SMVdanmark

Ny analyse: Hackerangreb slår rekord

Del
Antallet af anmeldte hackerangreb mod danske virksomheder steg i 2022 med 64 pct. sammenlignet med 2021, og har nået nyt rekordniveau. Og det bliver nok værre i fremtiden, for vi mangler akut flere IT-specialister, der kan værne virksomhederne mod angreb. Desværre er tilgangen af nye IT-studerende faldet for 2. år i træk. Det viser en nye analyse fra SMVdanmark.

Danske virksomheders firewall gløder. Sidste år anmeldte de over 2.000 hackerangreb mod deres systemer, hvilket er rekordhøjt. Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Rekorden bekymrer Lasse Lundqvist, konsulent og cyberekspert i SMVdanmark.

”Mindre og mellemstore virksomheder i Danmark er rigtig gode til at udnytte de digitale muligheder og bruger fx e-handel i stor stil. Men det betyder også, at de bliver nemmere at ramme for hackere, hvis de ikke passer på,” siger han.

Særligt er hackernes interesse for de små og mellemstore virksomheder steget over de seneste år. Siden 2019 er antallet af mindre virksomheder, der oplevede brud på IT-sikkerheden, steget markant mere end antallet af store virksomheder, der blev ramt.

”Så der er givetvis et stort mørketal, når vi ser på antal anmeldelser, også selv om de slår rekord. For ofte opgiver den lille virksomhed at anmelde og tager tabet, fordi de ikke tror på, at de får noget ud af en anmeldelse. Desværre har de ofte ret, for politiets opklaringsprocent er hovedrystende lav,” siger Lasse Lundqvist.

IT-folk en mangelvare

Analysen viser også, at vi står over for akut mangel på IT-specialister for at kunne danne et effektivt værn mod hackerne. Tilgangen til IT-uddannelserne er faldet med 19 pct. fra 2020 til 2022, og Danmark forventes at mangle 22.000 IT-specialister i 2030.

”Så virksomhederne bliver nok endnu mere sårbare overfor hackerangreb i fremtiden. Allerede nu oplever mange, at de har svært ved at rekruttere IT-specialister. Så der er behov for at tænke nyt og finde nye løsninger, så vi kan tiltrække flere unge til IT-uddannelserne og også optage flere af dem, der søger. IT-uddannelserne afviste over 1.000 kvalificerede ansøgere sidste år, fordi der ikke var pladser nok,” siger Lasse Lundqvist.

Læs hele analysen her.

Kontakter

Billeder

Information om SMVdanmark

SMVdanmark
SMVdanmark
Islands Brygge 26
2300 København S

+45 33 93 20 00https://smvdanmark.dk

SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte  medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.

Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark

Ny analyse: Butikstyverier rammer især Københavns omegn – jyske kommuner klarer sig bedre20.3.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Efter at omfanget af butikstyverier og indbrud på virksomheder har været støt faldende de seneste 10 år, knækkede kurven opad sidste år med en stigning på 27 pct. for butikstyverier og 14 pct. for indbrud på virksomheder. Rødovre, Glostrup og Ishøj ligger i top på butikstyverier, Læsø, Favrskov og Lemvig ligger i bund. Stigningen bekymrer SMVdanmark, der efterspørger mere opmærksomhed fra politiet.

Ny analyse: Ventetiden på byggesager i kommunerne går amok8.3.2023 12:58:16 CET | Pressemeddelelse

Ventetiden på kommunernes behandling af byggeansøgninger fra private og virksomheder tog et ordentligt hop opad sidste år, viser nye tal. I 2022 steg den gennemsnitlige ventetid til nu 75 dage. Men nogle kommuner er op mod 50 gange så lang tid om det som andre. I Odder venter man 4 dage, mens det tager 201 dage i København. Det er skandaløst, at sagsbehandlingstiderne fortsætter med at stige, mener SMVdanmark. Hvis alle kommuner var lige så hurtige som de ti hurtigste kommuner, kunne der spares 2 millioner dages ventetid om året.

SMVdanmark om uddannelsesreform: Fremragende med forkortet kandidatdel2.3.2023 13:12:42 CET | Pressemeddelelse

Tanken om at forkorte en stor del af kandidatuddannelserne og gøre dem mere relevante for erhvervslivet er helt rigtig. Men Danmark mister 80.000 faglærte de kommende år, og derfor er det meget bekymrende, at regeringen ikke konkret løser den kæmpe udfordring i sit uddannelsesudspil. Udspillet tænker desværre ikke hele uddannelsessystemet sammen, mener SMVdanmark, og efterlyser bl.a. reform af SU’en.

Ny analyse: Byggeriet mangler opgaver, men fyrer ikke medarbejderne - endnu2.3.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Trods en nedgang i byggeaktiviteten på 25 pct. siden sidste år, er antallet af ansatte i byggeriet stort set uændret. Normalt følges byggeaktivitet og byggebeskæftigelse ad, så når der er nedgang i byggeaktiviteten, så bliver der fyret. Men nu holder virksomhederne på deres ansatte, fordi det er så svært at finde håndværkere. Det er et farligt "gamble", mener SMVdanmark, der opfordrer virksomhederne til at tænke sig godt om.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum