskov, indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. Der vil være mulighed for bilaterale interviews efter præsentationen. Tid: Fredag den 1. november kl. 12:30-13.45. Sted: BioInnovation Institute, Ole Maaløes Vej 3, 2200 København Tilmelding er nødvendig, og skal ske til presserådgiver Nikolaj Harding på nikhar@em.dk senest d. 31. oktober kl. 16.00.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye