ALDI Danmark

Ny analyse: Prispres får danskerne til at ændre forbrugsvaner

Del
Prisstigningerne fortsætter deres himmelflugt. Forbrugerprisindekset stiger igen og har nu ramt 8,9. Nye tal fra dagligvarekæden Aldis forbrugerundersøgelse ALDImeter viser, at bekymringen for de stigende forbrugerpriser nu sætter markante spor i forbrugernes adfærd. 61 procent af danskerne siger, at deres levevis og fremtidsplaner er påvirket. Og hele 62 procent har nu ændret indkøbsvaner. Det er langt flere end i februar 2022.
PR-FOTO ALDImeter: Bekymringen for de stigende forbrugerpriser sætter markante spor i forbrugernes adfærd
PR-FOTO ALDImeter: Bekymringen for de stigende forbrugerpriser sætter markante spor i forbrugernes adfærd

Er du begyndt at bruge tilbudsapps og kigge de tilbudsaviser igennem, som du før smed i skraldespanden?

Du er ikke alene. Nye tal viser, at danskerne i stigende grad ændrer forbrugsvaner, som konsekvens af stigende priser, mindre rådighedsbeløb og usikkerhed omkring de økonomiske udsigter. 57 procent af os bruger nu tilbudsapps og tilbudsaviser, når vi planlægger indkøb mod 47 procent i februar. 79 procent versus 67 procent i februar svarer, at de er mere opmærksomme på priser, og 62 procent bekræfter, at de har ændret indkøbsvaner mod 44 procent i februar. En stigning på 18 procentpoint. Tal, som understreger, at forbrugerne nu for alvor er begyndt at agere på de økonomiske udfordringer.

Vi handler på bekymringen
ALDImeter, der to-tre gange årligt tager pulsen på danskernes hverdag, viser, at 49 procent giver udtryk for, at de stresser over færre penge til uforudsete udgifter, og 37 procent oplever, at de højere forbrugerpriser går ud over deres livskvalitet. At de danske forbrugere nu tager handsken op og ændrer indkøbsvaner er en helt tydelig tendens, fortæller Kristian Jørgensen, data- og forbrugerekspert fra Aldi Danmark:

”Allerede for et halvt år siden var vi danskere bekymrede for den økonomiske situation og de stigende forbrugerpriser. Forskellen fra dengang til nu er, at nu følger adfærdsændringen helt tydeligt med.”

Også de varer, som kunderne lægger i indkøbskurven, afspejler den øgede bekymring og prisbevidsthed.

”Vi kan se det i butikkerne, hvor vores kunder går målrettet efter tilbudsvarer – og fx de ”lykkeposer”, som vi tilbyder i samarbejde med Too Good To Go. Vi møder nye kunder i butikkerne, der har fået øjnene op for Aldi – med stor sandsynlighed fordi de i højere grad orienterer sig efter pris. Vi kan også se, at flere danskere kigger aktivt på prisen, når de handler. Flere danskere træffer prissmarte indkøbsvalg, en udvikling som bekræftes af, at flere og flere vælger discountbutikkerne fremfor supermarkedet.”

Skær ned, men gør det med helhedsperspektiv

At forbrugerne nu i højere grad begynder at ændre adfærd i forhold til prisstigningerne, er godt, mener forbrugerøkonom Lene Okholm og henviser til, at danskerne ifølge ALDImeter tilpasser både ferie-, indkøbs- og fornøjelsesbudgettet.

“Dagligvareindkøb spiller en vigtig rolle for vores pengepung og hverdagsøkonomi, og her kan vi dagligt eller ugentligt handle på vores bekymring. Men det er stadig vigtigt at se på andre kilder til besparelser, så måltider og madpakker ikke er det eneste, der holder for”.

Stigninger på el, husleje, gas og vand er udgifter, som er svære at angribe som forbruger og kan derfor skabe frustration og bekymring.

”Det er vigtigt at tage fat om noget, man føler giver mening, og som man kan se resultatet af forholdsvist hurtigt. Spred de nødvendige besparelser ud over flere områder og overvej, at det kan være alvorligt, hvis man trækker sig fra sociale aktiviteter og isolerer sig af frygt for at bruge penge. Det er en kedelig tendens, der kan have store og langsigtede konsekvenser for mange, både unge og ældre,” pointerer Lene Okholm. Hun råder til at lave flere madaftener sammen og arrangere flere ture sammen, som ikke koster noget. Fx er det tit lettere at få familien med på skovtur, hvis også venner og bekendte dukker op.

ALDImeter – udvikling i danskernes livskvalitet, forbrugs- og indkøbsvaner det seneste halve år:

  • 79 procent af danskerne svarer, at de er delvist eller helt enige i, at de er mere opmærksomme på priser, når de køber ind. I februar var det 67 procent.
  • 68 procent kigger mere på pris, når de handler, mod 54 procent i februar 2022.
  • 62 procent af danskerne svarer, at de i nogen, høj eller højere grad har ændret indkøbsvaner. I februar var det 44 procent.
  • 61 procent af danskerne svarer, at deres levevis og/eller fremtidsplaner i nogen, høj eller meget høj grad er blevet påvirket af de stigende forbrugerpriser. For seks måneder siden var det 48 procent.
  • 57 procent af danskerne svarer, at de kigger oftere i tilbudsaviser og tilbuds apps. I februar var det 47 procent.
  • 49 procent af danskerne oplever, at det stresser dem, at de har færre penge til uforudsete udgifter. I februar var det 40 procent.
  • 37 procent af danskerne siger, at de stigende forbrugerpriser går ud over deres livskvalitet. I februar var det 32 procent.
  • 30 procent af danskerne svarer, at de har skåret ned på fornøjelser (restaurantbesøg, biografture mm.) mod 27 procent i februar.
  • 20 procent af danskerne svarer, at de har skåret ned på feriebudgettet mod 16 procent i februar.

Kilder: ALDImeter, 2.121 interviews gennemført af YouGov for ALDI Danmark d. 2.-19. august 2022 og ALDImeter, 2.000 interviews gennemført af YouGov for ALDI Danmark d. 21.-24. februar 2022

 

Om ALDImeter:

Dagligvarekæden Aldi analyserer danskerne i en omfattende forbrugerundersøgelse flere gange årligt. Målet er at blive klogere på danskernes hverdag og dele viden om, hvad de tænker, hvordan de handler, og hvad der påvirker dem. Denne undersøgelse er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2.121 CAWI-interview med danskere i alderen 18-65+ år i perioden 2. – 19. august 2022. Data fra ALDImeter er til rådighed på www.aldi.dk/aldimeter.

Nøgleord

Kontakter

Louise Wendelbo
Pressekontakt
presse@aldi.dk
+45 28 44 77 56


Signe Kamper Kankelborg
Pressekontakt
signe.kankelborg@aldi.dk
23 32 85 77

Billeder

PR-FOTO ALDImeter: Bekymringen for de stigende forbrugerpriser sætter markante spor i forbrugernes adfærd
PR-FOTO ALDImeter: Bekymringen for de stigende forbrugerpriser sætter markante spor i forbrugernes adfærd
Download

Information om ALDI Danmark

ALDI Danmark
ALDI Danmark
Herstedøstervej 27-29 C
2620 Albertslund

https://www.aldi.dk/

Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 190 Aldi-butikker over hele landet og ca. 2.800 medarbejdere. Grundtanken i Aldi er at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af dagligvarer i god kvalitet til den lavest mulige pris. For at styrke Aldi’s position i Danmark og imødekomme kundens behov i dag og i fremtiden har Aldi Danmark siden 2018 arbejdet målrettet på at modernisere og udvide butiksnettet samt tilpasse varesortimentet med bl.a. flere kendte brands kombineret med stærke private label produkter og et større fokus på bæredygtighed og økologi. Aldi Danmarks fortsatte udvikling og vækst bygger på et solidt fundament i Aldi Nord gruppen, som er repræsenteret i ni europæiske lande og beskæftiger flere end 80.000 ansatte.

Følg pressemeddelelser fra ALDI Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ALDI Danmark

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye