Ny analyse: Langt færre gymnasieelever har tysk på højt niveau
5.5.2021 07:00:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Med mere end 83 mio. indbyggere lige syd for grænsen er Tyskland Danmarks største handelspartner. Men antallet af danskere, der er gode til tysk, er på vej ned, og det kan påvirke handelsrelationen med Tyskland.
Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Blandt andet er andelen af elever i det almene gymnasium, der har tysk på højniveau, næsten halveret fra 11 pct. i 2005 til under 6 pct. i 2020.
”Udviklingen betyder, at vi på sigt måske går glip af eksport til Tyskland og dermed vækst og arbejdspladser,” siger Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark, om analysens resultater.
Han uddyber, at det er en ret væsentlig forudsætning for at sælge danske varer til tyskerne, at man behersker det tyske sprog.
”Selv om man i mange tilfælde godt kan klare sig med engelsk, så giver det en stor konkurrencefordel at kunne møde tyskerne på tysk. Det gøder jorden for et frugtbart handelssamarbejde. Og hvis gymnasieeleverne forlader skolen uden gode tyskkundskaber, så bliver det sværere for dem efterfølgende at udvikle den kompetence,” siger Kasper Munk Rasmussen.
Han advarer om, at bunden ikke er nået endnu.
“Der er sket et stort fald på forholdsvis få år, og når det handler om sprogkompetencer, så tager det mange år at vende udviklingen. Derfor er det afgørende, at vi handler nu,” siger han.
Danmark står for mindre af den tyske import
Og noget kunne tyde på, at Danmark går glip af muligheder på det tyske marked. I 2001 stod danske virksomheder for 1,6 pct. af den tyske vareimport. I 2020 var den andel faldet til 1,1 pct.
”På nogle områder har vi måske overset, at der er det her gigantiske tyske marked syd for grænsen, som måske kan være en lavthængende frugt for de danske virksomheder. Både fordi tyskerne på mange måder minder om os, og fordi de har en forkærlighed for danske virksomheder, danske produkter og dansk design,” siger Kasper Munk Rasmussen.
SMVdanmark har en række forslag til, hvordan tyskkompetencerne kan styrkes. Fx bør der indføres tysk i folkeskolen allerede fra 4. klasse.
”Vi har gode erfaringer fra Tønder og Sønderborg kommuner, hvor der er tyskundervisning fra 0. klasse samt Aabenraa Kommune, hvor der er tysk fra 3. klasse. Det er en model, vi bør kigge nærmere på og lade os inspirere af,” siger Kasper Munk Rasmussen.
Danmarks små og mellemstore virksomheder eksporterer typisk til de nære eksportmarkeder i vores nabolande, og det tyske marked er derfor vigtigt for dem. Derfor har det særlig betydning for SMV’erne, at vi har tilstrækkelige tyskkompetencer.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkKasper Munk RasmussenChefkonsulent
Tlf:+45 61 96 39 80rasmussen@SMVdanmark.dkInformation om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Kommunerne svigter SMV’er i offentlige udbud6.2.2026 11:40:40 CET | Pressemeddelelse
En ny landsdækkende analyse fra SMVdanmark viser, at hensynet til mindre virksomheder i kommunale udbud er begrænset. Kun få kommuner arbejder systematisk med at give de små virksomheder reel mulighed for at byde sig til, mens en lang række kommuner slet ikke indtænker de mindre virksomheder i udbudsprocessen.
SMVdanmark roser ny cyberaftale: Vigtig styrkelse af erhvervslivets digitale sikkerhed28.1.2026 16:44:35 CET | Pressemeddelelse
En bred politisk aftale om cybersikkerhed er netop landet. SMVdanmark ser det som et vigtigt skridt i retning af at gøre små og mellemstore virksomheder mere robuste over for en voksende cybertrussel.
SMVdanmark: Aftale om differentieret moms på fødevarer er ren populisme og dyrt bureaukrati28.1.2026 10:18:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og en række partier har i dag præsenteret en aftale om at sænke momsen på fødevarer fra 2028. SMVdanmark retter skarp kritik mod aftalen, som vil koste milliarder i administration hos virksomhederne og næppe have stor påvirkning på forbrugerpriserne. "Det er ren populisme op til et valg," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
SMVdanmark: Fødevarecheck er et mindre onde end differentieret fødevaremoms27.1.2026 11:15:53 CET | Pressemeddelelse
Fødevarechecks har ikke stået på SMVdanmarks ønskeseddel. Det er dog trods alt bedre end at indføre en ny differentieret fødevaremoms, som også har indgået i de politiske forhandlinger. SMVdanmark advarer kraftigt mod den øgede bureaukratisering, som en eventuel ny momsstruktur vil medføre.
Boghandlerforeningen bliver en del af SMVdanmark8.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boghandlerforeningen har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal sikre effektiv drift af foreningen og give medlemmerne adgang til en lang række fordele. Fra juridisk rådgivning til rabatter på forsikringer og udstyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
