Lunar Way

Ny analyse: Sådan slipper du for skjulte bankgebyrer på sommerferien

Del
En sommerferie i udlandet kan let blive en dyr affære, når man gør summen af skjulte hævnings- og betalingsgebyrer op efter rejsen. En ny analyse fra MyBanker viser, at der kan være mange penge at spare på skjulte gebyrer for ferielystne danskere, hvis de tager det rigtige betalingskort med på turen.

Sommerferien står for døren, og inden for de næste uger går turen til udlandet for tusindvis af danskere. Hvad enten rejsemålet er en skøn middelhavsstrand, en tropisk bounty-ø eller en storbyferie i New York, kan man som turist hurtigt komme til at slippe hundredvis af kroner i gebyrer, når man hæver penge i udenlandske bankautomater eller betaler med betalingskort på restauranter og i butikker.

En ny analyse foretaget af MyBanker viser, at forbrugere må slippe helt op til 2 procent i gebyr ved kontanthævninger i udenlandske bankautomater verden over, mens gebyret for at betale med kort ligger på mellem 1,5 procent og 2 procent, hvis de bruger kort fra de tre største banker i Danmark.

- Det lyder måske ikke af meget, men sammenlagt løber det hurtigt op i flere hundrede kroner på en sommerferie, siger Peter Smith, der er CBO i Lunar Way.

Lunar Way er en neobank, der tilbyder gratis og gebyrfri bank-app, konto og betalingskort. Derudover tilbyder Lunar Way også et Travel Card, hvor gebyrerne – både de skjulte og de synlige - er barberet væk.

- Mange turister bliver overraskede over de mange gebyrtrækninger på kontoudtoget efter ferien. Det er netop det, Travel Card gør op med. Derfor betaler vores brugere hverken for at hæve eller betale med kort i europæiske lande og andre udvalgte valutaer, og de betaler kun et beskedent beløb for at betale med kort i lande uden for eurozonen, Norden og USA. Derudover ligger vores vekselkurser næsten helt op ad Nationalbankens, og derfor kan det nærmest ikke gøres billigere, siger Peter Smith.

Fungerer som udenlandsk kreditkort
Lunar Ways Travel Card er et såkaldt multivaluta-kort. Når kortindehaveren for eksempel rejser til Storbritannien, ændrer han eller hun før rejsen valutaen i Lunar Way-appen til GBP - og herefter fungerer kortet som et britisk betalingskort. Går ferien til Euro-lande som Spanien, Frankrig eller Italien ændrer man blot dette i indstillingerne – og det samme gælder de nordiske naboer i Norge og Sverige*.

Man behøver ikke skifte bank for at få fordelene ved Lunar Ways Travel Card. Man skal blot være oprettet som bruger i Lunar Ways bank-app og betale de 199 kroner, som Travel Card-kortet koster.

- Kortet sparer dig ikke kun for gebyrer på rejser, du slipper også for vekselgebyrer, når du handler med Travel Card på udenlandske websites. Vores brugere fik i gennemsnit 2.300 kr. ekstra at bruge på ferien ved at anvende Travel Card til deres udenlandske køb i 2018. For de penge kan du tage på en forlænget weekend i Berlin eller Paris eller sætte ekstra til side til dit næste store rejseeventyr, slutter Peter Smith.

*I Lunar Ways app kan brugerens Travel Card indstilles til NOK, SEK, GBP, EUR og USD (sæt den til EUR). Kortet reducerer også gebyrstørrelserne i valuta, der ikke er inkluderet i appen. Skal du rejse til et land, hvor valutaen ikke indgår i appen, så vælg EUR som valuta. 

Prissammenligning foretaget af MyBanker i maj 2019

 

Kontanthævning i udland (Europa)

Kontanthævning i resten af verden

Betaling i forretning (Europa)

Betaling i forretning (øvrige verden)

Årligt kortgebyr

Korttype***

Lunar Way

0 kr.*

1,2 Euro

0 kr.*

0,4%

199 kr.

Travel Card (Prepaid Mastercard)

Danske Bank

2% min. 50 kr. + 1,5%

2% min. 50 kr.

1,50%

2%

250 kr. **

Mastercard Basis

Nordea

2% min. 50 kr. + 1,5%

2% min. 50 kr.

2%

2%

250 kr.

Nordea Credit (Mastercard)

Jyske Bank

2% min. 50 kr. + 2%

2% min. 50 kr.

2,00%

2%

150 kr.

Mastercard Basic

Sydbank

1,5% min. 40 kr. + 1,5%

1,5% min. 40 kr. + 2%

1,50%

1,67%

195 kr.

Visa/Dankort

Sydbank

2% min. 50 kr. + 1,67%

2% min. 50 kr. + 2,9%

1,67%

2,9%

0 kr.

Mastercard Classic

* Gælder lande i Eurozonen, USA, UK, Sverige og Norge            

** Gratis ved Danske Hverdag+ som koster 480 kroner om året                          

*** Der er lavet et skøn over det bedste betalingskort hos udbyderne. Visa/Dankort er valgt på baggrund af dets store udbredelse i DK.                          

Læs mere om Lunar Way på www.lunarway.com

Kontakter

Signe Valeur, CMO, Lunar Way
Mail: sjv@lunarway.com
Mobil: +45 81 70 70 70

Billeder

Information om Lunar Way

Lunar Way
Hack Kampmanns Plads 1
8000 Aarhus C

+45 70 60 54 54https://lunarway.com

Om Lunar Way

Lunar Way er en dansk fintech-virksomhed, der via bank-appen - Lunar Way - tilbyder en 100 procent digital oplevelse, med en mission om at gøre håndtering af penge fair, transparent og forståelig. Virksomheden har skåret fysiske filialer og traditionelle bankrådgivere fra og i stedet investeret i dygtige tech-folk, som fokuserer på at skabe innovative produkter og en sublim digital brugeroplevelse.

I 2018 blev Lunar Way tildelt en AISP-licens og – som de første i Danmark – en PISP-licens af Finanstilsynet, og det betyder, at fintech-virksomheden nu har tilladelse til at agere som et betalingsinstitut.

I 2018 lancerede Lunar Way i Sverige, og i begyndelsen af 2019 blev Lunar Way også tilgængelig i Norge. Fintech-virksomheden har mere end 85.000 brugere i Danmark, Norge og Sverige og byder +12.000 nye brugere velkommen hver måned. Da alt kontakt med brugerne foregår digitalt, er der særlig fokus på den gode brugeroplevelse, og bankappen har nogle af de bedste anmeldelser i deres kategori på Trustpilot, i App Store, Google Play og på Facebook.

Bag Lunar Way står blandt andre it-iværksætter Ken Villum Klausen, bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen, der også er tidligere koncerndirektør hos Nykredit, samt forhenværende formand for Finansiel Stabilitet. Derudover er tidligere Danske Bank-chef J.P. Neergaard, samt Tuva Palm, tidligere CTO og CPO hos Nordnet Bank og chef i Klarna, også en del af Lunar Ways bestyrelse. Tidligere adm. direktør i Nordea Kredit, Peter Smith, trådte i starten af 2019 til som CBO i Lunar Way, og virksomheden har 90 ansatte fordelt på to kontorer i Aarhus og København.

Følg pressemeddelelser fra Lunar Way

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lunar Way

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye