Ny analyse: Hver anden mindre virksomhed frygter de stigende energipriser
27.4.2022 06:00:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Mangel på arbejdskraft var indtil for nyligt erhvervslivets største hovedpine. Men det er det ikke længere. Ikke fordi manglen på hænder er forsvundet – slet ikke – men der er bare opstået en endnu større udfordring: Stigende energipriser.
Når man spørger virksomhederne, hvad der er de største udfordringer i dagligdagen for tiden, nævner næsten hver anden prisstigninger på energi. Lige efter kommer stigende priser på materialer, og mangel på arbejdskraft indtager tredjepladsen.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Lasse Lundqvist, konsulent I SMVdanmark, er bekymret over de stigende energipriser. De var allerede rekordhøje før Ruslands invasion af Ukraine, og de mange sanktioner mod Rusland har lagt ekstra brænde på pris-bålet, fortæller han.
”Jeg er bange for, at energikrisen kan give dødsstødet til flere af de små og mellemstore virksomheder. Mange er ikke godt nok økonomisk polstrede, efter de kun med nød og næppe er kommet gennem coronakrisen,” siger han.
Flere virksomheder er samtidig fanget i fastpriskontrakter, som er underskrevet inden de voldsomme prisstigninger, og hvor prisen ikke kan justeres tilstrækkeligt.
”Det betyder, at virksomhedsejerne lige nu selv skal have penge med, når de går på arbejde og lever op til deres aftaler, for udgifterne overstiger ofte indtægterne. Derfor presser vi i SMVdanmark også på for, at alle offentlige virksomheder giver energitillæg til de virksomheder, de har kontrakter med,” siger Lasse Lundqvist.
Rusland står for 19 pct. af EU’s import af gas, og den store andel betyder ifølge Lasse Lundqvist, at vi ikke kan forvente, at denne energikrise forsvinder i den nærmeste fremtid. Derfor bør det så hurtigt som muligt gøres mere rentabelt for virksomhederne at energieffektivisere, foreslår han.
”Alle energieffektiviseringer bør være fradragsberettigede med over 100 pct., så erhvervslivet hurtigere kan omstille sig. Det vil også være til gavn for klimaet,” siger Lasse Lundqvist.
Læs analysen her.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkLasse LundqvistKonsulent
Tlf:+45 41 29 20 09lundqvist@SMVdanmark.dkInformation om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Presseinvitation: SMVdanmark samler ministre og partiledere til Christiansborgmøde21.9.2026 12:13:46 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober samler SMVdanmark en række af landets mest centrale politikere og repræsentanter for små og mellemstore virksomheder til årets Christiansborgmøde. På dagsordenen er SMV'ernes vilkår og spørgsmålet om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hele Danmark.
SMVdanmark til von der Leyen: SMV’erne har ventet længe nok – nu skal der handling til16.9.2026 11:32:51 CEST | Pressemeddelelse
I sin State of the Union-tale fremhæver Ursula von der Leyen de små og mellemstore virksomheder som afgørende for Europas økonomi. Anerkendelsen skal følges af handling: Mere tempo på at fjerne bureaukrati, stop for overimplementering og et indre marked, der gør det lettere for mindre virksomheder at vokse.
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
SMVdanmark: Økonomisk Redegørelse understreger behovet for bedre SMV-vilkår27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SMV’erne står for 63 procent af den private beskæftigelse, men deres vækst har siden 2019 været markant svagere end de store virksomheders. Det fremgår af temakapitel i dagens Økonomiske Redegørelse, som også peger på relevante indsatsområder, hvor SMV’ernes vilkår kan styrkes. Det bør føre til politisk handling, mener SMVdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
